Hvor længe kæmpede soldater i rustninger?

På slagmarken var Frankrigs såkaldte cuirassier-regimenter de sidste, der kæmpede i rustning. Da 1. verdenskrig brød ud i 1914, red de ud på slagmarken iført stålhjelm og stålbrystplader.

Siden oldtiden var kavaleriet en vigtig del af alle hære. Især angreb med tungt pansret­ rytteri var effektivt. I Europa blev den pansrede ridder i 1100- tallet hærens eliteenhed. Riddernes rustninger blev med årene mere og mere avancerede, indtil de i begyndelsen af 1400-tallet dækkede rytterne fra top til tå. På samme tid vandt kanoner og geværer imidlertid frem, og det satte punktum for riddertiden.

I de følgende århundreder blev ryttere i rustning gradvist sjældnere. I 1800-tallet genindførte Napoleon imidlertid pansret rytteri – cuirassier­­ – i den franske hær. Panseret havde lille praktisk betydning, men stor psykologisk effekt. Det blev derfor kopieret i flere andre lande.

Da 1. verdenskrig brød ud, vidste den franske hærledelse godt, at cuirassier-regimenternes panser ikke kunne standse en kugle. Men generalerne mente, at rustningen ville yde beskyttelse mod fjendtligt kavaleris sabler og lanser. I løbet af krigens første uger viste maskingeværer og pigtråd dog hurtigt, at kavaleriets – og ikke mindst rustningens – tid nu uigenkaldeligt var forbi.