Hvilke kemiske våben brugte Saddam?

Få et godt tilbud på Historie-magasinet.
Klik her - særtilbud

Under den iransk-irakiske krig fra 1980 til 1988 brugte Saddams styrker flere forskellige typer krigsgasser. Blandt dem var nervegasser, som stoppede ofrenes åndedræt. En anden type var blistergas. Den angriber huden og fører til langvarige hospitalsindlæggelser og i nogle tilfælde død. Iran brugte ikke kemiske våben, for landets fabrikker havde ikke den nødvendige teknologiske kapacitet.

Giftgassen blev sendt mod de fjendtlige stillinger på flere måder. Kanoner og raketbatterier kunne affyre ammunition med kemiske kampstoffer, og luftvåbnet brugte både bomber og raketter med gas.

Målene var typisk iranske skyttegrave langs fronten og opmarchområderne bagved. Saddams styrker terrorbombede også bl.a. Irans hovedstad Teheran med langtrækkende misslier, men de bar kun sprængstof, ikke giftgas.

Over 20.000 iranske soldater blev dræbt under angreb med kemiske våben. Langt flere døde senere af deres skader eller af følgesygdomme som kræft. 

Disse gasbeholdere i plast og metal blev brugt i 122-mm raketter.

En del af Iraks kurdiske mindretal var allieret med iranerne under krigen, og irakiske styrker hævnede sig ved at angribe flere kurdiske byer med giftgas. I 1988 kastede fly fx bomber med gas over Halabja, hvor over 3.000 civile blev blev dræbt, og mange flere fik langvarige lidelser. Vidner har fortalt, at mange faldt døde om på stedet, mens nogle fik vabler og kastede slim op, før de omkom. Andre døde under krampeagtige anfald.