Latinamerikas første frihedshelte

Simón Bolívar

Opbyggede en ny nation

I 1807 vendte den unge Simón Bolívar hjem til Venezuela efter en rejse i Europa, fuld af ideer om demokrati og frihed. Da Spanien faldt til Napoleon året efter, stillede Bolívar sig i spidsen for en frihedsbevægelse, som erklærede Venezuela selvstændigt. I de næste fire år kæmpede de militært uerfarne revolutionære mod de spanske soldater, men til sidst måtte Bolívar flygte ud af landet.
I det nyligt selvstændige Ny Granada fandt Bolívar nye tilhængere, men hans andet forsøg på at befri Venezuela mislykkedes også. Nu flygtede Bolívar til det uafhængige Haiti, hvor han rejste en ny hær og vendte hjem for at gøre et tredje forsøg.

Denne gang sejrede han, og i 1819 gik Bolívars drøm i opfyldelse, da et nyt Storcolombia – bestående af Columbia, Venezuela, Panama, og Ecuador – blev oprettet. Bolívar fik ærestitlen “Den Store Befrier” og blev udnævnt til præsident. I 1824 indlemmede Bolívar også Peru i Storcolombia. For at styrke den unge republik foreslog Bolívar, at han blev udnævnt til diktator. Det blev for meget for de store jordejere, som i 1828 fik ham væltet.