I 1920'erne blev kvinders rygning koblet til sex.

© Bridgeman

Tobaksrygning var kilden til et sundt liv

Da tobakken kom til Europa i 1500-tallet, blev den brugt som medicin, og helt op til 1950'erne reklamerede læger for cigaretter. Tobaksindustrien fik med held kædet tobaksrygning sammen med frisk luft, fysisk udfoldelse og frihed. Kun “sundhedsfanatikere” protesterede.

9. august 2017 af Pelle Stampe

Tobak var medicin mod svage lunger

Indianerne i Syd- og Nordamerika dyrkede tobak som en hellig plante og brugte den som lægemiddel. I Nordamerika røg man desuden tobak i pibe som offer til ånderne.

I begyndelsen af 1500-tallet bragte de europæiske opdagelsesrejsende tobakken med hjem. Enkelte sømænd havde overtaget indianernes vane med at ryge eller tygge tobak, men det blev anset for ugudeligt.

I stedet blev tobak lanceret som vidundermedicin, og læger ordinerede tobak mod en hel række sygdomme. Tobakssalve blev smurt på åbne sår og bylder. 

Tobaksrygning blev ordineret mod slim i hjerte, hoved, lever og blære, mod svage lunger og kronisk hoste, susen for ørene, fedme og rysten på hænderne. Der blev endda givet tobakslavementer mod tarmsygdomme.

Underklassen pulsede penge i statskassen

I 1600-tallet blev piberygning udbredt blandt sømænd og eventyrere, der besøgte Nord- og Sydamerika, og spredte sig til ansatte i hær og flåde. Op mod 1700-tallet blev cigar- og piberygning vidt udbredt blandt mænd i de lavere klasser.

Rygning var kun for mænd, og overgangen fra dreng til mand blev ofte markeret ved, at en ung søkadet eller håndværkssvend fik tilbudt tobak. 

Auraen af løssluppen mandighed øgede rygningens tiltrækningskraft. Mænd gik på kro for at drikke spiritus, spille og ryge.

I finere kredse blev rygning derimod ofte betragtet som syndigt og uæstetisk. Flere konger nedlagde forbud mod tobakken, som de mistænkte for at være sundhedsskadelig. 

Forbuddet blev dog ophævet, da monarkerne lærte at lægge afgifter på tobak – og nød godt af de enorme indtægter.

Kvindernes befrielse ­krævede en smøg

I 1600- og 1700-tallet var det almindeligt, at fine damer snusede tobak. Vanen bredte sig til de brede samfundslag, mens det var uhørt, at kvinder røg offentligt.

I løbet af 1800-tallet blev tobaksrygning frihedssymbol for intellektuelle og velstillede kvinder, såkaldte “blåstrømper”, som kæmpede for kvinders ret til at uddanne sig. 

De røg demonstrativt cigar og pibe på offentlige steder. 

Tendensen bredte sig til andre kvinder, der ville vise deres selvstændighed, og mange røg cigaretter, der kort før år 1900 kunne købes i pakker.

Snart blev kvinders “forbudte” røgnydelse associeret til et andet tabu – sex. Rygning åbnede for flirt og kontakt og blev opfattet som udtryk for et syndigt liv. 

Men i 1928 blev cigaretten taget til nåde – som slankemiddel. Firmaet Lucky Strike markedsførte cigaretter til kvinder med sloganet “Reach for a Lucky instead of a sweet”, og firmaets markedsandel steg fra seks til 30 %.

I 1978 blev nye, slanke ciga­retter lanceret til erhvervskvinder: “You've come a long way, baby”, opmuntrer teksten.

© Tobaccodocuments.org

Sande patrioter røg cigaretter

Ti amerikanske stater havde i 1909 forbud mod cigaretter, og 26 stater forbød salg af tobak til mindreårige. Men det ændrede 1. verdenskrig

På begge sider af fronten blev tobak soldaternes eneste luksus, og lige så vigtigt som fødevarer. 

Da de storrygende soldater i 1918 vendte hjem, blev cigaretter betragtet som symbol på tapperhed og frihed, mens tobaksmodstandere var upatriotiske helsefanatikere.

I 1954 blev en ny filtercigaret lanceret med en ny slags kampagne. Moderne kontormænd kunne nu spejle sig i “Marlboro Man” med USA’s vilde Vesten som baggrund. Salget af Marlboro steg med 10 procent om året, og i 1972 var mærket verdens mest solgte cigaret.

Under 1. verdenskrig var en rygende mand patriot. I 1950'erne var han cowboy.

© Granger Collection

Flere læger ryger Camel

I begyndelsen af 1900-tallet advarede mange læger mod rygningens skadelige virkninger, men de blev overhørt eller latterliggjort. Flere cigaretfabrikanter påstod endda i deres re­klamer, at de kunne kurere den tobakshoste, folk havde fået af konkurrentens mærke.

I 1954 viste en stor amerikansk under­søgelse, at 70 procent af landets læger røg – de fleste Camel. Det blev udnyttet i en storstilet reklamekampagne. Med troværdige, kittelklædte læger som blikfang slog Camel-fabrikanten fast, at “flere læger ryger Camel end nogen anden cigaret”. 

Måske er du interesseret i...

Læs også