De to vrag viser tegn på at være blevet brændt. Det stemmer overens med beretningen om Drakes­ sidste dage.

Francis Drakes flåde fundet ud for Panama

To 400 år gamle skibsvrag kan måske lede forskerne frem til det sidste hvilested for søhelten Francis Drake.

Dykkere har fundet to skibsvrag, som de håber vil kunne føre til de jordiske rester af Francis Drake, en af Englands største søhelte.

Vragene ligger ud for Portobelo i nutidens Panama. Undersøgelser tyder på, at de meget vel kan være resterne af skibene Elizabeth og Delight, som Drake­ brugte under sin sidste rejse til Den Nye Verden i slutningen­ af 1500-tallet.

Francis Drake døde af dysenteri

Historikerne ved, at de to fartøjer i 1596 blev brændt og sænket af briterne selv, fordi skibene var ved at falde i spaniernes hænder. Umiddelbart forinden havde mandskabet givet Drake, som var død af dysenteri, en søbegravelse.

Det britiske dykkerfirma Deeptrek, der står bag opdagelsen, håber derfor, at det kan finde Drakes blyforede kiste på havbunden, hvis de entydigt kan identificere de to nyfundne skibe som Drakes.

Analyser viser, at vragene er forkullede, og potter og nagler fra skibene stammer fra netop sidst i 1500-tallet. Yderligere undersøgelser skal nu bekræfte eller fælde teorien.

Måske er du interesseret i...

Læs også