Den 30. oktober 1961 så det ud, som om en ny sol blev skabt over øen Novaja Semlja i Barentshavet. En næsten fem km bred ildkugle bredte sig på himlen.
Sprængkraften i den sovjetiske Tsar Bomba udløste en energimængde svarende til 57 megatons tnt – ti gange mere end alt konventionelt sprængstof anvendt under hele 2. verdenskrig. 3166 gange større end bomben over Hiroshima i 1945. Kædereaktionen varede i 39 nanosekunder og producerede 5,4 x 1024 watt – hele 1,4 procent af Solens energiudladning i samme tidsrum.
Brintbomben blev kastet fra et Tu-95V-bombefly i 10,5 km's højde. Højdemålere og en faldskærm sikrede, at bomben først sprang 4,6 km over jorden, så flyet og besætningen slap bort i live. Som ekstra sikkerhed var flyet dækket med en særlig reflekterende maling.
Sprængningen smadrede ruder 1000 km borte og ville have forårsaget tredjegradsforbrændinger 100 km væk. Paddehatten var mere end 30 km i diameter og nåede op i 62 km's højde – syv gange højere end Mount Everest. Chokbølgen igennem jordskorpen målte 5,0 på richterskalaen og skulle tre gange rundt om Jorden, før den døde ud. Bomben skulle have været på 100 megatons.
Tsar Bomba
Sprængkraft: 57 megatons tnt
Dato: 30. oktober, 1961
Sted: Novaja Semlja
Type: Brintbombe
Fat Man
Sprængkraft: 0,021 megatons tnt
Dato: 9. august, 1945
Sted: Nagasaki, Japan
Type: Plutoniumbombe
Little Boy
Sprængkraft: 0,018 megatons tnt
Dato: 6. august, 1945
Sted: Hiroshima, Japan
Type: Uranbombe
Nyt blad: Nyt Historie på gaden. Læs bl.a. om millioner af tyske børn i Hitlerjugend, der blev hjernevasket til krig.
Historie: Fantastisk bogserie tager dig på strejftog gennem historiens store begivenheder. Få første bind NU for 20 kr - spar 209 kr.
Quiz og test: Hvilket rige var Machu Picchu en vigtig del af?
Abonnement: Få DVD boksen 'Apocalypse' når du bestiller 2 nr. af Historie – betal KUN 69,-
Quiz og test: Tag Histories test og find ud af, hvilken diktator, du minder mest om.
Ideer: For den ivrige spilopmager er der intet, der overgår aprilsnar.