Historisk overblik

  • Side 1 ud af 5Næste
  • USA’s værste præsidenter

    His nr. 16/2011 s. 72-73.

    Den amerikanske præsident kaldes verdens mest magtfulde mand. Men magt og dygtighed hænger ikke nødvendigvis sammen. Amerikansk historie har mange eksempler på præsidenter, som var i bedste fald inkompetente, i værste fald ligeglade med deres store ansvar. Slaveriets ophævelse blev flere gange forkludret af kortsynede præsidenter, og nogle historikere mener, at USA måske kunne have undgået den blodige borgerkrig 1861-65, hvis præsidentembedet i den kritiske periode havde været besat med den til enhver tid bedst kvalificerede.

  • Forsøg med det sikre fald

    His nr. 15/2011 s. 72-73.

    Siden oldtiden har mennesket drømt om at kunne flyve, men teknikken var svær at beherske. Først med brødrene Wright lykkedes det i 1903 at besejre tyngdekraften.Langt bedre gik det med udviklingen af faldskærmen, som kunne bringe mennesker frelst ned fra brændende bygninger eller havarerede luftballoner. Det første dokumenterede spring fandt sted i Sydfrankrig i 1783, og lige siden er skærmen blevet videreudviklet og forbedret til civiltog ikke mindst militært brug.

  • Balkans krudttønde har ulmet i 500 år

    His nr. 15/2011 s. 74-75.

    1. verdenskrig begyndte her, og en blodig borgerkrig splittede området i 1990'erne. Balkan er et kludetæppe af etniske grupper, som flere gange har været årsag til brutale krige. I dag synes freden inden for rækkevidde, men den er langtfra sikret endnu.

  • Mennesket og metallet

    His nr. 14/2011 s. 72-73.

    Guld og sølv var nogle af de første metaller, mennesket brugte. Begge dele kunne nemlig findes som små klumper i jordoverfladen og var nemme at forme. Også kobber og tin var lettilgængelige metaller og kunne bearbejdes selv med primitivt værktøj. Oldtidens mennesker opdagede senere, at blandingen af kobber og tin – bronzen – var velegnet til fremstilling af robuste våben og redskaber. For hvert nyopdagetmetal fik mennesketnye muligheder, og civilisationen blev drevet et skridt fremad.

  • 20.000 år i lampens skær

    His nr. 13/2011 s. 72-73.

    Da de tidlige mennesker havde tæmmet ilden og dermed skaffet sig varme og lys, lærte de hurtigt værdien af at kunne bringe ilden med sig. I begyndelsen tog de brændende grene fra bålet, og efterhånden lærte de at smøre fedt på grenene, så de brændte bedre og længere. Faklerne var menneskets første kunstige lys og forblev det eneste i mange tusind år. Uden ild, intet lys – indtil for få århundreder siden.

  • Amerikas afgrøder ændrede køkkenet

    His nr. 10/2011 s. 72-73.

    Da Christoffer Columbus opdagede Amerika i 1492, kunne ingen vide, hvor meget hans rejse ville ændre verden. Sydamerikas guld gjorde ikke bare Spanien til Europas stormagt. Med sig hjem havde de spanske conquistadores også eksotiske afgrøder, som i de kommende århundreder kom til at sætte et afgørende præg på alle verdens køkkener. Hvad er nordisk mad fx uden kartofler, italiensk mad uden tomaten, og en film uden popcorn? Af verdens 20 mest dyrkede afgrøder stammer de syv oprindeligt fra Syd- eller Nordamerika.

  • Koloniseringen af Nordamerika

    His nr. 8/2011 s. 72-73.

    Verden blev forandret for altid, da den opdagelsesrejsende Amerigo Vespucci i 1503 fastslog, at kollegaen Columbus ikke havde opdaget søvejen til Indien, men et helt nyt kontinent. De europæiske stater kastede sig ind i jagten
    på dets rigdomme. Eventyrere, soldater og missionærer slog sig ned langs kysterne og de største floder. Næsten 300 år senere var meget af Nordamerika stadig uudforsket, men da de amerikanske kolonier løsrev sig i 1776, tog udviklingen fart.

  • Asiens rytterfolk

    His nr. 7/2011 s. 72-73.

    Da hesten blev tæmmet i Centralasien for 5500
    år siden, opstod en særlig asiatisk rytterkultur.
    Hesten gjorde det muligt
    for nomader hurtigt at drive store flokke af husdyr til den bedste græsning. Hesten blev centrum i rytterfolkenes økonomi og selvforståelse, men også nøglen til militær styrke. Plyndrende rytterkrigere tromlede jævnligt hen over Europa, Kina og Mellemøsten.

  • Romerrigets provinser

    His nr. 6/2011 s. 72-73.

    Da romerne i 241 f.Kr. erobrede Sicilien, besad de for første gang territorium uden for Den Italienske Halvø. Sicilien blev udnævnt til en såkaldt provincia – et område, hvor en guvernør havde ansvaret. Provinssystemet blev en succes. Hundrede år efter Kristi fødsel nåede Romerriget sin største udbredelse med omkring 5,7 millioner km² – ca. 19 gange det nuværende Italien – fordelt på
    52 provinser. Romerne eksporterede kultur til provinserne, mens føde­varer, slaver og ædle metaller blev sendt tilbage til Rom.

  • Cubas blodige historie

    His nr. 5/2011 s. 72-73.

    Siden Christoffer Columbus i 1492 satte sine fødder på cubansk grund, har øen spillet en central rolle i verdens­historien. I 1500-tallet brugte Spanien øen Cubanacán – “det centrale sted” (de indfødte indianeres navn for øen) – som udgangspunktet for erobrings­togter i Latin­amerika. Fra 1600-tallet og frem til 1886 høstede Cubas slaver tusinder af tons sukker, kaffe og tobak til det europæiske marked. Og under Cubakrisen i 1962 rettede hele verden blikket mod Cuba, mens super­magterne balancerede på randen af en atomkrig.

  • Baskernes blodige kamp for selvstyre

    His nr. 4/2011 s. 74-75.

    Det stolte folkeslag baskerne fandt sig i fremmed overherredømme i århundreder, hvis blot de havde selvstyre og kunne holde deres gamle skikke i hævd. Men den militante baskiske uafhængigheds-bevægelse ETA lod sig ikke stille tilfreds så let.

  • Ædle banditter

    His nr. 4/2011 s. 72-73.

    Historien er fuld af kriminelle mænd og kvinder, hvis kamp mod ordens­magten blev set som et oprør mod systemet. De var sjældent rigtige revolutionære, og de virkelige personer var ofte meget langt fra det glans­billede, der blev frem­stillet af dem. Men når de røvede fra de rige for at hjælpe samfundets svageste, fik de heltestatus og blev til ædle banditter.

  • Jødernes sidste bastion

    His nr. 7/2007 s. 54-59.

    Igennem syv år trodsede en lille gruppe jøder hele det romerske imperium fra den uindtagelige Masada-fæstning midt ude i Palæstinas ørken. Først da romerne belejrede Masada med 10.000 mand, lykkedes det at bryde gennem jødernes fanatiske forsvar. Men bag murene ventede der romerne en uhyggelig overraskelse.

  • USA's værste gangstere

    His nr. 2/2011 s. 72-73.

    Omkring år 1900 fulgte den sicilianske mafia med italienske indvandrere til USA. Med en brutalitet og en organisering, der aldrig var set før, tog mafiaen magten over USA’s underverden. Gennem vold, trusler og politiske forbindelser satte banderne sig på alt fra afpresning, hasard og prostitution til sprit­smugling, pengeudlån og narkohandel. I 1930'erne samlede de mest hårdkogte gangsterbander sig i “Syndikatet” – en professionel forbryder­organisation, der brutalt udryddede enhver, der forbrød sig mod deres uskrevne regler.

  • Spillenes historie

    Terningerne kom først. Allerede i stenalderen fandt mennesket ud af at bruge en bestemt ankelknogle til spil. De avancerede spil – bræt-
    spillene – blev først opfundet, da der opstod en overklasse med tid til at udvikle dem. Brætspillene afspejlede spillernes samtid, og ikke sjældent havde de et
    militært eller strategisk præg. På den måde blev
    et spil både under-
    holdende og lærerigt.
    Med tiden spredte spillene sig til alle sam-fundsgrupper, og mange spil var så levedygtige,
    at vi stadig kan hygge os
    med et spil kalaha eller chaturanga, der i dag er bedre kendt som skak.

  • Den lange krig

    His nr. 1/2011 s. 72-73.

    Fra 1337 til 1453 lå England og Frankrig i krig om den franske trone. Striden, som i dag går under betegnelsen hundred-årskrigen, fik afgørende betydning for Europas udvikling. Ny teknologi ændrede krigskunsten, bondesoldater nedkæmpede de tidligere så magtfulde riddere, og med et kors i hånden ændrede en fransk bondepige krigs­lykken. Da krigen efter 116 år endelig var forbi, havde de engelske konger for altid mistet Frankrig.

  • Hitlers generaler

    His nr. 3/2010 s. 72-73.

    Hitlers generaler var alle opvokset under det tyske kejserdømme og havde deltaget i 1. verdenskrig. Føreren rådede over en lang række militære chefer med stor kamperfaring, som samtidig forstod at udnytte kampvogne og fly til perfektion. Tidligt i 2. verdenskrig stod det da også klart, at Hitlers officerer var krigens ubetinget bedste strateger. I markant undertal vandt de en lang række spektakulære sejre. Og da krigslykken vendte i 1942, førte generalerne en eksemplarisk forsvarskrig og kæmpede til den bitre ende i ruinerne af deres fædreland.

  • Nazisternes dødslejre

    His nr. 15/2009 s. 72-73.

    Umiddelbart efter magtovertagelsen i 1933 oprettede nazisterne deres første koncentrationslejr i Dachau nær München. Frem til 1945 voksede antallet af lejre til omkring 15.000 spredt over hele Europa. Næsten alle lejrene var fange og arbejdslejre,
    hvor fangerne typisk døde
    af sult, sygdomme og udmattelse.
    Holocaust – udryddelsen af jøderne – foregik primært i de seks udryddelseslejre i Polen: Chelmno, Belzec, Sobibor, Auschwitz, Treblinka og Majdanek. Her blev millioner af mennesker sendt direkte fra kreaturvognene til den sikre død i gaskamrene.
       

  • 2. verdenskrigs bedste piloter

    His nr. 3/2009 s. 72-73.

    Under 2. verdenskrig blev kampen om luftherredømmet for første gang en altafgørende faktor. Duellerne i luften viste sig vigtigere end nogen sinde før, og piloterne blev krigens største stjerner.
    Luftwaffes piloter viste sig hurtigt som krigens dygtigste og nedskød, som de eneste, deres fjender i hundredvis – specielt på østfronten. Men i sidste ende kunne Luftwaffe ikke hamle op med de allieredes massive overtal, der sikrede Storbritannien, Sovjetunionen og USA det livsvigtige luftherredømme.

  • Den store nordiske krig

    His nr. 12/2006 s. 72-73.

    I 1600-tallet er Sverige blevet en europæisk stormagt efter succesrig deltagelse i trediveårskrigen. Sverige har besid­delser i Finland, Norge, Baltikum, Polen og Nordtyskland, og landet har en vigtig allieret i greven af Gottorp-Holsten. Danmark-Norge, Polen-Sachsen og Rusland ønsker at svække Sveriges magt. I år 1700 indgår de tre landes regenter en alliance mod Sverige.
    Den store nordiske krig raser i 21 år i Nord- og Østeuropa, og den slutter
    først, da England og Frankrig truer med at gå
    ind i krigen på svensk side.

  • Side 1 ud af 5Næste

Hitlerjugend blev kanonføde

Nyt blad: Nyt Historie på gaden. Læs bl.a. om millioner af tyske børn i Hitlerjugend, der blev hjernevasket til krig.

Køb Historiens højdepunkter

Historie: Fantastisk bogserie tager dig på strejftog gennem historiens store begivenheder. Få første bind NU for 20 kr - spar 209 kr.

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra Historie. Tilmeld her:

Poll

Illustreret Videnskab

Quiz: Fortidens civilisationer

Quiz og test: Hvilket rige var Machu Picchu en vigtig del af?

Få Hitler i farver

Abonnement: Få DVD boksen 'Apocalypse' når du bestiller 2 nr. af Historie – betal KUN 69,-

Tag Diktator-testen

Quiz og test: Tag Histories test og find ud af, hvilken diktator, du minder mest om.

National Geographic

Hvem opfandt aprilsnar?

Ideer: For den ivrige spilopmager er der intet, der overgår aprilsnar.