Hvorfor kaldte kommunisterne hinanden for kammerater?

Da socialismen vandt frem i midten af 1800-tallet, søgte lederne en fælles betegnelse for alle politisk ligesindede. Valget faldt på betegnelsen “kammerat” – inspireret af den franske revolution, hvor de revolutionære havde valgt benævnelsen citoyen – medborger – som modsætning til borgerskabets titler. Betegnelsen kammerat slog an i takt med den socialistiske ideologis udbredelse.

De første russiske socialister brugte ordet tovaritsj, der nærmest betyder rejsekammerat. Ordet blev oprindelig kun brugt om tilhængerne af Sovjet-staten og i særlig grad medlemmer af kommunistpartiet. Efter den russiske revolution i 1917 blev ordet almindeligt i hele Sovjetunionen som en dagligdags tiltaleform blandt alle borgere. Trods kommunismens sammenbrud i sovjetunionen hænger udtrykket stadig ved inden for Ruslands væbnede styrker, hvor officerer betegnes kammerat sergent, kammerat oberst osv.

De kinesiske kommunister ensrettede også tiltaleformen, men valgte ordet tóng zhì, der betyder “borgere med samme indstilling”.