Umiddelbart inden Judas forrådte Jesus, kyssede han Guds søn.

© Bridgeman Images

8 historiske kys: Hvem, hvad og hvornår?

Kannibalkysset, judaskysset og skammens kys. Kys har betydet alt fra kærlighed og venskab til forræderi - blandt visse naturfolk var kysset endda forbundet med direkte væmmelse.

25. september 2017 af Jeppe Nybye

Romerne mundtjekkede konen

Kontrolkysset: Ifølge den romerske grammatiker Aulus Gellius havde rigets mænd et meget anstrengt forhold til kombinationen kvinder og alkohol.

I sin essaysamling “Attiske Nætter” fortæller han, at romerne kyssede deres kvindelige familiemedlemmer, når de kom hjem fra byen, for at sikre sig, at de ikke havde drukket vin. 

Hitchcock udfordrede Hollywoods moralpoliti

Filmkysset: Hollywood indførte i 1934 et sæt retningslinjer, der bl.a. begrænsede filmkyssets længde til maksimalt tre sekunder.

Den såkaldte Hays Code gjaldt til 1968, men instruktøren Alfred Hitchcock kunne selvfølgelig ikke lade være med at provokere.

I filmen “Berygtet” fra 1946 trak han et kys mellem Cary Grant og Ingrid Bergman ud i det uendelige vha. en telefon­samtale. Tre minutter varede kysset.

Tre sekunder måtte et filmkys maksimalt vare indtil 1968.

© Getty Images/AOP

Mund til mund-metoden fordømt som ulækkert kys

I 1700-tallet opdagede engelske læger mund til mund-metoden.

Førstehjælpen fik dog en lunken modtagelse i befolkningen, eftersom folk mente, at det var ulækkert at “kysse” en halvdød person.

Ikke abonnent? Få bladet her:

Hekse kissemissede med Djævlen

Skammens kys: Under heksejagterne fra ca. 1450 til 1700 fortalte adskillige kvinder, at de havde givet Djævlen det såkaldte skammens kys – et kys i bagen.

Heksenes “tilståelser” faldt imidlertid under tortur. 

Hekser» ble henrettet for å ha kysset djevelen. 

© Compendium Maleficarum

Kristne snavede i kirken

Fredskysset: Kirken har ikke altid haft et anspændt forhold til kærtegn.

Tidlige kristne kyssede fx hinanden på munden under messen, fordi Jesus havde hilst sådan på sine disciple. For at undgå opstemte kirkegængere bestemte kirken dog, at folk kun måtte kysse trosfæller af eget køn.

I 1200-tallet begyndte flere og flere at væmmes ved skikken, og kirken gav dem derfor lov til at kysse en fredstavle i stedet for. Med reformationen i 1500-tallet fik fredskysset det endelige dødsstød.

Judaskysset: Ifølge Bibelen forrådte Judas på skærtorsdag Jesus med et kys.

For ikke at hylde Judas var freds­kysset derfor forbudt på denne ene dag om året.

Socialisternes våde kys

Broderkysset: De to kommunistiske statsledere Erich Honecker og Leonid Bresjnev gjorde i 1979 broderkysset berømt, da de til DDR's 30-års jubilæum blev fanget i et ømt øjeblik.

Broderkysset stammede oprindeligt fra den ortodokse kirke, men kommunisterne overtog skikken efter den russiske revolution i 1917.

De kommunistiske politikere kyssede i øvrigt kun, hvis de havde sympati for hinanden. 

Leonid Bresjnev (t.v.) og Erich Honeckers berømte broderkys.

© Ullstein Bild/Polfoto

Indfødte: Europæere æder hinandens spyt

Kannibalkysset: Nogle få kulturer kendte ikke til kysset, før de fik kontakt med europæerne – fx enkelte indianerstammer. 

Tsonga-folket i Sydafrika væmmedes direkte ved kysset, da de så det første gang:

“Se på de mennesker! De sluger hinanden. De spiser hinandens spyt og skidt”, sagde en repræsentant for stammen til den schweiziske antropolog Henri Alexandre Junod i 1898.

Mennesket mundfodrede deres børn

Enkelte evolutionsbiologer mener, at de første mennesker mundfodrede deres børn – ligesom nogle dyr – og at kysset skulle have udviklet sig fra den skik. 

Teorien styrkes af, at antropologer har oplevet naturfolk, som stadig fodrer deres børn med munden. Imod taler, at nogle få kulturer ikke kysser.

Læs mere

Karen Harvey: The Kiss in History, Manchester University Press, 2005. Adrianne Blue: On Kissing – From the Metaphysical to the Erotic, Phoenix, 1997.

Måske er du interesseret i...

Læs også