Som 45-årig fik Rousseau gråt hår.

© Musée Antoine Lécuyer

Historisk Lynkursus: Hvem var filosoffen Rousseau?

"Mennesket er født frit," sagde Rousseau. Men hvem var han egentlig? Vi giver dig alt, hvad der er værd at vide, om den schweizisk-franske filosof - og det tager kun 5 minutter.

23. oktober 2017 af Else Christensen

Jean-Jacques Rousseau (1712 - 1778): Blå bog 

Født i: Genève i Schweiz.

Studie: Studier i geometri, filosofi, astronomi og musik.

Job: Filosof, komponist og sekretær ved den franske ambassade i Venedig.

Mest kendte værk: “Émile” beskriver Rousseaus teori om den frie børneopdragelse.

Civilstatus: Gift og far til fem børn. Børnene blev givet bort til et hjem for forældreløse.

3 højdepunkter for Rousseau

  • Som lille dreng nød Rousseau, når faren før sengetid læste godnathistorier i form af romantiske noveller. Historierne blev senere afløst af klassiske værker fra antikken. 

  • Rousseau flyttede som 20-årig ind hos den 13 år ældre, velhavende adelskvinde Françoise-Louise de Warens. De Warens blev filosoffens mentor og store kærlighed. 

  • Filosoffens karriere tog fart, da han var i 40’erne. Rousseau udgav i denne tid sine vigtigste værker og solede sig i bøgernes succes og kollegernes beundring.

...Og et lavpunkt

Paranoia gjorde filosoffens sidste år plagsomme. Rousseau var overbevist om, at kollegerne var ham fjendtligt indstillet. Sygdommen ødelagde mange nære venskaber. 

Hvilken historisk person er du?

Svar på 41 spørgsmål om dig selv, og find ud af, hvilken af historiens største personligheder du minder mest om i HISTORIES ultimative personlighedstest

Rousseau: De vigtigste tanker

  • Civilisation er skadelig! 
    Mennesket levede i sin naturtilstand en nøjsom og fri tilværelse. Med tiden udviklede det fornuft og evnen til samarbejde, og muligheden for et bedre liv opstod. Samarbejdet førte dog også til unødvendige behov. Grådighed og magtsyge opstod, når menneskene sammenlignede sig med hinanden. 

  • Lighed giver frihed
    Naturtilstanden kan ikke genskabes, men mennesker bør indrette samfundet, så alle oplever en så høj grad af frihed som muligt. Friheden kan i det moderne samfund kun opnås, når folk har mulighed for at leve under en lov, der er lige for alle. Samfundets vigtigste opgave er gennem fællesskabet at sikre den enkeltes frihed, lighed og ejendom.

  • Børn skal udvikle sig naturligt
    Et frit samfund kræver frie borgere. Evnen til at administrere friheden læres gennem opdragelsen. Opdragelsens vigtigste princip er, at den voksne skal påvirke barnet så lidt som muligt, da det af naturen er skabt perfekt.

    I de tidlige år skal opdrageren sørge for at give barnet stor fysisk frihed, så barnet hurtigt oplever at have herredømmet over egen krop. Når barnet fylder 12 år, skal det lære at tænke abstrakt. Lærdommen opnås ikke ved hjælp af bøger, men gennem egne erfaringer.

    Den voksne skal støtte den unge i at danne sin egen mening uden at tage sig af, hvad andre mener. Samtidig skal den unge lære at tage hensyn og at vise medfølelse med andre. Vigtigst af alt skal unge lære at tænke selv. Rousseaus teorier bryder med tidligere tiders idé om børn som væsener, der skal formes til en bestemt rolle. De nye tanker afspejler 1700-tallets moderne verden, som er foranderlig og uforudsigelig. 

I villaen Les Charmettes i Sydfrankrig levede Rousseau sit “livs korte lykkelige tid” med Madame de Warens. 

© Mamsnyg.com & Chris Bertram

Rousseau fik indflydelse på opdragelse

... da bogen “Émile” kom til at danne grundlag for tyske teorier om leg og bevægelse som en del af skoleundervisningen i 1800-tallet. 

Opdragelsesmetoderne vandt for alvor indpas i 1960’erne, hvor børns medbestemmelse og selvudfoldelse i høj grad kom på dagsordenen.

Kun få ved om Rosseau, at ...

... Rousseau kom slemt til skade, da han i 1776 blev løbet over ende af en granddanois. På en gåtur i Paris mødte han i en snæver gade en hestevogn. For at undgå at blive kørt over sprang filosoffen til side, men blev i stedet ramt af hunden, som løb ved siden af vognen.

Sammenstødet gav Rousseau en hjernerystelse og måske også varige skader på hjernen. Filosoffens død to år senere skyldtes muligvis følgeskader efter mødet med hunden, siger historikere.

Måske er du interesseret i...

Læs også