Traditionen med udskæring af grøntsager stammer fra keltiske festivaller, hvor majroer med ansigter skulle skræmme i mørket. Da traditionen rykkede til Amerika, blev majroer skiftet ud med græskar.

© Shutterstock

Derfor fejrer vi Halloween

Vi kender Halloween fra de udskårne græskar og fra børn og voksne, der er klædt ud som hekse, spøgelser og andre uhyggelige væsener. Men hvordan opstod traditionen egentlig?

26. oktober 2016 af Trine Roslev

Halloween er kelternes nytår

Halloween fejres altid den 31. oktober og kom formentligt til USA sammen med efterkommere af de hedenske keltere. 

Samme dag fejrede kelterne nemlig nytår under navnet 'Samhain' omkring 8-900 f.Kr – en dag, der bød på uhygge og rædsler for den keltiske befolkning. Kelterne mente, at på denne sidste dag i året rejste de døde sig fra graven for at hjemsøge de levende og finde vej til dødsriget.

Derfor gjorde kelterne alt for at skræmme genfærdene. Om aftenen klædte folkeslaget sig ud for at narre de onde ånder. 

Masker og anden udklædning skulle få de hjemsøgende døde til at tro, at kelterne ligesom dem var genopstået fra de døde og derfor ville lade dem være i fred. 

De satte ild til roer og brugte dem som lygter for at holde ånderne på afstand, og de stillede mad på de dødes grave, så de ikke bosatte sig andre steder på jorden.

Selvom uhyggen var over kelterne den aften, var begivenheden også en fest, hvor de sagde farvel til året, der var gået, og hvor de hilste det nye år, de nye liv og de lyser tider velkommen. Derfor tændte de et stort bål – som dog også skulle skræmme de uvelkomne ånder væk.

Ikke abonnent? Få bladet her:

Græskar kom med på et afbud

De irske immigranter og efterkommerne af kelterne tog traditionerne med til USA, da de ankom i 1800-tallet. 

Her var de dog nødt til at nytænke deres roetradition. Amerika var nemlig ikke nær så leveringsdygtig i roer, som irerne havde været vant til fra deres hjemland. 

I stedet stødte de nye bosættere på græskaret, og hermed opstod traditionen med at udskære græskar og sætte lys i den 31. oktober.

Ifølge nogle overleveringer har græskaret en helt særlig betydning. Irerne troede nemlig, at en mand uden hoved ville rejse sig fra graven og hugge hovederne af de levende for at sætte det på sig selv. 

Derfor satte irerne et græskar med lys i på gravene for at skræmme den hovedløse mand væk.

I Europas katolske middelalder fejrede man allehelgenesaften af flere grunde. Især blev dagen og aftenen brugt til at mindes de døde kristne. 

© Shutterstock

Allehelgensaften deler navn med Halloween

Allehelgensaften blandes ofte sammen med Halloween, og det har da også sine grunde, for ordet Halloween kommer af 'All-Hallow-Even' og betyder faktisk 'alle helgeners aften'. 


I den katolske middelalder faldt allehelgensaften altid dagen før allehelgensdag, som lå den 1. november og dermed landede aftenen samme dag, som Halloween ligger i dag.

Middelalderens mennesker var af den overbevisning, at de døde på denne dag ville rejse sig fra skærsilden for at hjemsøge jorden. 


Selvom de to dage har flere ligheder, må de dog ikke forveksles med hinanden, da Halloween stammer fra kelterne og ikke fra kirken.

Desuden var allehelgensaften en festdag for alle de helgener, der ikke havde fået tildelt en særskilt fejringsdag, og derfor fik dagen navnet 'alle helgeners aften'. 

I 1770 blev allehelgensdag flyttet til den første søndag i november og er blevet til en mindedag for de kristne døde.

Trick or treat

Til Halloween vandrer børnene fra hus til hus for at få slik, imens de råber 'trick or treat'. 

Denne skik er formentlig den eneste kristne tradition, da den muligvis er opstået på baggrund af den kristne Allesjæledag, som begyndte i 998. Dagen blev altid fejret den 2. november med sjælemesser for de kristne martyrer.

Ud fra et ønske om at kunne udrydde den keltiske skik om at stille mad til de døde, gav kirken den ene dag om året tiggere lov til at bede om 'sjæle-kager' fra folket. 

Andre mener dog, at denne skik er opstået på baggrund af kelternes mad til de døde eller de irske skuespil fra middelalderen, hvor de gik fra dør til dør.

Uanset hvor skikken stammer fra har den hørt de voksne til og er først senere blevet en børneleg. 

Samme mønster er tilfældet med den uhyggelige udklædning, som irerne bragte med sig til USA i 1800-tallet.

På det tidspunkt var USA stærkt opsplittet i forskellige samfundslag, og derfor så de voksne udklædningen som en mulighed for feste og bryde med normerne. 

Men også her overtog børnene traditionen, efterhånden som samfundene i USA blev mere ligestillede, så der ikke længere var brug for masker til de voksnes udskejelser.

Først i 1990'erne begyndte Halloween at vinde indpas i Norden, og i dag handler aftenen ikke længere om at holde onde ånder på afstand, som de gjorde i den keltiske tradition men er blot en festdag ligesom Fastelavn.

Måske er du interesseret i...

Læs også