Filmversionen af Cabaret fik stor succes i 1971.

© Everett/IBL

Sandheden bag "Cabaret"

”Livet er en kabaret”, synger hovedpersonen Sally Bowles i musicalen Carberet, der handler om livet i Berlins forlystelseskvarter i begyndelsen af 1930’erne. Et miljø, der snart ville blive ødelagt af nazisterne.

2. marts 2018 af Emil Åkerö

Vi er i starten af 1929, og den 24-årige Christopher Isherwood stiger af toget i Berlin. Han har lagt sit medicinstudium og sin enlige mor bag sig. To år tidligere havde han debuteret med romanen All the Conspirators, og nu er han i Berlin for at fortsætte med at skrive. Siger han, men sandheden er dog en anden.

I de år, hvor han læste på universitetet i Oxford, og også tidligere, har han haft en passion, han ikke har kunnet tale om og knap kunnet udleve i det stille. Det konservative England havde på den tid ikke plads til mænd, der var tiltrukket af andre mænd, kun i en fængelscelle.

Isherwood og Auden i Berlin

Nu var den unge englænder i Berlin, hvor han kunne trække vejret lettere i byens dekadente atmosfære. Her havde vennen og digteren W. H. Auden allerede opholdt sig i et stykke tid, og han havde lovet at introducere den unge overklassefyr Christopher til de blonde, tyske arbejdermænd, han længtes efter.

JOSEPHINE BAKER TOG PARIS MED STORM

Auden holdt sit løfte og tog Christopher Isherwood med til The Cosy Corner, en bøsseklub der lå gemt væk i en kælder på Zossenerstrasse 7. I det miljø, med fotografier af boksere og konkurrencecyklister på væggene og unge arbejdere med halvfulde ølkrus ved bordene, mødte han tjekken Buby. De to tilbragte derpå flere nætter og dage sammen i englænderens logi.

Tit sad Christopher Isherwood dog og ventede på, at Buby skulle dukke op. Når han så kom, udbrød der skænderier affødt af jalousi og sprogforbistringer. 

Den homoseksuelle forfatter Christopher Isherwood (til venstre) kom til Berlin i 1929.

© Ullstein/All over press

Mændene på Cosy Corner var unge og arbejdsløse og i perioder prostituerede. De sad og spillede kort i klubben, mens de ventede på at blive samlet op af en eller anden rig udlænding. De var sjældent egentlige homoseksuelle, men bare ude på at tjene ekstra penge.

Tyskland ramt af depressionen.

Arbejdsløsheden var stor i Tyskland i starten af 1930'erne. I lighed med andre vestlige lande var landet ramt af den store depression efter børskrakket i USA i 1929. Desuden var Tyskland ved at segne under vægten af de store krigsskadeerstatninger, som landet var blevet dømt til at betale til sejrsmagterne fra 1. verdenskrig. Over seks mio. tyskere blev arbejdsløse, da det ene foretagende efter det andet gik fallit pga. den økonomiske krise.

Depressionen fik også det demokratiske styre til at vakle. Det var svært at danne handlekraftige regeringer, hvilket øgede mistroen til de etablerede partier samtidig med, at flere og flere satte deres lid til partier på yderfløjene. Kommunistpartiet fik flere medlemmer, og det samme gjaldt nazisterne.

8 BERØMTE SIDSTE ORD – SJÆLDENT DE SIDSTE

Kommunisterne udpegede kapitalismen som årsagen til alle Tysklands problemer og holdt det hastigt industrialiserede Sovjetunionen frem som et forbillede. Nazisterne gav derimod vestmagterne og ”verdensjødedommen" skylden og udstedte løfter om, at deres leder Adolf Hitler kunne garantere tyskerne en bedre fremtid.

Sally Bowles i "Farvel til Berlin"

For Christopher Isherwood blev det korte kærlighedsforhold til Buby fulgt af mere passionerede forhold. Det var dog ikke disse forhold, som Christopher Isherwood senere fortalte mest om i sin bedst kendte roman Farvel til Berlin

Romanfiguren Sally Bowles arbejder på natklub i Berlin, hvor nazipartiet får mere og mere magt. I filmen Cabaret spilles Bowles af Liza Minnelli. 

© Everett/IBL

Romanens hovedperson er i stedet den karismatiske natklubsangerinde Sally Bowles. I virkeligheden hed Bowles Jean Ross og boede kun få måneder i samme hus som Christopher Isherwood, inden hun flyttede videre. Det var dog længe nok til, at hun blev skabelonen til forfatterens romanheltinde, som senere blev spillet af Liza Minnelli i den Oscarbelønnede film Cabaret fra 1972. Deciderede beskrivelser af homoseksualitet havde man næppe kunnet udgive i 1932. I sin roman Farvel til Berlin beskriver Isherwood i stedet forskellige episoder, der opstår omkring Sally Bowles for at fortælle om oplevelser, han havde haft med sine kærester. Et eksempel er den rejse til øen Rügen, som forfatteren foretog sammen med to mænd.

DEN STORE FLUGT 1944

I filmen Cabaret bliver den samme begivenhed til et trekantsdrama mellem Sally og to mænd, som hun rejser til en herregård sammen med.

Kabareter kritiserede nazismen 

Selve kabaretgenren var, ligesom i filmen, en folkelig forlystelse, der blandede høj og lav, men budskabet var tit yderst politisk. Mange af kunstnerne var kritiske over for nazismen og gav udtryk for deres synspunkter i satiriske numre. 

Da Adolf Hitler tog magten i 1933, valgte Isherwood at forlade Tyskland.

© Central Press/Hulton Archive/Getty Images

Isherwood forlod Berlin

Christopher Isherwood havde to længervarende forhold i Berlin, først til Otto Nowak, der er med i Farvel til Berlin, og senere til sin store kærlighed – Heinz Neddermeyer. Sammen med ham forlod Isherwood Berlin lige efter Hitlers magtovertagelse i april 1933. Derefter flakkede de rundt i forskellige euro-pæiske byer, for at Heinz kunne slippe for at gøre militærtjeneste i Nazityskland. Til sidst blev han udvist fra Luxemburg til sit hjemland, hvor han blev anholdt og dømt for sin homoseksualitet såvel som for ikke at være dukket op til indkaldelsen til militæret. Efter et års strafarbejde blev han tvunget til at gøre tjeneste i hæren to år mere.

I 1938 fik Heinz en betinget frifindelse og skyndte sig da at gifte sig med en kvinde for ikke at lide samme skæbne som de mange homoseksuelle, der blev sendt i dødslejrene.

Institut for seksuel videnskab

Da Christopher Isherwood blev tvunget til at give slip på Heinz, flyttede han via England til USA, hvor han fortsatte sin karriere som forfatter. Han og Heinz blev dog ved med at skrive sammen. Under en del af sin tid i Berlin havde Christopher Isherwood boet i samme hus som Instituttet for seksuel videnskab, som var blevet oprettet af Magnus Hirschfeldt
i 1919 for at undersøge forskellige former for seksuelle afvigelser. Her lå også et museum, der fortalte om forskellige normbrydere. Blandt dem havde overklassedrengen Christopher Isherwood følt sig hjemme. Det var deres liv, han skildrede i Farvel til Berlin.

AFRIKAS MÆGTIGSTE RIGE BYGGET PÅ SLAVER OG SALT

I forbindelse med Hitlers magtovertagelse i 1933 forandrede situationen sig drastisk for de mennesker, der levede i udkanten af det borgerlige samfund.Kommunister, jøder og homoseksuelle blev udsat for forfølgelse, tvunget i landflygtighed eller sat i koncentrationslejre. Cabareter og andre forlystelsessteder blev udsat for razziaer og tvunget til at lukke.

Magnus Hirschfeldts institut blev stormet og instituttets bøger brændt på bål uden for Operahuset. Hirschfeldt selv blev ikke angrebet, da han befandt sig i Frankrig på den tid.

Måske er du interesseret i...

Læs også