Hvilken skæbne fik nazisternes russiske krigsfanger?

Fra angrebet på Sovjetunionen i 1941 til 2. verdenskrigs slutning overgav næsten seks millioner russiske soldater sig til tyskerne.

For over halvdelen endte fangenskabet med døden. Langt de fleste døde af sult og sygdom, men SS eksperimenterede også med massehenrettelser af russere i forbindelse med udviklingen af dødslejrene i Polen. Den officielle forklaring på de høje dødstal blandt russiske soldater var, at Sovjetunionen ikke havde underskrevet Geneve-konventionen og derfor ikke var underlagt reglerne om krigsfanger.

Godt en million tyskvenlige russere blev løsladt under krigen, mens omtrent samme antal blev befriet af russiske styrker, efterhånden som de trængte ind på tysk territorium i 1944 og 1945. Generelt blev de sovjetiske krigsfanger behandlet langt værre end deres vestlige allierede, hvor over 90 procent overlevede opholdet i tyske krigsfangelejre.

For de befriede russere ventede en barsk skæbne. Sovjetunionens leder Stalin anså dem som forrædere, og hovedparten blev henrettet eller sendt i fangelejr.