Virkelighedens Quasimodo

Det er 180 år siden, verden første gang stiftede bekendtskab med den vanskabte og godmodige klokker Quasimodo i Victor Hugos roman “Klokkeren fra Notre Dame”, som udkom i Frankrig i 1831.
Det eviggyldige drama om den umulige kærlighed mellem den hæslige klokker og den skønne sigøjnerpige Esmeralda er indbegrebet af modsætningen mellem grim og smuk, høj og lav. Fortællingen har dannet grundlag for fremstillinger i massevis på både film, tv og teater og har fået generationer til at lide med den vanskabte klokker. Nu afslører et nyt fund, at en virkelig person har inspireret Victor Hugo til Quasimodo.

Beskrevet i erindringer

En selvbiografi, der blev fundet på loftet i et hus i Penzance i Cornwall og overdraget til Tatearkivet i London, har afsløret, at der arbejdede en pukkelrygget stenhugger i kirken på samme tid, som Victor Hugo skrev sin berømte roman.

Selvbiografien blev skrevet af den britiske billedskærer Henry Sibson, der var hyret til at udbedre skader på udsmykning i katedralen. Sibsons biografi blev fundet allerede i 1999, men beskrivelserne af stenhuggeren blev først opdaget i 2010, da lederen af Tatearkivet, Adrian Glew, gennemgik det syv bind store håndskrevne erindringsværk nøjere med henblik på at katalogisere materialet før arkivets 40-års jubilæum.

Henry Sibsons beskrivelser af sin tid i Paris i 1820’erne er detaljerede, og Adrian Glew er ikke i tvivl om, at selvbiografien dokumenterer, at klokkeren er baseret på en virkelig person. Eller måske ligefrem to, idet biografien dels omtaler en stenhugger med det franske tilnavn le bossu, der betyder pukkelryg, dels en anden stenhugger fra hans sjak, Trajan, en elskelig mand, som dog
foretrak at holde sig for sig selv.

Den vanskabte håndværker nævnes aldrig ved sit rigtige navn, men Adrian Glew har fundet optegnelser om Trajan i gamle arkiver i Paris, hvilket styrker biografiens troværdighed. Trajan har sandsynligvis også været inspirationskilde for hovedpersonen Jean Valjean i Hugos mesterværk “Les Miserables”. Jean Valjean hed Trajan i det første udkast til bogen, som Hugo begyndte at arbejde på allerede i 1830'erne, selvom den først udkom i 1862.