Et af de få billeder, der findes af Cynthia Ann Parker, er taget kort efter, hun blev bragt tilbage af Texas Rangers. Hun har klippet
sit hår kort – comanchernes måde at vise sorg på. Ved hendes bryst ligger den to-årige Prærieblomst.
© Scanpix & Bridgeman

Bortført nybygger-datter blev indianerdronning

I 1836 bortførte præriens mest frygtede indianere, comancherne, den ni-årige Cynthia Ann Parker efter at have massakreret hendes familie. Men den største tragedie i Cynthia Anns liv indtraf først 24 år senere.

6. oktober 2016 af Ida Buhl
Cynthia Ann Parkers liv hos comancherne tager sin blodige begyndelse en varm forårsmorgen den 19. maj 1836 i hendes hjem, Fort Parker, som er en af nybyggernes yderste forposter i det centrale Texas.

Overfald og mord begået af fjendtlige indianerstammer er langtfra usædvanlige i området, og grusomme beretninger florerer blandt nybyggerne. Alligevel er fortets beboere usædvanlig uforsigtige denne morgen.

Den armerede port står vidt åben, og kun seks ud af fortets 16 mandlige beboere er hjemme – ingen af dem bevæbnede. Desuden befinder otte kvinder og ni børn sig på fortet, da over 100 comancher angriber.

Efter angrebet tager comancherne den ni-årige Cynthia Ann Parker, hendes syv-årige bror John, den 14 måneder gamle James Plummer og to unge kvinder med sig. Fem maltrakterede lig ligger tilbage foran fortet, mens de øvrige beboere har nået at flygte ud af en bagudgang før angrebet.

Få dage efter deler indianerstammerne fangerne mellem sig. De to unge kvinder går en kummerlig tilværelse i møde som slaver, mens børnene adoperes af comanche-stammer. Cynthia Anns liv som Naduah, “den, som blev fundet”, begynder. 

Ikke abonnent? Få bladet her:

Barndom på prærien

Cynthia Ann Parker blev adopteret ind i penateca-stammen, som var ledet af høvding Peta Nocota – den samme mand, som havde bundet hende bag på sin hest.

Alt tyder på, at hendes opvækst blandt comancherne har været kærlig. Hun lærte at ride uden saddel, garve bisonskind og ande færdigheder, som var nødvendige for en comanchekvinde. Hun glemte hurtigt sit modersmål. 

Cynthia Ann Parkers skæbne var ikke usædvanlig. Indianerne adopterede ofte bortførte hvide børn, bl.a. fordi livet på hesteryg resulterede i mange spontane aborter. De elskede børnene som deres egne, og børnene elskede deres nye familier – på trods af den vold, de havde været vidne til. 

Historikerne kender flere eksempler på dette, blandt andre 10-årige Bianca Babb, som i 1866 så sin mor blive skalperet levende og dræbt af de comancher, som adopterede hende. Eller otte-årige Melinda Caudle, som blev taget til fange i 1868 i et af de mest blodige raids i Texas' historie og så syv andre fanger blive slået ihjel. Begge børn blev senere købt tilbage og forsvarede hele deres liv deres indianske familier.

For de voksne fanger, i reglen kvinder, var situationen meget anderledes. De blev holdt som slaver, massevoldtaget og ofte vansirede af den vold, de blev udsat for. De, der blev købt fri, gik en ensom tilværelse i møde i det puritanske nybyggersamfund, for alle vidste, hvad kvinderne var blevet udsat for.

Hvis de var gift, ville deres mænd tit ikke kendes ved dem. Sådan var skæbnerne også for de to unge kvinder, der blev kidnappet sammen med Cynthia Ann. De blev, ligesom Cynthia Anns bror John og lille James købt fri af deres familier. Men Cynthia Ann var ikke til salg.
Fort Parker var en af nybyggernes yderste bosættelserr i det centrale Texas.

Familieliv hos comancherne

Parker-familien forsøgte flere gange at købe Cynthia Ann fri via hvide handelsmænd, der havde kontakt med stammerne. Handelsmændene så hende to gange på de 24 år, hun levede blandt comancherne.

Begge gange løb hun væk og nægtede at tale med dem, og deres forsøg på at købe hende fri blev pure afvist. Nybyggerne troede først, at indianerne blot ville have en større løsesum, men en af handelsmændene forklarede:

“En af comancherne gør krav på den unge kvinde som sin kone. På grund af hendes mands indflydelse, eller hendes egen tilbøjelighed, er hun uvillig til at forlade de mennesker, hun lever med”.

Den comanche, der nægtede at sælge Cynthia Ann, var høvdingen Peta Nocona. Hun fik tre børn med ham, sønnerne Quanah og Peanuts og datteren Toh-tsee-ah – Prærieblomst.

Nocona havde en kone fra tidligere, men tog ikke flere koner efter Cynthia Ann – et tegn på en usædvanlig hengivenhed, da de fleste højtstående comancher havde mange koner.

Og hun var tilsyneladende lykkelig, indtil hendes livs anden tragedie indtraf.

I de 24 år, Cynthia Ann levede blandt comancherne, eskalerede volden mellem indianere og nybyggere. Efterhånden som nybyggerne trængte dybere og dybere ind i indianernes land, blev deres gengældelsesaktioner stadig mere voldelige.

Denne vold blev gengældt af vold fra nybyggernes millitser, der sjældent skelnede mellem krigeriske og fredelige indianerstammer eller mellem krigere og kvinder og børn.

I 1860 flyttede mange nybyggere fra de yderste forposter på grund af stadig mere skrækkelige drab. Fx mordet på Martha Sherman, som var i niende måned da hun blev voldtaget, skalperet levende og efterladt med fire pile i maven. Hun levede længe nok til at fortælle om sine lidelser og føde sit døde barn.

Efter endnu et comancheangreb i december 1860 samlede den 24-årige Charles Goodnight otte mænd for at sætte efter comancherne. Nogle af dem, for eksempel 48-årige Isaac Lynn, havde mistet så meget, at de kun havde ønsket om hævn tilbage.

Da Goodnight hentede Lynn inden ekspeditionen, sad Lynn foran pejsen, opslugt af at riste en indianerskalp. Han havde saltet skalpen og sat den på et spid, som han omhyggeligt drejede over flammerne for at sikre dens holdbarhed.

Lynn havde samlet på skalpe, siden hans søn og svigerdatter var blevet slået ihjel af comancher. “Han havde det ulykkeligste ansigtsudtryk, jeg nogensinde har set”, fortalte Goodnight senere. 
Historien om Cynthia Ann Parker gik verden rundt og har både inspireret til en John Wayne-western, “The Searchers”, og en opera.
© Pocket Cinephile

Massakren ved Pease River

Goodnights mænd fandt hurtigt frem til de comancheindianere, der stod bag det sidste overfald. De havde stjålet 150 af nybyggernes heste og bevægede sig derfor kun langsomt. Men indianerne var i overtal, og Goodnight undlod at angribe og besluttede i stedet at stable en større ekspedition på benene.

Han fik samlet 40 rangers og 21 soldater, men da de vendte tilbage til lejren ved Pease River, var det meste af stammen draget videre. Kun bagtroppen af kvinder, børn og gamle og nogle få krigere var tilbage.

Ingen bemærkede mændene, der omringede lejren, og det, der efterfølgende udspillede sig, var ikke en kamp – det var en massakre. Kvinderne kunne ikke nå væk på deres heste, der var tungt belæssede med oppakning, og faldt oven i hinanden i kugleregnen. Mange af børnene blev også slået ihjel.

Efter massakren satte mændene efter to indianere, som forsøgte at flygte på hesteryg. Den ene genkendte de som stammens høvding, Peta Nocona. Han blev såret og faldt af hesten. Da han ikke ville overgive sig, dræbte de ham.

Den anden rytter viste sig at være en kvinde, som gav sig til at råbe “amerikaner”. Rangerne tog hende og hendes to-årige datter til fange. Mændene studsede over kvindens blå øjne, og hun blev identificeret som Cynthia Ann Parker.

Cynthia Ann boede herefter hos slægtninge, der måtte låse hende inde om natten for at undgå, at hun flygtede tilbage til sin stamme. Ifølge en nabo græd hun tit over sine drenge, som hun formodede var omkommet efter hendes tilfangetagelse.

Datteren var Cynthia Anns et og alt. Da hun døde af lungebetændelse som 6-årig, holdt Cynthia Ann op med at spise. Hun døde i 1870 som følge af underernæring og lungebetændelse, 43 år gammel. Hun hørte aldrig om sine sønners skæbne.

Læs mere

S.C. Gwynne: Empire of the Summer Moon, Scribner, 2010. Margaret Schmidt Hacker: Cynthia Ann Parker: The Life and the Legend, Texas Western Press, 1990.

Måske er du interesseret i...

Læs også