De talte sig ind i historien

18. april 1520, Worms i Tyskland.

Baggrund: Luther blev i 1520 bandlyst af paven ­efter at have kritiseret bl.a. kirkens store interesse for penge og jordisk gods. Efter­følgende måtte han ­forsvare sin indædte kritik for den tysk-romerske kejser Karl 5. og rigsdagen.

Uddrag: “Thi det kan ingen nægte eller skjule, da jo dog alles erfaring og alverdens klager bevidner det, at ved pavens bud og menneskers lærdomme er de troendes samvittighed jammerlig blevet fanget, martret og plaget, samt at ejendom og gods også i dette vort berømmelige, tyske folk med utrolig tyranni er blevet røvet og stadig på oprørende måde bliver røvet (…) Jeg hverken kan eller vil tilbagekalde noget, for det er hverken sikkert eller bringer frelse at gøre noget mod sin samvittighed. Gud hjælpe mig, amen”.

Konsekvenser af talen: Martin Luthers ord gjorde indtryk på rigsstænderne, men ikke på den tysk-romerske kejser Karl 5. Han gjorde den rebelske præst fredløs og tilføjede: “Vi vil have ham fanget og straffet som den notoriske kætter, han er”.

Det lykkedes dog Luther at flygte med hjælp fra magtfulde sympatisører, og i de følgende år blev den katolske kirkes magt i Europa brudt, og vejen banet for Luthers protestantisme.