L. Ron Hubbard

Hubbard stiftede Scientology-kirken i 1953 efter mislykkede forsøg som civilingeniør og ubådskaptajn.

© Polfoto/Corbis

Scientology brugte kriminelle metoder

Scientology tyede i 1970’erne til kriminelle metoder for at lukke munden på sine modstandere og slippe for at betale skat. Over 5000 medlemmer infiltrerede offentlige myndigheder og private virksomheder i et af de mest omfattende tilfælde af spionage i USA’s historie.

5. februar 2018 af Kalika Bro-Jørgensen

Den 29. august 1978 står en spinkel, 47-årig kvinde med mørkt krøllet hår og blå øjne for retten i Washington D.C., USA.

Kvinden ligner langtfra den typiske forbryder, men listen over anklager er lang. Hvis hun bliver kendt skyldig i alle 28 forseelser, blandt dem en sammensværgelse mod staten, risikerer hun en fængselsdom på op til 175 år.

Kvindens navn er Mary Sue Hubbard, kone til L. Ron Hubbard i hans tredje ægteskab. Selv er Hubbard ikke at finde på anklagebænken i den mest omfattende sag om national spionage i USA nogensinde, “Operation Snow White”, hvor scientologer infilterede mere end 136 offentlige myndigheder og private virksomheder.

Alle de elleve tiltalte i sagen er tavse om Hubbards eventuelle indblanding på trods af, at forbrydelserne er blevet begået for at redde ham i en række verserende sager om skattesnyd – og for at sikre millionforretningen Scientology.

Hubbard faldt for kursist

Den historiske spionagesag tog sin begyndelse med en hed kærlighedsaffære et kvart århundrede tidligere.

Den amerikanske science fiction-forfatter L. Ron Hubbard havde i 1950 stor succes med sin nye bog om dianetik, en form for samtaleterapi, han selv havde opfundet. Terapien byggede på elementer fra den traditionelle psykoanalyse, blandet med egne påfund. Over 150.000 mennesker rev bogen ned fra hylderne i løbet af det første år, selvom boganmeldere og bekymrede psykiatere sablede den ned.

Begejstrede tilhængere valfartede til Hubbards kursuscenter i Wichita, Kansas, for at lære mere om dianetik, og han forførte flere af de kvindelige kursister. Da en særlig køn brunette gjorde sin entre i sommeren 1951, slog det for alvor gnister.

Den kun 19-årige Mary Sue kom fra den lille by Rockdale i Texas og var fast besluttet på at gå efter en karriere inden for oliebranchen. Men mødet med den 20 år ældre Hubbard fik hende til at skifte mening, og få uger efter hendes ankomst flyttede parret sammen. I februar 1952 blev Mary Sue gravid, og i marts blev parret gift.

Venner beskriver dem som hinandens diametrale modsætninger. Han var flamboyant, højrøstet og populær blandt sine tilhængere. Hun var en sky lille mus, som hurtigt blev lagt for had som kold og kedelig. Det er dog ikke utænkeligt, at det negative skudsmål skyldtes jalousi, for den kønne pige stjal al den opmærksomhed, de andre tilhængere havde kappedes om.

Det blev dog hurtigt klart, at den stille kvinde ikke skulle undervurderes. Mary Sue Hubbard gav snart sin mand tørt på i ægteskabelige konflikter, forsvarede ham indædt over for omverdenen og gjorde lynkarriere inden for Hubbards bevægelse. Samtidig fødte hun ham fire børn i de første seks år af deres samliv.

Science fiction og skattesvindel

L. Ron Hubbard skrev adskillige fantasifulde science fiction-romaner, før han grundlagde sin religion Scientology.

I kølvandet på sin succes med dianetik grundlagde L. Ron Hubbard i 1953 Scientology. Den nyreligiøse bevægelse var bundet op på en science fiction-inspireret mytologi om rumvæsner, intergalaktiske intriger og åndelige parasitter og krævede, at medlemmerne gennemgik intensive forløb med dianetisk samtaleterapi. Hvert forløb bragte medlemmerne tættere på den absolutte indsigt, men kursusprisen steg også eksponentielt, og millionerne strømmede ind på Scientologys konti.

Snart var medierne fulde af beskyldninger om, at L. Ron Hubbards motivation var af økonomisk snarere end religiøs karakter. Og ikke kun medierne var kritiske. Skattevæsnet, som begyndelsesvis havde givet Scientology delvis skattefritagelse, trak den tilbage i 1966 med henvisning til, at Scientologys finansielle interesser lod til at veje tungere end de religiøse. Endvidere mistænkte skattevæsnet Hubbard for at fifle med regnskaberne.

Lægeverdenen var i oprør over Hubbards seneste tilføjelse til den dianetiske terapi, e-meteret, som rummer mange ligheder med en løgnedetektor, og politikerne i USA og Europa forargedes over skandalehistorier i pressen om medlemmer, der angiveligt blev hjernevasket og ribbet for penge.

De mange anklager blev snart for meget for Hubbard. I 1966 flyttede han familien til Rhodesia, og året efter stak de og en besætning af Scientology-medlemmer til søs om bord på skibet Apollo. I internationalt farvand følte familien sig urørlig og udøvede deres egen justits.

Det blev efterhånden et fast morgenritual at smide besætnings- medlemmer over bord som straf for fejl begået i det daglige arbejde eller under den dianetiske samtaleterapi. Hubbard begyndte at lade sig opvarte af en flok teenagepiger og enkelte drenge, de såkaldte messengers, som stod for alt fra hans påklædning til kommunikationen med omverdenen.

Det blev snart klart for bevægelsens modstandere, at Scientology ikke havde intentioner om at vende den anden kind til – i stedet prædikede Hubbard for, at Scientology skulle “angribe angriberen”.

I 1966 udpegede han Mary Sue til leder af bevægelsens private efterretningstjeneste “Guardian Office”, der ved hjælp af lige dele propaganda, jura og spionage skulle gå til modangreb på Scientologys kritikere med retssager og smædekampagner.

Scientolog begik indbrud

I 80'erne sagsøgte en tidligere scientolog, Lawrence Wollersheim, Scientology for bl.a. frihedsberøvelse. Retten gav ham medhold, mens scientologer demonstrerede foran retsbygningen.

© Polfoto/Corbis

I starten af 1970’erne opdagede Guardian Office, at myndighederne lå inde med stakkevis af belastende dokumenter mod Scientology. Det fik i 1973 Hubbard til at igangsætte “Operation Snow White” med en opfordring til medlemmerne om at søge ansættelse hos de myndigheder, der blev betragtet som fjender af bevægelsen.

Først var det meningen, at resultaterne skulle opnås med lovlige midler, men snart eskalerede ulovlighederne. Over 5000 medlemmer af Scientology infiltrerede i de følgende år mindst 136 offentlige myndigheder og private virksomheder verden over.

Planen var, at medlemmer af Scientology skulle søge ansættelse i institutioner, der lå inde med belastende materiale om Scientology, og dermed få mulighed for at fjerne eller kopiere det.

5000 scientologer fik efterfølgende ansættelse i blandt andet Interpol, det amerikanske skattevæsen og justitsministerium og den amerikanske lægeforening AMA. Her fotokopierede de fortrolige dokumenter og varslede højerestående medlemmer om eventuelle tiltag mod bevægelsen.

Et medlem, Michael Meisner, gik endnu længere og stod bag adskillige indbrud på mindst 11 forskellige kontorer, blandt dem justitsministeriet og skattevæsnet, advokater for lægeforeningen og avisen St. Petersburg Times i Florida. Meisner foretog også omfattende ulovlige aflytninger. Blandt andet af skattevæsnets møder i forbindelse med en stribe retssager mod bevægelsen pga. millionoverførsler fra Hubbard til udenlandske konti.

Når advokaterne fik afslag på aktindsigt, stjal medlemmerne i stedet dokumenterne, snuppede officielt brevpapir og skrev falske breve, som de vedhæftede, så det så ud, som om myndighedernes egne medarbejdere stod bag lækagen. Det gjorde det juridisk muligt at bruge dokumenterne i retten. Samme taktik blev brugt til at sende tips til pressen, typisk med falske anklager mod bevægelsens fjender.

FBI fik færten af “Operation Snow White”, da de fangede Michael Meisner og en af hans kumpaner i et forsøg på at bryde ind på vicestatsadvokatens kontor i Washington D.C. den 11. juni 1976. Det lykkedes Meisner at flygte – kun for at blive fange hos Scientology.

Bevægelsen ville sikre sig, at Meisner ikke talte over sig, og holdt ham derfor under opsyn døgnet rundt og førte ham fra sted til sted i håndjern og med bind for øjnene.

Den 20. juni 1977 så Meisner sit snit til at stikke af, da nattevagten var gået hjem, og der endnu ikke var dukket en afløser op. Efter at have skiftet bus et par gange gik han hen til en mønttelefon i et tilfældigt bowlingcenter, ringede “modtageren betaler” til vicestatsadvokaten og tilbød at overgive sig og vidne mod Scientology.

Det nye vidne førte til, at FBI den 8. juli 1977 foretog en omfattende razzia mod Scientologys kontorer i Los Angeles og Washington, hvor FBI-agenter konfiskerede 48.149 dokumenter. Myndighederne valgte kun at rejse tiltale mod 11 højtstående scientologer, som var de øverste ansvarlige for “Operation Snow White”. De var medlemmer af Guardian Office under ledelse af Mary Sue Hubbard. Over hende i hierarkiet var kun én person: L. Ron Hubbard

Hubbard slog hånden af Mary Sue

Mary Sue Hubbard stod i 1979 for retten i USA, anklaget for bl.a. sammensværgelse mod staten. Efter retssagen slog Ron L. Hubbard hånden af sin kone, som alligevel forblev loyal mod ham til sin død.

Den 8. oktober 1979 indgik Mary Sue Hubbard og flere andre tiltalte en aftale med anklagemyndigheden. Mod at tilstå at have konspireret mod staten og underskrive et dokument, hvor de erkendte deres skyld, fik en mildere straf og undgik en pinagtig retssag.

Mary Sue Hubbard blev idømt den hårdeste straf på fem års fængsel. De øvrige tiltalte blev idømt mellem et halvt og fire års fængsel og bøder på op til 10.000 dollars.

Under ransagningen dukkede der nye beviser op for andre forbrydelser begået af Guardian Office – primært en stribe personangreb mod Scientologys kritikere i form af bl.a. chikane, falske anklager og dokumentfalsk, som skulle inkriminere Scientologys fjender. Af frygt for at blive indblandet i en af de nye sager gik Hubbard i 1980 under jorden sammen med ganske få af sine unge opvartere.

Siden FBI’s razzia havde Hubbard været overbevist om, at Guardian Office var infiltreret af såkaldte “suppressive” personer, et begreb, han i flæng brugte om fjender af Scientology. Han mente, at 2,5 procent af verdens befolkning var suppressive og forsøgte at ødelægge det hele for alle andre, især Scientology. Adolf Hitler var blandt de mere kendte eksempler på suppressive personer.

Efter retssagen mistænkte Hubbard alle sine nærmeste betroede, selv sin kone, for at være suppressive. Han brød derfor kontakten til alle de dømte, også Mary Sue, og stolede herefter kun på sine unge messengers.

Fra 1980 hverken så eller talte Hubbard nogensinde med Mary Sue igen. Hun blev i 1981 frataget sine poster i Guardian Office, men forblev loyal mod sin mand og Scientology til sin død i 2002. L. Ron Hubbard døde på sin farm i Californien i 1986.

Kritikere blev chikaneret

Scientology ville rydde den kritiske journalist Paulette Cooper af vejen ved at få hende fængslet eller erklæret sindssyg.

© Lermanet

En Scientology-kritisk bog blev mødt med så grov og omfattende chikane fra Scientology, at det var tæt på at koste forfatteren livet.

I 1971 udgav freelancejournalisten Paulette Cooper en kritisk bog med titlen “The Scandal of Scientology”, hvor hun gik tæt på bevægelsen og dens metoder. Scientologys modsvar var en chikane og bagvaskelse så voldsom, at den ifølge Cooper var tæt på at koste hende livet. Først blev hun udsat for telefonchikane, sagsanlæg og smædebreve til hendes naboer, bl.a. med anklager om pædofili. Men chikanen tog også form af en stribe sagsanlæg og falske anklager.

I 1973 blev Cooper kontaktet af FBI på grund af to bombetrusler mod Scientology med hendes fingeraftryk og skrevet på hendes brevpapir. Hun blev anklaget og måtte bruge alle sine penge på advokatsalærer, mens hun sank ned i en depression.

Sagen blev imidlertid udsat efter en test med sandhedsserum.Paulette Cooper blev først renset i 1977, da en tiltalt scientolog fra “Operation Snow White” fortalte politiet om den omfattende chikane og bagvaskelse, Scientology havde udsat Cooper for.

Scientologys mål var at uskadeliggøre Cooper, enten ved at få hende hængt op på en forbrydelse og fængslet eller ved at få hende erklæret sindssyg.

Sagen var blot en ud af mange afsløringer om omfattende personchikane mod Scientologys fjender. Ifølge Scientology handlede de ansvarlige på egen hånd og er ekskluderet fra bevægelsen.

Læs mere

Jon Atack: A Piece of Blue Sky, Carol Publishing Group, New York 1990. Russell Miller: Bare-faced Messiah: The True Story of L. Ron Hubbard, Michael Joseph Books, UK 1987.

Måske er du interesseret i...

Læs også