Romerrigets størrelse og datidens langsomme transportmidler gjorde, at faldne soldater kun meget sjældent blev sendt hjem for at blive begravet. I de få dokumenterede tilfælde, historikere kender, drejer det sig om højtstående officerer. Almindelige soldater blev i stedet begravet, hvor de var faldet.
Ifølge romersk overtro ville sjælen fra en ubegravet krop ikke kunne finde til dødsriget og få ro. De romerske hære satte derfor alt ind på at begrave deres faldne kammerater. Et mindesmærke
i sten eller træ blev sat ved graven, så den faldne fik et varigt mindesmærke. Men sådanne gravmonumenter blev for det meste kun rejst i fredstid.
I krigstid blev de døde kammeraters minde sikret ved at ridse deres navn på våben og rustninger. Udstyret blev genbrugt af nye rekrutter, og på den måde indgik de døde soldater fortsat i de levende soldaters fællesskab.
“Marcus Caelius, søn af Titus. Første-centurion i 18. legion. 53 år. Han faldt i Varusslaget. Hans knogler skal lægges heri.” - Latinsk inskription på gravsten fundet nær Xanten, Tyskland
Nyt blad: Nyt Historie på gaden. Læs bl.a. om millioner af tyske børn i Hitlerjugend, der blev hjernevasket til krig.
Historie: Fantastisk bogserie tager dig på strejftog gennem historiens store begivenheder. Få første bind NU for 20 kr - spar 209 kr.
Quiz og test: Hvilket rige var Machu Picchu en vigtig del af?
Abonnement: Få DVD boksen 'Apocalypse' når du bestiller 2 nr. af Historie – betal KUN 69,-
Quiz og test: Tag Histories test og find ud af, hvilken diktator, du minder mest om.
Ideer: For den ivrige spilopmager er der intet, der overgår aprilsnar.