Hvem ryddede op på slagmarken?

Hvad gjorde vinderne med de faldne soldater?

Franske bønder fik i 1800-tallet den triste tjans at begrave døde soldater og heste – få timer efter slaget og i al slags vejr.
Polfoto/Corbis
Franske bønder fik i 1800-tallet den triste tjans at begrave døde soldater og heste – få timer efter slaget og i al slags vejr.

Menige soldater, krigsfanger eller lokale bønder har som regel fået til opgave at begrave soldaterne på slagmarkerne. Pga. smittefare var det afgørende at få de døde begravet hurtigst muligt efter et slag.

På mange slagmarker begravede soldaterne deres faldne kammerater og dækkede dem hastigt med kun få centimeter jord. Derpå ridsede de den faldnes navn og nr. på en træpind.

Under slaget ved Hastings i 1066 slog normannerne, der var fjerdegenerations-vikinger fra Normandiet, den engelske hær. I årtier efter lå der stadig knogler og kranier på slagmarken. Normannerne begravede deres egne og udleverede ligene af højtstående englændere til familiemedlemmer.

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra Historie. Tilmeld her:

Seneste blad

Nyt blad: Mød Europas problembarn nr. 1: Napoleon Bonaparte i 20-siders tema. Besøg også middelalderens jobcenter - og følg Arkimedes kamp mod Roms angreb i 214 f.Kr.

Poll

Hvilket af følgende emner kunne du tænke dig, at Historie bragte temaartikler om?


Vind en DVD-boks

Quiz og test: Test din historiske viden og deltag i konkurrencen om DVD-boks om 2. verdenskrig.

Test din viden: Pest og plager

Hvilken pestramt by? De mange døde blev begravet i massegrave, bl.a. på Holy Well Mount.

Quiz og test: Hvad ved du om pest og plager? Tag vores test og find ud af det.