Royale
- Side 1 ud af 3Næste
-
8 specielle herskere
30.07.2010.
Historien er fyldt med excentriske regenter og andre statsoverhoveder. Her er 8 af de mere specielle.
-
Kejserens genkomst blev en bitter fiasko
His nr. 5/2010 s. 46-51.
Eksilet på øen Elba skulle have været afslutningen på Napoleons karriere. Men kejserens fjender undervurderede ham fælt. Napoleon generobrede sin magt, og først efter endnu et nederlag var han endegyldigt sat ud af spillet.
-
Provinsknægt blev fransk kejser
His nr. 5/2010 s. 34-41.
Som søn af en jurist i provinsen var vejen til magten lang for Napoleon. Med stålsatte ambitioner, politisk tæft, militært talent – og tilfældigheders spil – lykkedes det ham alligevel trin for trin at nå Frankrigs allerhøjeste tinde.
-
Kejseren gjorde Frankrig mægtig
His nr. 5/2010 s. 42-45.
Stormende fremgang på slagmarken og diplomatiske triumfer indledte Napoleons tid som kejser. Og efter blot tre år på tronen beherskede han
det meste af Europa. Men hverken krigslykken eller den private lykke
varede ved. Et forfejlet felttog tvang til sidst den knuste kejser i eksil. -
Europas Kejser
His nr. 5/2010 s. 32-33.
Da han var 35 år, kronede han sig selv til kejser. Som 40-årig gjorde han Frankrig til Europas mest moderne nation. Og i en alder af 51 år døde han ensom, bitter og nedbrudt på en isoleret ø i Sydatlanten. Napoleon formede kontinentets historie, men blev
til sidst offer for sit eget magtbegær. -
Skandale-konge ville vælte Elizabeth
19.02.2010.
En hemmelig brevveksling afslører, at hertugen af Windsor – Storbritanniens tidligere konge – ville tage tronen fra dronning Elizabeth.
-
Øgenavnet gik over i historien
22.12.2009.
Overvægt, sindssyge, blodtørst eller bare en særpræget tøjstil har givet mange af historiens monarker ærekrænkende øgenavne.
-
Her mødte kongen døden
His nr. 7/2007 s. 74-75.
Den engelske konge Henrik 6. blev viklet ind i en bitter borgerkrig, rosekrigene. To gange røg han af sin trone og var i stedet indespærret i borgen Tower of London. Her blev han myrdet i 1471.
-
Kinas første kejser jagtede det evige liv
His nr. 17/2008 s. 46-53.
Kun 13 år gammel blev kongesønnen Ying Zheng hvirvlet ind i et livsfarligt spil af krig og intriger. Takket være sit mod og brændende ambitioner besejrede han alle fjender og skabte et rige, som stadig består. Dødsangst drev ham til at skabe et gigantisk gravmæle bevogtet af lerkrigere. Men også ud i et dødeligt misbrug af kviksølv.
-
Napoleon havde støttet USA i 1812
His nr. 14/2008 s. 30-33.
I begyndelsen af 1800-tallet har den franske kejser Napoleon besejret samtlige stormagter på det europæiske fastland. I vejen for hans drøm om et fransk-domineret Europa står nu kun Storbritanniens mægtige krigsflåde. Napoleon vender blikket mod Nordamerika, hvor briterne ligger i krig mod de amerikanske kolonister. Hvis Frankrig støtter amerikanerne, kan Storbritannien måske lokkes til at svække sin flåde i Europa ...
-
Victorias imperium
His nr. 13/2008 s. 72-73.
I løbet af dronning Victorias regeringstid (1837-1901) blev Storbritannien det
største imperium, verden endnu har set – og samtidig udviklede landet sig til verdens førende politiske, økonomiske og militære
magt. Ved Victorias død i 1901 havde Storbritannien kolonier i alle verdensdele, så man med rette kunne sige, at “Solen aldrig gik ned over det britiske imperium”. Riget strakte sig over 31 millioner km2, en femtedel af Jordens areal, og
Victoria regerede over
ca. 400 millioner undersåtter – en fjerdedel af verdens befolkning. -
Henrik 8.s seks koner
His nr. 10/2007 s. 72-73.
Myterne beskriver Englands Henrik 8. som en despot med umættelig appetit på kvinder – så umættelig, at han lod sin dronning halshugge for at gifte sig med en ny. Men de historiske fakta tegner et mildere billede af kongen:
Nok var han glad for kvinder, men han var også en trofast ægtemand, der næsten nåede at fejre sølvbryllup med sin første hustru. Han lod sig skille i håbet om, at en ny dronning kunne skænke ham en søn. På Henrik 8.s tid var mandligt afkom altafgørende for, at hans slægt kunne beholde kongemagten. -
Skotter kræver 400 år gammelt lig udleveret
His nr. 9/2006 s. 64-65.
Efterkommere af den skotske adelsmand jarlen af Bothwell kræver
nu hans lig udleveret fra Danmark. Jarlen betalte dyrt for sit ægteskab med skotternes dronning Mary Stuart – han sad i fangenskab i ti år,
inden han døde nedbrudt og sindssyg på Dragsholm Slot på Sjælland. -
Mysteriet om krigerkongens død
His nr. 12/2008 s. 56-61.
I november 1718 blev Sveriges kong Karl 12. dræbt af et enkelt skud gennem hovedet. I
300 år har mordet på krigerkongen været en gåde, men nu har et svensk forskerhold søgt om lov til at åbne hans kiste. De vil opklare,
om kongen faldt i kamp – eller blev myrdet efter ordre fra sine allernærmeste. -
Kongens svigermor blev finansminister
His nr. 9/2006 s. 36-39.
Dobbeltmonarkiet Danmark-Norge havde officielt kong Christian 2. på tronen. Men i kulisserne passede Sigbrit, en gammel, brutal kone, rigets finanser og kongens gøremål. Hun var oprindelig
en simpel kagesælgerske på markedet i Bergen
og fandt vej til de højeste kredse som mor til kongens elskerinde, hendes datter Dyveke. -
Kongen er gal
His nr. 7/2007 s. 60-63.
Ludwig 2. af Bayern var Tysklands særeste konge. Han levede om natten, talte nødigt med sine ministre og undgik sit folk. Hans eneste interesser var Wagner-
operaer og slotsbyggeri. Efter 22 år blev han afsat. -
Kong Arthur samlede England
His nr. 5/2007 s. 54-59.
I 1100-tallet dyrkede englænderne kong Arthur som en superstjerne. De holdt Arthur-temafester, skrev bøger om helten og førte endda krig i hans navn.
Det til trods for, at Arthur formentlig aldrig har levet. -
Solkongen holdt hof på toilettet
His nr. 5/2006 s. 22-25.
Privatliv var den eneste luksus, det var småt med ved Solkongens hof. Fra morgen til aften var kongen omgivet af mennesker, som alle havde en rolle at spille i hoffets til tider trættende daglige ritualer. For adspredelse og privatliv måtte han ty til sine mange elskerinder.
-
Zaren spenderede millioner på påskeæg
His nr. 4/2006 s. 62-63.
De sidste to zarer i Rusland levede et liv i luksus. Det ypperste symbol på deres rigdom og ødselhed var påskeæg af guld og ædelstene. Æggene kom på mode blandt de rige, men traditionen stoppede brat, da revolutionen rullede over Rusland.
-
De første milliardærer
His nr. 2/2008 s. 72-73.
I århundreder var jord ensbetydende med rigdom. Konger og store godsejere havde gennem generationer samlet værdierne, som gik i arv til deres sønner.Da industrialiseringen slog igennem i 1800-tallet, blev det muligt at opnå samme økonomiske status med et produkt eller en tjenesteydelse. Idérige mænd kunne fx åbne et jernværk eller en færgerute og på ganske få år tjene gigantiske formuer.
Samtidig betød industrialiseringen, at byerne voksede eksplosivt. Dermed
opstod store købe-
dygtige markeder, især i “mulighedernes land”, USA. - Side 1 ud af 3Næste
- Mest læste
- Nyeste
- Anbefalede
Historie nr. 13 på gaden
Nyt blad: bl.a. om jagten på de sidste naziforbrydere, om retsmedicinens fascinerende historie, Kontiki-ekspeditionen og om romernes guldminer.
