Ved officielle ceremonier bærer paven på Det Pavelige Kors – et symbol på hans rolle som Guds tjener på jorden. 

© Getty Images & Shutterstock

7 hemmeligheder om Vatikanet

Er historierne om en kvindelig pave sande? Skjuler Vatikanets hemmelige arkiv en bombe under kristendommen? Tag med HISTORIE ind i Pavestatens gemakker, når vi skiller myte fra fakta i Vatikanets hemmeligheder.

13. april 2018 af Thomas Harder og Henrik Elling

Falsk: Vatikanet er verdens mindste stat

Med sine kun 1,7 km2 og 800 indbyggere betragtes Vatikanstaten ofte som verdens mindste stat. 

Men faktisk er den en ren kæmpe i forhold til Den Suveræne Militære Malteserorden, som slet ikke har nogen indbyggere, og hvis territorium udgøres af en ejendom i den romerske forretningsgade Via Condotti og en villa på Aventinerhøjen i Roms centrum.

Ordenen blev grundlagt i Jerusalem ca. 1050 for at forsvare Det Hellige Land og beskytte kristne pilgrimme. I dag driver den hospitaler, skoler og nødhjælps­virksomheder over hele verden.

Malteserordenen har ambassadører i 94 lande og status som permanent observatør i FN. 

Ordenens stormester fungerer officielt som Vatikanets vice-regent, der varetager pavens opgaver, når han er bortrejst, og hjælper Vatikanstaten med at fremsætte forslag i bl.a. FN.

Denne bygning i Via Condotti 68 huser Den Suveræne Militære Malteserorden – i øjeblikket verdens mindste stat. 

© Getty Images

Sandt: Schweizergarden er verdens ældste militære korps

Vatikanets schweizergarde, der blev oprettet i 1506, er verdens ældste endnu eksisterende militære korps.

Schweizerne var i århundreder kendt som veltrænede soldater og blev ofte brugt af Europas fyrster og konger som lejesoldater. 

 Schweizernes gode rygte fik pave Julius 2. til at hyre et regiment – og 22. januar 1506 marcherede 150 soldater under ledelse af kommandant Kaspar Von Silenen igennem Popoloporten i Rom. Soldaterne skulle ifølge Julius være “den frie kirkes beskyttere”. 

21 år senere viste schweizerne deres værd, da spanske tropper invaderede Rom i 1527. For foden af trappen til Peterskirken blev 147 af regimentets soldater dræbt, mens de beskyttede paven, der i mellemtiden flygtede ad en hemmelig underjordisk tunnel til fæstningen Castel Sant'Angelo.

I dag bliver nye rekrutter officielt sværget ind på datoen for kampen på trapperne – den 6. maj. 

Forudsat at de lever op til kravene om at være schweiziske statsborgere, mellem 19-30 år gamle, mindst 174 cm høje og have gennemgået det schweiziske militærs grundtræning. Efter attentatforsøget på Johannes Paul 2. i 1981 er garden blevet specialtrænet i anti-terroropgaver.

Vagtkorpset i Tower of London – de såkaldte “Beefeaters” – er endnu ældre end Schweizergarden. Beefeaters blev grundlagt i 1485, men betragtes ikke som et militærkorps. 

Ikke desto mindre holder de af at overtrumfe Schweizer-garden ved at betegne sig selv som “det ældste korps i verden, der stadig varetager sine oprindelige opgaver”.  

Falsk: Det Hemmelige Vatikanarkiv bugner af sprængfarlig viden

Trods de mange myter om pavens hemmelige arkiv er dokumenterne i Vatikanets kælder næppe mere mystiske end indholdet i de fleste andre statsarkiver.

Arkivet fik sit officielle navn “Det Pavelige Hemmelige Arkiv”, efter pave Paul 5. i 1700-tallet lukkede arkivet for offentligheden. 

I slutningen af 1800-tallet gjorde Leo 12. kirkens dokumenter tilgængelige for interesserede, og arkivet bruges hvert år af omkring 1300 forskere. De skal på forhånd spørge paven om tilladelse og præcisere, hvilket dokument de ønsker at studere.

På de næsten 80 km hylder bugner et 1000 år gammelt skatkammer af historiske skrifter. De ældste stammer fra omkring år 800, og her findes alt fra Henrik d. 8.s skilsmissebegæringer til pavens brevveksling med Michelangelo omkring udsmykningen af Det Sixtinske Kapel. 

Paven bestemmer enevældigt, hvilke papirer i arkivet der skal frigives til offentligheden. De seneste dokumenter, der blev gjort tilgængelige, stammer fra Pius 11.s regeringstid (1922-1939) og blev offentliggjort i 2006. Alene fra Pius' 17-årige

periode som pave har arkivarerne fundet flere millioner tekster – indholdsfortegnelserne fylder 59 bind – og Vatikanets arkivarer har brugt 20 år på at nummerere, registrere og indbinde papirerne eller samle dem i arkivæsker, så forskerne kan finde rundt i dem.

Så snart arkivarerne blev færdige med papirerne fra Pius 11., gik de i gang med arkivalierne fra efterfølgeren Pius 12. (1939-1958). 

Ingen kan vurdere, hvornår de 20 arkivarer kan afslutte arbejdet med at sortere papirerne, men en del af dem er allerede offentliggjort i et 12-bindsværk med udvalgte dokumenter vedrørende 2. verdenskrig. 

Derudover har Vatikanet allerede åbnet et arkiv med samtlige dokumenter fra “Vatikanets informationskontor vedrørende krigsfanger” fra årene 1939-1947.

Arkiverne er 1200 år gamle og spreder sig i dag over 80 km hylder. De rummer uvurderlige dokumenter, specielt omkring den katolske kirkes historie.

© Polfoto/Ullstein Bild

Falsk: Der har eksisteret en kvindelig pave

I midten af 1200-tallet begyndte en utrolig historie at cirkulere i Europa. En engelsk kvinde havde efter sigende forklædt sig som mand, havde studeret på teologi-studiet i Mainz og var blevet munk under navnet Johannes Anglicus.

Ifølge fortællingen efterfulgte hun i 853 Leo 4. som pave og tog navnet Johannes 8. Den nye pavinde blev et år senere gravid med en af sine hofmænd, og da hendes hest stejlede under påskeprocessionen i 855, gik fødslen i gang. 

Da Roms indbyggere opdagede, at paven var en kvinde, kastede de sig over hende, lod hende slæbe gennem byen efter en hest, klyngede den falske pave op i en galge og begravede hende til sidst i nærheden af det sted, hvor hun var blevet afsløret – tæt ved San Clemente-kirken. 

Historien blev i 1647 manet i jorden af den franske historiker David Blondel, som bl.a. gjorde opmærksom på, at den pavelige påskeprocession ikke kom gennem gaden, hvor fødslen ifølge myten skulle have fundet sted. 

Blondel hæftede sig også ved, at der ikke eksisterer samtidige beretninger om hændelsen, og at Leo 4. regerede fra 847 til sin død i 855, og at der derfor ikke var plads til Johanne i paverækken. 

Myten fortæller, at den katolske kirke efter Johannes død konstruerede en stol med hul i sædet, hvor kommende paver fik befølt deres testikler for at sikre sig, at de var af hankøn. 

Men Blondel påpeger, at den såkaldte “testikelstol” i Laterankirken er flere hundrede år ældre end “pavinde Johanne”.

Historien om Johanne udspringer formentlig af en anti-pavelig smædekampagne, som tyske satirikere satte i omløb i forbindelse med den tyske kejser Frederik 2.s strid med paven.

Delvist: Vatikanet støttede Hitler og tav om Holocaust

Historikere er enige om, at både Pius 11. (1922-1939) og Pius 12. (1939-1958) var tilhængere af den antisemitisme, der gennem-syrede 1930'ernes konservative katolikker. 

Men intet peger på, at paverne havde direkte nazistiske sympatier.

Den amerikanske diplomat Harold Tittmann, som tilbragte 2. verdenskrig i Vatikanet, vurderede, at paven “afskyede den nazistiske ideologi”. Og da jødeforfølgelserne satte ind i Italien, fandt tusinder af jøder ly i klostre over hele landet.

Den israelske historiker Pinchas Lapide, der var konsul i Milano, har beregnet, at paven bidrog til at redde mellem 700.000 og 860.000 jøder fra den visse død. 

Efter krigen blev Pius 12. rost af jødiske ledere – bl.a. Golda Meir – for den katolske kirkes indsats for det forfulgte folk.

Selv om paven, ifølge Tittmann, ønskede en allieret sejr, vogtede han nidkært over kirkens neutralitet og frygtede, at offentlige fordømmelser af nazismen ville udløse repressalier mod katolikker.

Tittmann nævner bl.a., at Vatikanets radio beskrev tyske krigsforbrydelser i Polen, men at landets biskopper bad den standse kritikken, fordi den fik tyskerne til at øge deres brutalitet.

Herman Göring til officielt møde med pave Pius 11. i Vatikanstaten i 1933.

© Polfoto/Ullstein Bild

Sandt: Vatikanet har haft tætte forbindelser til mafiaen

Fra 1971-1989 indsatte den italienske mafia store pengebeløb i Vatikanets bank IOR. 

Transaktionerne foregik vha. mellemmænd, ikke mindst de italienske finansfolk Michele Sindona og Roberto Calvi (lille billede). 

De to mødtes jævnligt med IOR's direktør, den amerikanske biskop Paul Marcinkus. Både Sindona og Calvi var tæt knyttet til mafiaen og blev myrdet af “forretningsforbindelser”.

Sandt: Kardinalerne blev muret inde, indtil de havde valgt en pave

Da Clement den 4. døde i 1268, skændtes kardinalerne i tre år, før de besluttede sig for at vælge Gregor den 10. til ny pave.

I mellemtiden måtte Pavestaten indstille samtlige kirkelige beslutninger. For at undgå en gentagelse indførte Gregor regler for fremtidige valg. 

Kardinalerne skulle mures inde og først lukkes ud, når de havde valgt en ny pave. Den tradition har givet navn til pavevalget – det såkaldte konklave – der stammer fra de latinske ord Com Clavis (med nøgle).

Under konklavet kunne kardinalerne ikke modtage penge og land fra kirken. Efter tre dage blev måltiderne begrænset til et til middag og et til aften. 

På ottendedagen blev kardinalerne sat på vand og brød. Gregors regler virkede efter hensigten. De to næste valg tog hhv. en og syv dage. 

Læs mere

John Cornwell: A Thief in the Night, Penguin, 1989. David Alvarez: Spies in the Vatican: Espionage & Intrigue from Napoleon to the Holocaust, University Press of Kansas, 2002. Harold Tittmann III: Inside the Vatican of Pius XII: The Memoirs of an American Diplomat During World War II, Image, 2004. 

Måske er du interesseret i...

Læs også