Porsche skulle tegne giganttanken

Det tredje og mindst håbløse superkampvognsprojekt – Panzerkampfwagen Maus (mus, red.) – så også dagens lys i 1942. Hitler og Speer drøftede våbnet på et møde i begyndelsen af marts. Efterfølgende fik Krupp-fabrikkerne ordre om at droppe udviklingen af en planlagt tank på 72 tons og i stedet hurtigst muligt udvikle en på 100 tons. Den første prøvemodel skulle stå klar til testkørsel inden foråret 1943.

På et nyt møde mellem Speer og Hitler, den 21.-22. marts, blev det besluttet, at Krupp til sin tid skulle stå for serieproduktionen af Maus, men at selve udviklingsarbejdet skulle lægges i hænderne på Ferdinand Porsche, folkevognens skaber, som under krigen designede flere af Nazi-tysklands tanks.

Musen får vægtproblemer

Hitler involverede sig energisk, og ned til mindste detalje, i udviklingen af den nye supertank, som han og Speer drøftede igen den 13. maj 1943. Føreren var sikker på, at russerne ville sætte nye, tunge kampvogne ind allerede det følgende forår. Han krævede, at der blev arbejdet hårdt på Maus-tanken, og at dens vægt kom op fra 100 til 120 tons.
Hitler havde også en mening om, hvilke våben supertanken skulle udstyres med. Han valgte en kraftig 105-mm kanon. Samtidig betonede han, at også en svær pansring var vigtig. Stadig flere tons blev lagt oveni. Maus bare voksede og voksede.

Projektgruppen føjede Føreren og besluttede at give kampvognen 100 mm panserstål i bunden og 200 mm på siderne. Tankens dimensioner ville blive 10 m i længden, 3,67 m i bredden og 3,66 m i højden.

Til sidst ombestemte Hitler sig med hensyn til kanonen. Han foretrak nu en endnu kraftigere 128-mm kanon, som kunne ødelægge enhver fjendtlig tank selv på store afstande. Kanonens svaghed var en lang ladetid. Derfor ville Hitler samtidig have Maus udstyret med en sekundær bevæbning i form af en 75- mm kanon.

Med sin kraftige armering og bevæbning endte Porsches monstertank med en totalvægt på 188 tons. Den ville dermed blive verdenshistoriens absolut tungeste kampvogn.
Vægten afskrækkede på ingen måde Hitler. Han havde det nye våbens rolle helt klart for øje. De relativt nye Tiger- og Panther-tanks skulle sikre Tyskland teknologisk overlegenhed på slagmarken i 1943, men allerede fra 1944 skulle Maus være panserstyrkernes vigtigste trumfkort. Produktionsmålet skulle i første omgang være 10 styk om måneden.

Monstertanken kørte fast i mudder

Ingeniører og teknikere knoklede for at leve op til Førerens drømme. To prototyper af Maus blev produceret i slutningen af 1943, men de afslørede blot, at der endnu var lang vej til målet.
Tankens Daimler-Benz benzinmotor ydede 1200 hk, men kunne alligevel ikke bringe mastodonten op på mere end 15-20 km/t. Det stod klart, at den endelige udgave måtte have en anden og kraftigere motor.

I begyndelsen af 1944 blev de to prototyper prøvekørt på et øvelsesområde i Boeblingen. Ferdinand Porsche fulgte spændt med, men kunne ved selvsyn konstatere tankens svagheder i blødt terræn. Den ene Maus sank næsten to meter ned i mudderet og sad uhjælpeligt fast. Det krævede en mindre hær af menige store anstrengelser at få gravet så meget mudder væk, at tanken kunne trækkes fri.

Til gengæld mente Ferdinand Porsche at have løst problemet med, at de færreste broer ville kunne bære tankens vægt. Hans tegnestue havde designet en særlig snorkel, så tanken simpelthen kunne køre igennem floder og søer med en vanddybde på op til fire meter.

De skuffende resultater af prøvekørslerne fik ikke tyskerne til at opgive Maus. Krupp fik tværtimod kontrakt på en prøveserie på yderligere seks styk, efterfulgt af 135 egentligt masseproducerede kampvogne.

Drømmen blev knust af bomber

Produktionen nåede kun lige at komme i gang, inden et allieret luftangreb ødelagde fabrikken i Essen i begyndelsen af august 1943. Krupp måtte meddele Hitler, at der ville gå mindst syv måneder, før produktionen af Maus-kampvognen kunne genoptages.

Da Krupp i marts 1944 endelig var klar til at genoptage produktionen, var tiden ved at rinde ud – ikke bare for monstertanken, men for Nazi-tyskland.

Maus kom aldrig i kamp, og kun en af de to prototyper blev fuldt udrustet. Det vides med sikkerhed, at begge kampvognene ved egen kraft kørte fra øvelsesområdet i Boeblingen i foråret 1945, på flugt fra den russiske fremrykning. Men den ene Maus blev sprængt i luften af sin egen besætning ikke langt fra øvelsesområdet, og den anden blev simpelthen efterladt. Om det skyldtes svigtende teknik eller for ringe fart i forhold til russernes fremrykning, vides ikke.

Russerne bjærgede den ene Maus, der i dag kan ses på det russiske tank-museum i Kubinka vest for Moskva. Den er stadig verdens største tank og vil formentlig altid være det.

• Forrige Side 2 af 2