Lev Yashin

Frygten for Sovjetunionens landhold og deres legendariske målmand Lev Yashin fik Spanien til at nægte at stille op. 

© Shutterstock

EM-historiens værste skandaler

Angsten for at tabe, grænsestrid og borgerkrig har flere gange saboteret et lands muligheder for at stille op ved EM i fodbold. I 1992 profiterede Danmark fx, da Jugoslavien måtte trække sig.

7. juni 2016 af Jannik Petersen

Præcis som OL og VM er også EM i fodbold blevet skæmmet af politiske skandaler. Allerede under kvalifikationen til det første EM i 1960 skabte politisk indblanding problemer.

General Franco blandede sig

Spanien skulle møde de olympiske mestre fra Sovjetunionen, og general Franco frygtede et sviende nederlag. Under den spanske borgerkrig havde Franco kuppet sig til magten og massakreret modstandere, der blev støttet af Sovjetunionen. Et nederlag til ærkefjenden måtte undgås, mente Franco.

Han forbød Spanien at møde Sovjetunionen, og landet blev derfor smidt ud af turneringen. Sovjetunionen nåede frem til slutrunden og vandt historiens første EM-trofæ.

Græsk tragedie sendte Albanien videre

Blot fire år senere var den gal igen. Grækenland skulle møde Albanien i EM-kvalifikationen i 1964, men formelt set lå de to lande stadig i krig og havde endnu ikke løst en langvarig grænsestrid. Grækerne nægtede at stille op, og Albanien gik derfor videre uden kamp.

Danmark kom med på et afbud

I 1991, hvor Jugoslavien havde kvalificeret sig til EM, brød en blodig borgerkrig ud i landet. FN vedtog en resolution, der bl.a. forbød sportsligt samkvem med Serbien og Montenegro, der stadig kaldte sig Jugoslavien og bar hovedansvaret for blodbadet.

Resolutionen blev vedtaget 30. maj 1992 - og UEFA fulgte FN’s opfordring. 10 dage før EM i Sverige blev Jugoslavien smidt ud af turneringen, og Danmark fik pladsen i stedet. Dårligt forberedt og yderst overraskede mødte det danske mandskab op og vandt EM-trofæet. 

Måske er du interesseret i...

Læs også