Moderne tid (1946 - nu)

Tretten udødelige citater

”I krig er sandheden det første offer”. Historien er fuld af fantastiske citater, som er blevet brugt og misbrugt, vendt og fordrejet, og sat ind i sammenhænge, hvor de passede til en aktuel situation. Men citater kan også være en rammende beskrivelse af en situation, ligesom de med få, præcise ord kan beskrive en hel tidsånd.

De klassiske citater tilskrives typisk historiens store personer. Men det har vist sig, at det ikke altid er den rigtige person, der er blevet krediteret.
Imperial War Museum/Abbie Rowe/Library of Congress/Deutches Bundes Archiv
De klassiske citater tilskrives typisk historiens store personer. Men det har vist sig, at det ikke altid er den rigtige person, der er blevet krediteret.

1. I krig er sandheden det første offer
Mange har gennem historien forsøgt at tage æren for det berømte citat, og det er ofte blevet brugt til at beskrive, hvordan krig bruges som undskyldning for politisk snyd og bedrag.

Ordene stammer fra den græske digter Aischylos (526-456 f.Kr.). Han deltog som soldat i flere krige, sidst under slaget ved Salamis i 480 f.Kr., hvor den persiske dominans i Grækenland blev brudt.

Slaget gav ham inspiration til skuespillet Perserne, der vakte furore, fordi det kunne tolkes som sympatisk overfor den persiske fjende.

2. Enten finder vi en vej, eller også laver vi en
Allerede fra starten på den anden puniske krig (218-202 f.Kr.) viste hærføreren fra Karthago, Hannibal, sig som en af tidens største taktiske genier, som altid kunne finde en ny og uventet vej til angreb på fjenden. Da det viste sig umuligt at angribe Rom fra søsiden, overraskede han romerne ved at føre sin hær med kampelefanter over Alperne.

Hannibal holdt store dele af Italien besat i 15 år, og romerne måtte studere hans taktiske tænkning grundigt for at kunne stille med et modangreb, der var effektivt nok til at trænge ham ud af landet igen.

3. Veni, vidi, vici!
I år 47 f.Kr. rykkede den romerske hærleder (og senere kejser) Julius Cæsar ind i Lilleasien med en stor hær. Den lokale prins Pharnakes havde løsrevet dele af landet fra Romerriget, og dette oprør skulle knuses. Hurtigt!

Efter et felttog på kun fem dage, rettede de romerske legionærer dødsstødet mod prinsens styrker ved Zile, en by i det nordlige Tyrkiet. Lynaktionen blev omsat i ordene Jeg kom, jeg så, jeg sejrede!

Det er langt fra sikkert, at Cæsar virkelig har sagt eller skrevet de berømte ord, men allerede dengang fik de stor propagandaværdi for den tilsyneladende uovervindelige romerske hær.

Hitlerjugend blev kanonføde

Nyt blad: Nyt Historie på gaden. Læs bl.a. om millioner af tyske børn i Hitlerjugend, der blev hjernevasket til krig.

Køb Historiens højdepunkter

Historie: Fantastisk bogserie tager dig på strejftog gennem historiens store begivenheder. Få første bind NU for 20 kr - spar 209 kr.

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra Historie. Tilmeld her:

Poll

Illustreret Videnskab

Quiz: Fortidens civilisationer

Quiz og test: Hvilket rige var Machu Picchu en vigtig del af?

Få Hitler i farver

Abonnement: Få DVD boksen 'Apocalypse' når du bestiller 2 nr. af Historie – betal KUN 69,-

Tag Diktator-testen

Quiz og test: Tag Histories test og find ud af, hvilken diktator, du minder mest om.

National Geographic

Hvem opfandt aprilsnar?

Ideer: For den ivrige spilopmager er der intet, der overgår aprilsnar.