Den romerske stat gav ingen rettigheder til kvinder. De havde kun ret til, hvad faderen og ægtemanden tillod, og havde derfor primært pligter. Kvinder skulle først og fremmest føde børn, og mange kvinder døde i barselssengen i en alder af blot 20-30 år.
Både i de højere og lavere samfundsklasser blev ægteskaber arrangeret af faderen, der altid var på udkik efter et godt parti. Det var utænkeligt, at en magtfuld romersk mand ikke giftede sig ind i en anden magtfuld familie. I de lavere samfundslag skulle manden helst have et godt job eller en lille forretning, som kunne forsørge hustruen og en stor børneflok.
Selv om det romerske rige eksisterede i langt over 500 år, ændrede kvindernes livsbetingelser sig ikke. Der findes fx ingen eksempler på, at kvinder gav udtryk for politiske synspunkter på skrift.
Hvis hun blev skilt, havde hun fx ingen ret til hverken sine egne børn, penge eller andre værdier i hjemmet. Efter en skilsmisse var det hendes far, der igen overtog ansvaret for at forsørge hende.
En typisk gravskrift for en kvinde lød: “Hun blev gift som 11-årig, fødte seks børn og døde, da hun var 27”.
Nyt blad: bl.a. om jagten på de sidste naziforbrydere, om retsmedicinens fascinerende historie, Kontiki-ekspeditionen og om romernes guldminer.
Historie: - og få direkte besked om nyt på Historiebladets site.