Hvor stammer de syv dødssynder fra?

Bibelen nævner ikke specifikt dødssynder – og sætter slet ikke tal på. Det tætteste, skriftet kommer, er omtalen af de “seks ting, Herren hader, og syv, han afskyr”, i Ordsprogenes Bog.

Teksten nævner en række synder som hovmodige øjne, løgnagtig tunge, hænder, der udgyder uskyldigt blod, et hjerte, der udtænker onde planer, et vidne, der udspreder løgne, og en person, der sår splid mellem brødre.

I slutningen af 300-tallet udarbejdede den græske munk Evagrius Ponticus en liste over de otte værste synder, og 200 år senere forkortede pave Gregor 1. synderne til de syv, vi kender i dag.

Gjorde kristne sig skyldige i at begå en af disse såkaldte kardinalsynder, forsvandt ifølge den katolske kirke – alt håb om fremtidig frelse. I løbet af 1300-tallet blev Gregors syv dødssynder et populært emne ved diskussioner mellem teologer og forfattere som fx Thomas Aquinas og Dante Alighieri.

Netop Dante spredte budskabet om synderne til en bredere skare, da han beskrev dem i sin “Guddommelige Komedie”. Efterfølgende blev de et yndet motiv på malerier og siden kendt blandt den jævne befolkning.