I løbet af 1600-tallet blev vandpiben uhyre populær i Persien, og alle persere – både rige og fattige – pulsede løs.

© GETTY IMAGES

Hvor stammer vandpiben fra?

Både Indien og Persien har længe været i spil som vandpibens ophavsland, men hvor stammer vandpiben egentlig fra?

21. december 2015 af Emrah Sütcü

Er vandpiben indisk eller persisk?

Britiske Cyril Elgood, der var livlæge for den persiske shah i 1920’erne, var overbevist om, at vandpiben var blevet opfundet sidst i 1500-tallet ved den indiske stormogul Akbars hof. Her skulle en læge have “sendt tobaksrøg igennem en skål med vand for at rense og køle den, og han opfandt dermed vand­piben”, skriver Elgood.

Digt peger på persisk ophav

Den britiske læges vurdering modsiges dog af den persiske poet Ahli Shirazi, som allerede nævner vandpiben i et digt fra omkring år 1500.

Efter alt at dømme blev vandpiben opfundet i Persien. Herefter spredte brugen af den sig til Indien i øst og og Osmannerriget i vest.

Hvad 1500-tallets rygere puttede i deres vandpiber, er dog uklart, for tobak blev først indført i Det Persiske Rige omkring år 1600.

Måske er du interesseret i...

Læs også