Hvem ryddede op på slagmarken?

Hvad gjorde vinderne med de faldne soldater?

Franske bønder fik i 1800-tallet den triste tjans at begrave døde soldater og heste – få timer efter slaget og i al slags vejr.
Polfoto/Corbis
Franske bønder fik i 1800-tallet den triste tjans at begrave døde soldater og heste – få timer efter slaget og i al slags vejr.

Menige soldater, krigsfanger eller lokale bønder har som regel fået til opgave at begrave soldaterne på slagmarkerne. Pga. smittefare var det afgørende at få de døde begravet hurtigst muligt efter et slag.

På mange slagmarker begravede soldaterne deres faldne kammerater og dækkede dem hastigt med kun få centimeter jord. Derpå ridsede de den faldnes navn og nr. på en træpind.

Under slaget ved Hastings i 1066 slog normannerne, der var fjerdegenerations-vikinger fra Normandiet, den engelske hær. I årtier efter lå der stadig knogler og kranier på slagmarken. Normannerne begravede deres egne og udleverede ligene af højtstående englændere til familiemedlemmer.

Historie nr. 13 på gaden

Nyt blad: bl.a. om jagten på de sidste naziforbrydere, om retsmedicinens fascinerende historie, Kontiki-ekspeditionen og om romernes guldminer.

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra Historie. Tilmeld her:

Poll

Hvilken krigstids-leder var efter din mening det 20. århundredes mest indflydelsesrige?


Her er vinderne

Quiz og test: Se hvem der har vundet i konkurrencer på historienet.dk.

Følg os på Twitter og Facebook

Historie: - og få direkte besked om nyt på Historiebladets site.