I 1958 lancerede Austin Motor Company den model, som endnu er den mest udbredte taxi i London: FX4. Det tog næsten 40 år, før et brugbart alternativ kom på gaden, og i 1997 blev FX4 afløst af den næsten identiske LTI TX1.
Public Carriage Office regulerer driften af hyrevogne i London og stiller strenge krav til kabinens dimensioner, bilernes vendediameter og driftsikkerhed. Derfor kører alle chauffører i den samme specialbyggede vogn. I dag er omkring 21.000 London-taxier i drift.
FX4'eren bygger på forgængeren FX3, som blev produceret i årene 1948-58. Den havde hurtigt udkonkurreret andre producenters modeller – ikke fordi FX3 var særlig velkørende eller stabil, men den var billig, og over 7000 blev solgt på de ti år.
Det engelske navn for en taxi – cab – opstod omkring 1823, hvor en særlig tohjulet hestetrukken hyrevogn blev populær. Den havde et halvtag over passagersæderne. Vognen kørte ujævnt og blev kaldt for “cabriolet” – afledt af ordet for et bestemt balletspring. I folkemunde blev det til “cab”.
Motor: 2,178 l, diesel, fire cylindre
Tophastighed: 96 km/t.
Vendediameter: 7,6 m
Gear: Tre, automatisk
Antal bygget: Ca. 77.000
* Tallene beskriver den første dieselmodel fra 1958.
Nyt blad: Nyt Historie på gaden. Læs bl.a. om millioner af tyske børn i Hitlerjugend, der blev hjernevasket til krig.
Historie: Fantastisk bogserie tager dig på strejftog gennem historiens store begivenheder. Få første bind NU for 20 kr - spar 209 kr.
Quiz og test: Hvilket rige var Machu Picchu en vigtig del af?
Abonnement: Få DVD boksen 'Apocalypse' når du bestiller 2 nr. af Historie – betal KUN 69,-
Quiz og test: Tag Histories test og find ud af, hvilken diktator, du minder mest om.
Ideer: For den ivrige spilopmager er der intet, der overgår aprilsnar.