I 1902 lancerede den amerikanske opfinder Hiram Maxim den første masseproducerede lyddæmper. Syv år senere fik han patent på sin idé.
Gasserne fra krudtet blev nedkølet og bremset i lyddæmperens kamre.
Hiram Maxims anordning dæmper den smældende lyd, der opstår, når en eksploderende krudtladning danner gasser, der udvider sig lynhurtigt. Maxim inddelte en dåselignende cylinder i små kamre og skruede den fast på våbnets munding.
Når våbnet blev affyret, fangede kamrene i et kort øjeblik gasserne fra krudtet, som så blev afkølet inde i cylinderen. Gasserne forlod lyddæmperen langsommere og køligere, end de havde forladt våbnets munding. Eksplosionen larmede mindre og gjorde det muligt for fx attentatmænd at slippe ubemærket bort.
Hiram Maxim fik ikke sin interesse for skydevåben fra fremmede. I 1885 havde Maxims far, Hiram Stevens Maxim, opfundet maskingeværet. The Maxim Gun var historiens første transportable og fuldt automatiske skydevåben. Hans onkel Hudson Maxim var kemiker og opfandt røgfrit krudt.
Nyt blad: Nyt Historie på gaden. Læs bl.a. om millioner af tyske børn i Hitlerjugend, der blev hjernevasket til krig.
Historie: Fantastisk bogserie tager dig på strejftog gennem historiens store begivenheder. Få første bind NU for 20 kr - spar 209 kr.
Quiz og test: Hvilket rige var Machu Picchu en vigtig del af?
Abonnement: Få DVD boksen 'Apocalypse' når du bestiller 2 nr. af Historie – betal KUN 69,-
Quiz og test: Tag Histories test og find ud af, hvilken diktator, du minder mest om.
Ideer: For den ivrige spilopmager er der intet, der overgår aprilsnar.