I 1913 stjal Vincenzo Peruggia Mona Lisa fra kunstmuseet Louvre, men han blev overmodig og lokket i en fælde af politiet. 

© Creative Commons

5 af historiens vildeste kunsttyverier

Kunsttyve har benyttet sig af alt fra kraner til ubegribeligt simple afledningsmanøvrer for at begå nogle af historiens mest vanvittige og spektakulære tyverier.

23. maj 2017 af Karine Kirkebæk

I sidste uge blev en lille bronzegenstand stjålet fra et museum i Pompeji i Italien. Genstanden vurderes til at være ca. 2200 kroner værd, og dermed ender den i kategorien for “små” kunsttyverier.

For kunsttyvenes lange fingre får indimellem fat i nogle af verdens mest kendte og værdifulde kunstværker.

#1 – Nationalist gemmer Mona Lisa under frakken

Vincenzo Peruggia. 

© Creative Commons

I 1913 vader Vincenzo Peruggia ind på kunstmuseet Louvre i Paris og tager Leonardo Da Vincis berømte Mona Lisa-maleri ned fra væggen.

Tyveriet var nemt, for vagten havde lige forladt lokalet for at ryge. Peruggia sniger Mona Lisa ind under sin jakke og forlader bygningen.

Paris er på den anden ende, og selv kunstneren Picasso bliver afhørt under efterforskningen. Men lige lidt hjælper det. Maleriet af kvinden med det lumske smil er pist væk.

To år efter kontakter Peruggia en kunsthandler med en besked. Han er i besiddelse af Mona Lisa, og han er klar på en handel. Men politiet sætter en fælde op for ham, og han ender med at blive fanget.

Det viser sig, at italieneren Peruggia motiv var at bringe landsmanden Da Vincis maleri tilbage til fædrelandet.

Straffen for tyveriet blev to år i fængsel, men han opnåede også heltestatus blandt italienske nationalister.

#2 – Sur pensionist hævnede sig på staten 

Kempton Bunton. 

© Creative Commons

I 1961 var pensionisten Kempton Bunton mildest talt rigtig træt af den engelske regering.

Han var nemlig blevet påkrævet at betale licens for at se fjernsyn på trods af sin sparsomme økonomi. Og Bunton følte oven i købet, at regeringen ødslede pengene væk ved at købe et maleri af Francisco de Goya (Hertugen af Wellington).

Hertugen af Wellington af Francisco de Goya.

© Creative Commons

Derfor besluttede han sig for at sjæle selvsamme maleri. Ved at udspørge nogle vagter på “British National Museum” fandt han ud af, at alarmen på museet blev slukket under rengøringen tidligt om morgenen.

Derfor lod han et vindue stå åbent på toilettet, så den ca. 110 kg tunge mand næste morgen kunne kravle ind ad vinduet. Kort efter kravlede han ud af samme vindue med maleriet af Goya.

Han endte med at melde sig selv til Scotland Yard og fik tre måneder i brummen.

#3 – Skrottyve stjæler tonstung skulptur 

“Reclining Figure 1969-70” af Henry Moore.

© Wikimedia

Ét er at stjæle malerier, noget andet er at stjæle en bronzestatue på ca. 2,1 tons.

Og det var netop, hvad en flok tyveknægte lykkedes med, da de i 2005 stjal bronzeskulpturen “Reclining Figure 1969-70” af Henry Moore.

Politiet mener, at tyvene har løftet den 3,6 x 2 x 2 meter store figur op i en lastbil ved hjælp af en kran. Og de tror, at de har stjålet skulpturen for bronzens skrotværdi – for den er aldrig blevet fundet igen. 

#4 – Verdens største tyveri var milliarder værd

 A Lady and Gentleman in Black af Rembrandt.

© Wikimedia

Historiens største kunsttyveri fandt sted den 18. marts i 1990. Her blev 13 malerier stjålet fra “Isabella Stewart Gardner Museum” i Boston.

Tyvene slap af sted med kunst for et svimlende beløb på 300 millioner dollars – ca. 1,9 milliarder danske kroner.

De værdifulde værker var blandt andet lavet er Vermeer, Rembrandt, Manet og Edgar Degas.

Malerierne mangler stadig den dag i dag, og der er blevet udlovet en dusør på ca. 37 millioner kroner for informationer, der kan lede til malerierne.

#5­ – Skruppelløs tyv skal hundredevis af malerier

Stéphane Breitwieser.

© Wikimedia

Franskmanden Stéphane Breitwieser er kendt som Europas mest samvittighedsløse kunsttyv. Han har erkendt at have stjålet 239 malerier fra mere end 172 museer over hele Europa.

Men hvorfor stoppe der? Efter at have siddet to år i fængsel, skrev Breitweiser en bog om sine erindringer, som meget passende har titlen “Confessions of an Art Thief (En Kunsttyvs Bekendelser, red.)

Måske er du interesseret i...

Læs også