Sirligt skrevne breve fra Einstein skal nu på auktion. 

© Creative Commons/Nate D. Sanders Auctions

Første, anden, tredje: Einsteins personlige breve sælges på auktion

Tre af den berømte fysikers håndskrevne breve er nu sat til salg. De handler om blandt andet om hans skilsmisse og Hitler, og mindsteprisen er på 150.000 kroner.

1. september 2017 af Karine Kirkebæk

Nu skal tre af Einsteins personlige breve på auktion, og de handler om bl.a. krig, kærlighed og Hitler.

Brevene er skrevet til Einsteins nære ven Michele Besso, som var en schweizisk-italiensk ingeniør. I Einsteins originale udgave af den specielle relativitetsteori skriver Einstein, at han står i gæld til Besso for hans mange værdifulde forslag.

Skriver grimt om Chamberlain

Det første af brevene er skrevet fra USA i oktober 1938, som er mindre end et år, inden 2. verdenskrig brød ud.

Heri skriver han, at han er frustreret over, at han ikke kan hjælpe flere jøder til USA.

Han skriver også i kritiske vendinger om den engelske premiereminister Neville Chamberlain, som han beskylder for at vende det blinde øje til Hitler.

“Har du tiltro til briterne og Chamberlain? O sancta simplicitas (oh hellige enfold – bruges som et udtryk for en hovedrystende konstatering af dumhed, red.), han håber på, at Hitler vil afreagere ved at angribe russerne,” skriver Einstein til Besso.

Budprisen på dette brev starter på ca. 150.000 kr.

Fortæller om sin skilsmisse

I det andet brev fortæller han om sin skilsmisse fra sin første kone Mileva Maric, og han funderer også over sine finansielle muligheder efter, at han har vundet nobelprisen i fysisk i 1921.

Prisen for dette brev starter på ca. 260.000 kr.

Det sidste af brevene handler om hans søns problemer med skizofreni og starter på en budpris på ca. 150.000 kr.

Brevene bliver solgt hos Nate Sanders Auctions.

Hvilken historisk person er du?

Svar på 41 spørgsmål om dig selv, og find ud af, hvilken af historiens største personligheder du minder mest om i HISTORIES ultimative personlighedstest

Måske er du interesseret i...

Læs også