Nyt blad: Jerusalem er religionernes evige kampplads

Højen i Jerusalems gamle bydel fylder kun en halv km2, men dens betydning er enorm. I århundreder har jøder, muslimer og kristne kæmpet om Tempelbjerget, som de alle anser for deres helligdom. Templer er blevet jævnet med jorden, korstog ført for at erobre stedet, og i dag dør hundreder hvert år i kampen om det hellige bjerg.

14. december 2017

Nyt HISTORIE ude nu!

Vil du abonnere på HISTORIE? Her får du de bedste tilbud

Sten, stole og affald flyver gennem luften mod de israelske sikkerhedsstyrker, da de torsdag 28. september år 2000 eskorterer den jødisk-israelske oppositionsleder Ariel Sharon ned fra Tempelbjerget i Jerusalem. 

Soldaterne må affyre tåregasgranater og gummi-­kugler for at sprede den ophidsede palæstinensiske menneskemængde.

Kort tid forinden har Sharon fra Tempelpladsen proklameret: “Tempelbjerget er i vore hænder, og det vil forblive i vore hænder. Tempelbjerget er jødedommens helligste sted, og det er enhver jødes ret at besøge Tempelbjerget”.

Udtalelsen provokerer Jerusalems muslimske indbyggere, og dagen efter kaster en gruppe unge palæstinensere sten mod de bedende ved Grædemuren, et af jødedommens helligste steder.

Israelske sikkerhedsstyrker svarer igen med skarpe skud og dræber fire unge mænd. Dermed eskalerer et nyt palæstinensisk oprør mod staten Israel – kaldet den anden intifada.

Gennem de næste fem år indsætter Israel kampvogne og helikoptere, mens de palæstinensiske oprørere svarer igen med sten og selvmordsbomber.

De voldelige sammenstød er dog intet nyt på Tempelbjerget. 

Højen midt i Jerusalem er formentlig historiens mest omstridte område. Tre verdensreligioner – jødedom, kristendom og islam – har i mere end to årtusinder kæmpet om retten til den lille plet jord.

>> Du får hele historien om Tempelbjerget i den nye udgave af HISTORIE - skynd dig ned i kiosken og køb det nye blad. 

Verdenssamfundet anerkender ikke Jerusalem som Israels hovedstad

I 1967 erobrede Israel Østjerusalem i en lynkrig - seksdageskrigen, så Tempelbjerget for første gang siden korsfarertiden ikke længere var muslimsk. 

Men verdenssamfundet anerkender ikke territorieændringer opnået ved krig, og både palæstinensere og israelere gør fortsat krav på bjerget.

I november 2017 meddelte den amerikanske præsident Donald Trump, at han anerkender Jerusalem som Israels hovedstad, og at han planlægger at flytte den amerikanske ambassade til byen fra Tel Aviv.

I dag forsøger udøverne af den jødiske, den muslimske og den kristne tro at deles om det hellige sted. Men sammenstød mellem palæstinensere og israelske politifolk på selve Tempelbjerget har -indtil videre - kostet ca. 100 mennesker livet i 2017.

Få hele baggrunden for den blodige kamp om Jerusalem

Køb det nye HISTORIE-blad i dag - eller tegn et abonnement på HISTORIE lige her. Så er du sikker på ikke at gå glip af en eneste artikel i fremtiden. 

Måske er du interesseret i...

Læs også