Marie Antoinette og Ludvig 16. blev gift som teenagere og frygtede ægtesengen.

© Bridgeman Images

Konges manglende viden om sex satte monarkiet under pres

Efter syv års ægteskab har Frankrigs kong Ludvig stadig ingen tronarving. I 1777 vakler fundamentet under monarkiet, og en hemmelig agent må lære ham om bierne og blomsterne.

10. november 2017 af Therese Boisen Haas

Regnen siler ned, da Falkensteins karret kører gennem de forgyldte gitterporte foran Versailles. 

Hans rejse fra Wien har været et mareridt på veje, der i april er et ælte af mudder.

I det mindste kan han se frem til udsøgt behandling som den franske konges gæst. Falkenstein er nemlig kun et dæknavn. 

I virkeligheden er den rejsende Østrigs kejser Josef 2., og han er på en hemmelig mission, der skal redde det franske monarki og Europas fremtid.

Hvilken historisk person er du?

Svar på 41 spørgsmål om dig selv, og find ud af, hvilken af historiens største personligheder du minder mest om i HISTORIES ultimative personlighedstest. 

Østrig gifter sig med Frankrig

Josef 2. træder indenfor i slottet, der har været hans søsters hjem siden 1770. Marie Antoinette var dengang 14 år, og hendes ægteskab med den 16-årige prins Ludvig skulle smede Europas to mægtigste slægter sammen: Østrigs habsburgere og de franske bourboner.

Noget gik dog skævt mellem det unge par allerede under bryllupsnatten. Deres vielse blev ikke beseglet med fuldbyrdet samleje, som traditionen ellers krævede. 

Syv år senere er Marie Antoinette blevet Frankrigs dronning, men hun har endnu ikke født en arving til tronen. Fraværet af børn er intet mindre end en katastrofe for det enevældige Frankrig.

“Hvor afholdt og populær Marie Antoniette end er af folket, er det nødvendigt at frembringe en arving”, har Østrigs ambassadør, grev Mercy d'Argenteau, rapporteret. 

“Hun nødt til at være moder for at blive regnet for fransk af denne lunefulde og frivole nation”.

Leverer dronningen ikke en tronfølger, vil Ludvig 16. måske erstatte hende med en anden og mere frugtbar hustru. Resultatet kan blive kaos og krig, der vil koste hele Europa dyrt.

Europa kunne ånde lettet op, da Marie Antoinette endelig begyndte af få børn.

© Bridgeman Images

Fød, fød, fød!

Fra sit slot i Wien har kejser Josef forsøgt at gribe ind, men ingen af hans breve har haft nogen effekt. I stedet hører han nye alarmerende rygter fra sin ambassadør i Frankrig. 

Ifølge et parisisk smædeskrift har Marie Antoinette fornøjet sig med adskillige mænd i et buskads, da hun var ude i Versailles' park en hel nat for at se solen stå op.

Forfatteren bag den ondsindede pamflet er opsporet og kastet i Bastille-fængslet, og Josef tvivler ikke på sin søsters troskab over for den franske konge. 

Men sladderen viser, hvor meget Marie Antoinettes position vakler.

Noget må gøres, og derfor har den mægtige østrigske kejser taget navnet Falkenstein og personligt begivet sig ud på landevejene. Han vil finde årsagen til det unge pars barnløshed.

Pligtsex uden finale

Efter sin diskrete rejse fra Østrig ankommer den 36-årige Josef alene og gennemblødt til Versailles den 18. april 1777. 

Hans egen ambassadør viser sig ude af stand til at tage imod, for et grusomt tilfælde af hæmorider har sendt grev Mercy d'Argenteau i seng.

I de følgende uger holder kejseren sig tæt på sin søster, så han kan iagttage Marie Antoniettes adfærd over for den franske konge. Situationen er akavet, for hun kender Josefs skarpe tunge og lammes af voldsom sceneskræk.

“Du bliver ældre, og du har ikke længere ungdommens undskyldning”, får hun at vide – hun er 21. “Hvad skal der blive af dig? En ulykkelig kvinde og en endnu mere ulykkelig dronning”.

Flere hårde ord følger, da Josef har set det franske kongepar sammen:

“Hvordan er det ikke, du viser dig kold, fjern, endog frastødt i din mands selskab?” 

Hun skal vise kongen større opmærksomhed, og det kræver, at hun hele tiden er i hans nærhed. Ikke flere operaer i Paris, hestevæddeløb eller lange nætter med hasardspil.

“Det er på tide – høje tide – at skabe en ny livsstil”, lyder den broderlige dom. Selv sover han på et ulveskind og er oppe og i gang før otte hver morgen.

Kejseren går også i lag med kongen, som han nøgternt vurderer til at være “temmelig svag, men ikke imbecil”. 

De to går lange ture alene i Versailles' slotspark, hvor Ludvig 16. bliver underkastet et grundigt forhør. Hver detalje af det royale sexliv skal kulegraves.

Efter et par udmattende stroppeture er Josef nået ind til sagens kerne, som han forklarer i et brev til en bror i Wien:

“I ægtesengen – dette er hemmeligheden – får han stærke, fuldt ud tilfredsstillende erektioner; han indfører lemmet, forbliver dér uden at bevæge sig i to minutter, trækker sig ud uden at have fået udløsning og ønsker godnat”, betror kejseren. “Det er ufatteligt”.

Mysteriet er opklaret. Ludvig og Marie Antoinettes eneste problem består i en sjælden grad af ubehjælpsomhed.

Mission fuldført

Seks uger efter sin ankomst til Versailles forvandler Josef sig igen til Falkenstein og begynder rejsen hjem. 

Han kan ikke gøre mere for de to “fumlegængere”, som han kalder Frankrigs kongepar, og han har selv et kejserdømme at regere. 

For en sikkerheds skyld efterlader Josef en udførlig instruks, hvori de mange råd og befalinger til parret gentages.

“Hvis bare jeg kunne være der!” skriver Josef hjem til Wien inden afrejsen. “Kongen af Frankrig skulle piskes, til han fik udløsning af raseri som et æsel”.

Ludvig 16. viser sig dog i stand til at præstere uden svirpende slag. Fire måneder efter Josefs afrejse beretter Marie Antoinette i et triumferende brev om “det endelige bevis på kongens kærlighed” – hun er gravid. 

En lille pige bliver født i 1778, og i de følgende år får dronningen to drenge og en pige. Tronfølgen og freden i Europa er reddet.

Tilfreds kan Josef se tilbage på en veludført mission. Han ved ikke, at den franske revolution vil drive Marie Antoinettes familie fra tronen og udløse en serie krige mellem Frankrig og Østrig.

Smudspressen mente, at dronningen havde affærer med hofdamerne. 

© Roger-Viollet/Polfoto

Sladderpressen var rødglødende

Tilsværtning af Frankrigs kongehus blev en populær sport blandt anonyme skribenter i slutningen af 1700-tallet. 

Ludvig 16.s autoritet blev undermineret af pamfletter som “Les Nouvelles de la Cour” – nyheder fra hoffet – der på muntre vers fortalte om “den triste dronning” og havde omkvædet "Kan kongen? Kan kongen ikke?"

Ifølge smudsskriftet var en kammerjomfru den eneste, der kunne gøre dronning Marie Antoinette i godt humør “med sine små fingre”. Grovhederne blev ledsaget af udførlige illustrationer.

En hel byge af de såkaldte “libelles” udkom i 1775, hvor kongeparrets barnløshed var et hedt samtaleemne i Paris. 

Rygtebørsen bød på mange forklaringer: Kongens organ var misdannet, dronningen foretrak kvinder, eller også havde hun for travlt med sine elskere. Politiet prøvede forgæves at dæmme op for de illegale pamfletter.

Læs mere

Antonia Fraser: Marie Antoinette, Phoenix, 2001 John Hardman: Louis XVI, Yale University Press, 1994.

Måske er du interesseret i...

Læs også