© Pierre EmD via Wikimedia Commons

Hvorfor har vi sommertid?

Sommertid starter den sidste søndag i marts og varer til den sidste søndag i oktober. Men hvorfor stiller vi egentlig urene?

22. marts 2016 af Brian Handwerk

Hvorfor stiller vi urene frem og tilbage? Sparer sommertid overhovedet energi? Og er det dårligt for helbredet?

Historien bag sommertid

Sommertid blev foreslået af Benjamin Franklin i et humoristisk essay fra 1784. Først omkring 1910 blev konceptet dog overvejet for alvor.

Sommertid blev indført første gang i Østrig og Tyskland 30. april 1916 for at spare energi og dermed olie, som var knap på grund af 1. Verdenskrig. En række europæiske lande, herunder Danmark, fulgte trop 21. maj samme år.

Sommertid kom igen under 2. Verdenskrig, men først fra 1980 blev sommertid fast i Danmark. I 1996 blev sommertiden den samme i alle EU-landene. Omkring 70 lande i verden har nu indført ordningen.

Vintertid, eller "normaltid", starter efter EU-Kommissionens bestemmelser altid den sidste søndag i oktober og varer frem til den sidste søndag i marts, hvor vi skifter til sommertid.

Sparer sommertid virkelig energi?

De senere år har flere undersøgelser peget på, at sommertid rent faktisk ikke sparer energi og endda kan medføre et nettotab.

Miljøøkonom Hendrik Wolff fra University of Washington i USA er medforfatter til en videnskabelig analyse af det australske energiforbrug i en periode, hvor dele af landet forlængede sommertiden i anledning af OL i Sydney i 2000, og andre ikke gjorde.

Forskerne fandt, at indgrebet reducerede forbruget af lys og elektricitet om aftenen, men øgede energiforbruget i de mørke morgentimer – hvilket udlignede aftenbesparelserne.

Andre undersøgelser viser, at sommertid har en positiv virkning. I en rapport fra 2008 om sommertid, der var bestilt af USA's kongres på baggrund af den samme energilov fra 2005, som forlængede landets sommertid, hævdede det amerikanske energiministerium, at det sparer energi at stille urene frem.

Forlængelsen af sommertiden sparede 1,3 terawatttimer i elektricitet. Tallet tyder på, at sommertid reducerer USA's årlige elforbrug med 0,03 % og det samlede energiforbrug med 0,02 %.

Disse procentsatser synes små, men repræsenterer alligevel betydelige besparelser på grund af landets enorme samlede energiforbrug.

Er sommertid sundt for helbredet?

Tilhængere af sommertid har i flere årtier brugt som argument, at sommertid – energibesparelser eller ej – giver en mere aktiv livsstil og dermed gavner sundheden, en påstand, Hendrik Wolff og hans kolleger netop nu er i gang med at undersøge nærmere.

"I en landsdækkende amerikansk undersøgelse af, hvordan folk bruger deres tid, ser vi klart, at der ved overgangen til sommertid om foråret bliver set betydeligt mindre fjernsyn, og udendørs aktiviteter som jogging, spadsereture og ophold i parker øges markant," siger Hendrik Wolff.

"Det er bemærkelsesværdigt, for den samlede mængde dagslys et givet døgn er naturligvis den samme."

En undersøgelse fra 2008 i New England Journal of Medicine konkluderede dog, at risikoen for hjerteanfald – i hvert fald i Sverige – stiger i dagene umiddelbart efter overgangen til sommertid om foråret.

"Den mest sandsynlige forklaring på vores resultater er forstyrrelse af søvnen og indgreb i den biologiske rytme," siger hovedforfatter Imre Janszky fra instituttet for folkesundhed ved Karolinska Institutet i Stockholm via e-mail til National Geographic News.

Måske er du interesseret i...

Læs også