Nyt blad ude nu: Tordenskjold var flådens frækkeste helt

Tordenskjold var bedst i krig, frygtet af fjenderne og damernes ven. Men hvem var egentlig denne Peter Wessel? Det får du svaret på i Historie nummer 1/2016, som er på gaden netop nu.

17. december 2015

Nyt HISTORIE ude nu!

I udgave 1/2016 af HISTORIE kan du blandt andet læse:

Tordenskjold var flådens frækkeste helt

Han vandt den ene eventyrlige sejr efter den anden over svenskerne. Hans navn og dristighed var frygtet hos fjenden. Kvinderne faldt for ham på stribe. Kun ét kunne Danmarks største søhelt Peter Wessel Tordenskjold, ikke finde ud af  - at holde fred. Efter et år på land var han død.

Hitlers sidste håb bliver kvalt ved Bastogne

I december 1944 kaster Hitler sine mest kamphærdede tropper ind i Ardenneroffensiven. Elitesoldaterne skal vende krigslykken og tvinge de allierede til overgivelse. Nær knudepunktet Bastogne graver en isoleret og forfrossen amerikanske faldskærmsdivision sig ned. Den får til opgave at bremse Nazitysklands sidste offensiv.

 

Solkongens motorvej

Drømmen om at føre skibe over land fra Atlanten til Middelhavet er gammel, men ingen tror på den. Først da en stædig skatteopkræver fra provinsen begynder at løbe Solkongen på dørene, sker der noget. Forude venter et umenneskeligt
slid, for kanalen skal gennem bjerge, over floder og forbi den vrede adel.

Vikingerne drak julen ind

Før julen blev kendt som Jesu fødselsdag, var højtiden vikingernes vigtigste fest. De pyntede op med blod, drak stærkt øl og foråd sig i svin til gudernes ære.

Vil du abonnere på Historie? Her får du de bedste tilbud

Måske er du interesseret i...

Læs også