Korstog: 15 guldkorn om korstogene

Hvorfor hadede korsridderne islam? Hvem sendte dem på korstog? Og hvem var Saladin? Få svar på alle de vigtigste spørgsmål om Middelalderens korstog her.

1. Hvorfor drog Europa på korstog?

I slutningen af 1000-tallet var Europa ramt af alvorlig krise. Det før så mægtige Frankerrige - nutidens Frankrig og Tyskland - var splittet op i små fyrstendømmer på grund af en bitter arvefølgestrid, og vikinger fra Skandinavien plyndrede samtidig langs floder og ved kysten.

Krig, plyndring og overfald hørte til dagens orden. Pavens magt var stærkt begrænset, og kirken var splittet i mange religiøse spørgsmål. 

Da det byzantinske riges kejser skrev til paven og bad ham sende hjælp til at bekæmpe de muslimske hære, der truede Konstantinopel, øjnede paven en chance for at samle Europa om et fælles mål: at slå muslimerne og generobre Jerusalem, som i 400 år havde været underlagt muslimske herskere.

Stridslystne adelsmænd kunne derved få afløb for deres aggressioner langt bort i Det Hellige Land, og korstogene ville få paven til at fremstå handlekraftig.

2. Hvor mange korstog var der?

Mellem 7 og 9! Historikere strides fx om det 8. og det 9. korstog i virkeligheden var én og samme begivenhed, så der kun var 8 ægte korstog til Det Hellige Land. 

Andre regner kun 7 korstog som ægte, pave-godkendte felttog til Det Hellige Land.

3. Hvad er forskellen på korsriddere og korsfarere?

Korsfarer og korsridder bruges ofte som synonymer - korsfarere var simpelthen alle de personer, der drog på korstog. Men i virkeligheden var forskellen mellem riddere og resten stor: Korsriddere var adelsmænd med hest, rustning og dyre våben. 

De udgjorde korstogets svære kavaleri - en vigtig del af hærens slagstyrke, men langt fra den mest talstærke. 

Væbnere, bueskytter og infanterister var der mange flere af - og de blev typisk rekrutteret blandt bønder og fattige.

4. Hvor historisk korrekt er filmen Kingdom of Heaven?

Kingdom of Heaven er baseret på virkelige hændelser, men historien om Balian (spillet af Orlando Bloom) er præget af fiktion. Balian var ikke smed i Frankrig, men søn af en kristen adelsmand med land i nutidens Israel. Han voksede med andre ord op nær Jerusalem.

Han havde heller ingen affære med Dronning Sibylla af Jerusalem, men var derimod gift og havde 4 børn. Til gengæld stemmer filmens historie om, at han deltog i korsriddernes knusende nederlag ved Hattin og var med til at organisere det forgæves forsvar af Jerusalem.

Det er også historisk korrekt, at kristne, jøder og muslimer levede fredeligt side om side i tiden omkring 1186. 

Den skrøbelige våbenhvile bristede dog, fordi grådige korsriddere - som fx filmens rødhårede ærkeskurk Reynald de Chantillon - angreb muslimske karavaner. Da Saladin fangede Reynald, som også i virkeligheden havde myrdet en af den muslimske leders søstre, lod han korsridderen henrette.

Det er også historisk korrekt, at de korsriddere, der ligesom virkelighedens Balian var vokset op i Det Hellige Land, ofte søgte fredelig sameksistens med deres muslimske og jødiske naboer. 

Korsriddere fra Europa var derimod mere fanatiske og ville dræbe alle hedninge. Kingdom of Heaven fortjener også ros for sine kostumer og våben, der er tidssvarende.

Et korstog tog år at stable på benene. Først skulle korsridderne samle penge sammen, før de blev fragtet til Det Hellige Land. Foto: Wikimedia

5. Hvem sendte ridderne på korstog?

Det gjorde paven i Rom. Pave Urban 2. var den første, som opildnede til hellig krig mod muslimerne i og omkring Jerusalem. 

Hans budskab stod i skærende kontrast til Biblens ord om at vende den anden kind til, men den katolske kirke fandt på budskabet om, at Gud ville se gennem fingre med krig, hvis den var retfærdig.

Kirken opstillede tre krav til hellig krig: Krigen skulle erklæres af en konge eller biskop, have et godt formål og føres uden unødvendige blodsudgydelser. 

For bedre at kunne rekruttere soldater blev budskabet om hellige krig med tiden omformuleret til, at Gud ikke blot ville se gennem fingre med volden, men ligefrem ville belønne dem, der kæmpede for hans sag.

Havde en person begået en frygtelig synd, ville Gud give ham syndsforladelse og redde ham fra evige pinsler i Helvede, hvis synderen tog på korstog.

6. Hvem var tempelridderne?

I år 1119 dannede ni riddere et slags vagtværn for at beskytte kristne pilgrimme på vej til Jerusalem. Fra den spæde start i Jerusalem voksede ordenen til at blive en magtfaktor i ikke kun Det Hellige Land, men også i Europa.

Ridderne var både dygtige krigere og fromme munke, som skulle leve i cølibat, fattigdom og udmærke sig ved at være bedre kristne end alle andre. 

Men mens ridderne selv var ludfattige, blev ordenen svimlende rig på at agere bank for pilgrimme. 

Ville en kristen besøge Jerusalem, men frygtede at blive røvet undervejs, kunne han eller hun aflevere et beløb til en tempelridder i sit hjemland og få udbetalt pengene ved ankomsten til Jerusalem - mod et passende gebyr.

Tempelridderordenen modtog også store pengegaver fra Europas adelsfamilier og konger, der ville støtte korstogene.

7. Hvorfor hadede korsridderne islam?

Den katolske kirke førte i middelalderen en hård propagandakrig mod muslimerne og deres religion. 

Europæerne fik fra barns ben at vide, at muslimerne var deres ærkefjender, fordi de gjorde krav på Guds by, Jerusalem, hvor også en af muslimernes helligste steder lå. Fx tordnede kirken mod profeten Muhammed, som den kaldte for Antikrist.

Mange munke påstod, at Muhammed ikke døde i 632, men i år 666 - djævlens tal. Middelalder-bogværket Leggenda di Maometto påstår, at Muhammed blev oplært i mørk magi.

8. Hvad var Det Hellige Land?

Landet var helligt for de kristne, fordi Jesus blev født, korsfæstet og genopstod her. 

Uheldigvis var - og er - landet også helligt for muslimerne, fordi profeten Muhammeds himmelfart fandt sted fra toppen af Tempelbjerget i Jerusalem. 

En tredje stor religion kaldte oven i købet også området for Det Hellige Land - nemlig jødedommen. Ifølge Det Gamle Testamente lovede Gud jøderne Israel.

9. Hvad var korsfarerstaterne?

Mange korsriddere havde andet end hellig krig i tankerne, når de rejste mod Jerusalem. De ville være landbesiddere og herske over undersåtter. 

I Europa arvede kun adelsfamiliens ældste søn land og slot, mens den næstældste søn ofte intet fik. Som korsridder på vej mod Jerusalem kunne den næstældste søn erobre land og sikre sig skatteindtægter fra undersåtterne.

Ridder Balduin fra den nordfranske by Boulogne er et af eksemplerne på en jordløs korsridder, som søgte sin egen lykke under den første korstog. 

Med list fik han fjernet kong Thoros af Edessa, der herskede over et mindre område på grænsen mellem nutidens Tyrkiet og Syrien. 

Fra 1098 herskede Balduin som greve af Edessa. Hele vejen ned langs Middelhavskysten skød andre små korsfarerstater op, der i kortere eller længere tid blev regereret af en korsridder.

10. Hvorfor tabte korsridderne til sidst?

I midten af 1200-tallet aftog interessen for korstogene i Europa. Færre og færre konger og adelige var efterhånden villige til at pantsætte deres ejendomme for at drage i krig i det fjerne Jerusalem. Samtidig blev Mellemøsten invaderet af tyrkiske stammer og mongolerne fra Asiens stepper.

Fra syd pressede de egyptiske mamelukker samtidig på, og korsfarerstaterne begyndte derfor at falde én efter én. 

I 1244 indtog tyrkere Jerusalem, plyndrede og nedbrændte byen, hvorefter de slagtede en større hær af korsriddere og deres allierede. 

Ude langs Middelhavskysten holdt stærke fæstninger stadig stand og to korstog i 1248 og 1270 forsøgte at komme dem til undsætning. Men forgæves - Det Hellige Land var tabt.

På dette kort fra 1759 vises Jordanfloden som en mørk streg fra Genesaret sø og ned til Det Døde Hav. Mellem Jordanfloden og Middelhavet lå Terra Sancta - Det Hellige Land. Foto: Wikimedia

11. Tog danskere også på korstog?

Ja, men ikke helt til Jerusalem. 

Den danske konges korstog gik i første omgang til vendernes land, som lå langs østersøkysten i nutidens Polen og Tyskland. 

Senere opfordrede paven Danmark til at kristne Estland, og det skete med tvang i 1219.

12. Hvem var Richard Løvehjerte?

Richard Løvehjerte var konge af England fra 1189 til 1199 og deltog i det 3. korstog til Det Hellige Land.

I 1190 sejlede han først til Cypern med en stor hær, som var betalt med de engelske skatteyderes penge. Faktisk var Løvehjerte tæt på at ruinere England på grund af sit korstog.

Fra Cypern fortsatte han til Israels kyst og var i 1191 med til at erobre fæstningsbyen Acre fra Saladins muslimske styrker. Inde i byen henrettede han 2.700 krigsfanger for ikke at skulle trækkes med dem under angrebet på det muslimskbesatte Jerusalem. 

Men Jerusalem kunne Løvehjerte ikke trænge frem til, og i 1192 måtte han indgå en 3-årig fredsaftale med Saladin og sejle tilbage til Europa med uforrettet sag.

På vej hjem blev han taget som gidsel af hertugen af Østrig og var igen ved at ruinere England, fordi landet måtte indsamle en enorm sum for at købe ham fri.

13. Hvem var Saladin?

Saladin var en succesfuld leder af de muslimske hære, der besejrede korsridderne og generobrede Palæstina og Jerusalem. Saladin var kurder og blev født i Tikrit i nutidens Irak.

Som 25-årig kaldte kaliffen i Kairo ham til Egypten for at tjene i den muslimske hær, der holdt landet i et jerngreb. 

Langsomt steg han i graderne og blev i 1169 udnævnt til vesir - kaliffens øverste leder i Egypten. Efter kaliffens død udnævnte han sig selv til sultan af Egypten og gik i kamp mod korsridderne i Palæstina og Syrien.

Blandt både kristne og muslimer blev han hurtigt kendt for sin ridderlighed, barmhjertighed og store strategiske evner. 

I 88 år havde Det Hellige Land været underlagt korsridderne, men Saladin besejrede de kristne krigere i 1187 i slaget ved Hattin og indtog kort efter Jerusalem. Saladin døde 55 år gammel i Damascus i 1193. 

14. Hvornår sluttede korstogene?

Det sidste korstog løb ud i sandet i løbet af 1272. Herefter havde de kristne riddere stort set udspillet deres rollen. Jerusalem forblev på muslimske hænder helt indtil 1917.

15. Hvornår kapitulerede de sidste korsriddere?

På den græske ø Rhodos holdt korsridderne ud i længst tid. Herfra angreb deres krigsskibe igen og igen muslimske fartøjer i Middelhavet. Først i 1522 satte det mægtige osmanniske rige et knusende angreb ind mod den svært befæstede ø.

Med succes afværgede johanitterne angreb på angreb fra osmannerne, der med krudt og kanoner forsøgte at sprænge sig vej ind i Rhodos by. 

Da byens indbyggere tiggede johanitterne om at nedlægge våbnene, så kampene kunne ophøre, forlod korsridderne øen. Europa havde mistet sin sidste fremskudt bastion nær Det Hellige Land.

Få lige nu 2 numre af Historie samt en højkvalitets Mitilux-kikkert til spotpris!

Kikkerten kan ikke se helt til Jerusalem, men med 8 gange forstørrelse og en objektivdiameter på 40 mm giver den rig mulighed for at komme helt tæt på hverdagens små dramaer.

Måske er du interesseret i...

Læs også