Bobleøkonomi blev et begreb, da det britiske aktiemarked gik i panik i 1720. På ni måneder steg aktierne i Sydhavskompagniet fra 100 til 1.000 pund og faldt igen til blot 150.

Hvorfor kaldes det bobleøkonomi?

Hvordan kom urealistisk høje aktiekurser til at hedde "bobleøkonomi"?

Briterne var de første til at tale om økonomiske bobler. Ordet beskrev en række aktieselskaber, som skød op i Storbritannien tidligt i 1700-tallet. De pressede aktiekurserne i vejret med fantasifulde løfter om formuer, som blot ventede på at blive tjent uden for Europa, indtil den såkaldte “Sydhavsboble” brast i 1720.

Sydhavskompagniet var oprettet af den britiske regering som et sted, hvor rigets enorme statsgæld efter en europæisk storkrig kunne anbringes. I stedet for penge fik kreditorerne aktier i selskabet, som havde eneret til den luktrative britiske handel på Sydamerika.

I foråret 1720 manipulerede Sydhavskompagniet sine aktier op fra 100 pund til 1.000 pund stykket. Nogle aktionærer solgte med stor gevinst, men derved faldt kursen igen, og børsen gik i panik. I september var aktierne kun 150 pund værd, og en konkurslavine bredte sig blandt investorerne.

En undersøgelse lagde ansvaret for Sydhavsboblen på flere ministres skuldre. Finansminister John Aislabie fik en fængelsdom, mens vanæren lagde premierminister James Stanhope i graven med et slagtilfælde.

Sydhavskompagniet blev delvist overtaget af staten og betalte af på sin gæld helt frem til 1850.

Måske er du interesseret i...

Læs også