Fem af de mange kritiske og populære satiretegninger som blev brugt til at håne både katolikkernes overhoved og Martin Luther. 

© Erhard Schoen, 1535, Lucas Cranach den ældre, 1523 & Matthias Gerung (før 1536)

Paven blev gjort til grin under Reformationen

Satiretegninger er ingen ny opfindelse. Under reformationen brugte både katolikker og Luthers støtter en grovkornet streg til at håne deres modstander. Tegningerne havde en indlysende fordel – også analfabeter forstod kritikken.

16. oktober 2017 af Kasper Schlie & Torsten Weper

Luthers mange tunger 

Dette træsnit fra 1529 udstiller Martin Luther som en udspekuleret rad, der taler med flere tunger. 

Prædikanten vises bl.a. som en vantro tyrk (hoved nr. 3 fra venstre),virrehoved omgivet af fluer (nr. 5) og den dødsdømte røver Barrabas (nr. 7) – ham, jøderne ifølge Det nye testamente ønskede skånet i stedet for Jesus.

© Hans Brosamer, 1529/Getty Images

Ikke abonnent? Få bladet her:

Fandens instrument 

Luther beskyldte paven for at gå Djævlens ærinde, mens katolikkerne mente, at det omvendte var tilfældet. 

På trykket til venstre blæser Djævlen sine beskeder ind i Martin Luthers øre, hvorefter ordene omdannes til forførende musik for menigheden. Sækkepiben havde været kendt siden oldtiden. I middelalderen blev den i visse kredse betragtet som Djævlens instrument.

Da satiretegningen blev offentliggjort i 1535, havde Luther for længst opgivet sin tonsur, men kunstneren, Erhard Schoen, viser ham alligevel med barberet isse for at minde om Luthers tid som munk – og at han svigtede sit klosterløfte.

>> Læs vores store tema om Reformationen her

Erhard Schoen, 1535

Paven var et oplagt offer for hån og spot

Grådigheden og det moralske forfald i den katolske kirke satte nye rekorder i 1500-tallet: Pave Alexander 6. (1492-1503) virkede som en magnet på kvinder, havde talrige elskerinder og fik mindst syv børn. Efterfølgeren Julius 2. – kaldet “il terrible” (1503-13) – havde en datter. 

Den næste i rækken, Leo 10. (1513-21), holdt et stort hof af narre, dværge og eksotiske dyr, som fx den hvide elefant Hanno, der gik med røde sko ligesom paven. 

I løbet af blot to år havde Leo festet 15 tons guld væk.

Æslet i Rom

Maleren Lucas Cranach, der var Luthers nære ven, fremstillede i 1523 paven som et æsel med skællet dragekrop. 

Æslet var symbol på kirkens hovmod, mens kvinde-brysterne skulle vise, at de troende sugede næring fra en falsk gud.

© Lucas Cranach den ældre, 1523

Liderligheden breder sig 

Martin Luther mente, at det var mod Guds mening at leve i cølibat. 

Men for mange kristne, også lutheranere, var netop den tanke svær at acceptere. 

Munke og nonner blev anset for at være de mest dydige kristne, så denne tegning af romantik i en klostercelle var beregnet på at chokere de kristne og vende dem mod Luther.

© Tuepflis Global Village Library/payer.de

Måske er du interesseret i...

Læs også