Den moderne tandbørste har sin oprindelse i 500-tallets Japan, hvor mindre stykker af pinde og kviste blev brugt til at rense tænder.

© Shutterstuck

Tandbørstens traditioner: Fra sorte tænder til personlig hygiejne

I middelalderens Japan var sorte tænder både højeste mode og et vigtigt statussymbol. Nutidens skønhedsidealer med hvide og snorlige tænder har været længe undervejs - vi giver dig udviklingen i tre bidder.

13. november 2017 af Else Christensen

Japanske kvinder camouflerede deres tænder 

Menneskets tidligste redskab til at rense tænder med var en kvist fra et træ. Japanere brugte tyggepinde, kaldet koyoji, fra træer, som var kendt for at besidde helende og desinficerende egenskaber.

Japanske kvinder supplerede tandbørstningen med ohaguro, et ritual, der gik ud på at farve tænderne sorte. 

Den sorte farve lavede kvinderne af jernspåner opløst i eddike og tilsat garvesyreholdigt pulver fra planter, fx teblade. Blandingen dannede et forseglende lag og beskyttede tandemaljen.

Farvningen var ikke kun praktisk, men fungerede også som statussymbol, da skikken især var udbredt i overklassen og ved hoffet.

Ritualet gik gradvist af mode i 1800-tallet, hvor det blev forbudt. Kvinder med sortfarvede tænder kunne dog endnu ses i Japan i de første årtier af 1900-tallet. 

Tandbørstning og farvning af tænder og læber hørte til japanske kvinders skønhedsrutine. 

© Alamy/Image Select

Ikke abonnent? Få bladet her:

Fordele og ulemper ved den japanske tradition

  • Fordel: Sunde tænder er godt for helbredet
    En god mundhygiejne holder tænderne sunde, og det gør det lettere at findele og fordøje mad.

  • Ulempe: Ingredienser er usunde for kroppen
    Den sorte farves bestanddele er usunde for kroppen, og blandingen både lugter og smager dårligt. 

Kriminel englænder opfandt den moderne tandbørste

William Addis kedede sig bag fængslets tremmer, da han i 1770 fik en lys idé. Af et ben fra et stykke kød fra aftensmaden lavede Addis et håndtag, som han borede huller i. 

I hullerne stak han nogle børster, som vagten skaffede ham. 

Den hjemmelavede børste var perfekt til at rense tænder med og meget bedre end de klude dyppet i salt og sod, som hidtil havde været englændernes foretrukne redskab til mundhygiejne. 

Så snart Addis blev løsladt, startede han sin egen forretning, og inden længe tjente han styrtende på sin tandbørste. 

Udbuddet af tandbørster og -pasta voksede sig stort i 1950’erne.

© Alamy/Image Select

2. verdenskrig satte personlig hygiejne på kortet

Børster fra dyr var effektive, men svære at holde rene. I 1935 gik fabrikanterne derfor over til at bruge det nyopfundne nylon i stedet. 

Under 2. verdenskrig var ben rationeret, så tandbørster blev snart lavet helt i plastik.

Forbedrede produkter og flere penge til tandsundhed gjorde børstningen til en naturlig del af den personlige hygiejne i Europa og USA. 

Måske er du interesseret i...

Læs også