Da Vinci malede “Den Sidste Nadver” i 1490'erne. Siden har det berømte maleri overlevet stenkast og bombninger og massiv bilos.

Da Vincis mesterværk er truet af hudfedt

Turister skal måske vaske deres hænder i fremtiden for at få lov til at se Leonardo da Vincis maleri "Den Sidste Nadver". Det berømte vægmaleri bliver nemlig ødelagt af luften fyldt med fedtpartikler fra turisterne, der kommer for at se værket.

Mikroskopiske fedtpartikler fra menneskehud og hudcremer kan på lang sigt ødelægge Leonardo da Vincis berømte vægmaleri af “Den Sidste Nadver”. Sådan lyder advarslen fra eksperter, som har analyseret luften i det rum, hvor renæssance-geniets mesterværk er malet. Ifølge analysen er luften fyldt med fedtpartikler fra de mange turister, som hver dag besøger Milanos Santa Maria delle Grazie-kirke for at se værket.

Fedtpartiklerne blander sig med støv i luften og klæber sig derefter fast til vægmaleriet, som allerede har lidt skade efter tidligere tiders forsøg på at rense værket for snavs.

Kirkens ledelse installerede for nylig et ventilationssystem ved indgangsdøren til kirken for at rense luften for skadelige sodpartikler udefra. Men nu viser det sig altså, at også turisterne indenfor er en fare for det 500 år gamle maleri

Som en konsekvens overvejer eksperterne nu bl.a., om kirken skal bede turisterne om at vaske hænder, inden de får adgang til det bibelske måltid.

Måske er du interesseret i...

Indholdet fortsætter efter annoncen

Læs også

Indholdet fortsætter efter annoncen

Indholdet fortsætter efter annoncen