Et indemuret skelet giver næring til myten om spøgelser på det sjællandske Dragsholm Slot.

8 nordiske spøgelsesslotte

Alt fra indemurede skønjomfruer til blodtørstige hunde og nazister spøger tilsyneladende på Nordens slotte og borge. I hvert fald har flere vidner berettet om hårrejsende oplevelser, der - måske - skyldes indblanding fra nogle af de for længst afdøde beboere.

7. februar 2011 af Anders Houmøller Thomsen og Jeppe Nybye

Nazist spøger på kongeslottet

Under 2. verdenskrig blev slottet Skaugum beslaglagt af den tyske rigskommissær Josef Terboven, som hurtigt fik skabt sig et brutalt ry i Norge. Selv Joseph Goebbels, tysk propagandaminister, mente, at han gik for hårdt frem.

Flere gardere har set Josef Terbovens genfærd.

Lige før Tyskland kapitulerede – den 8. maj 1945 – valgte Terboven at sprænge sig selv i luften med 50 kg dynamit i bunkeren på slottet. I dag hævder nogle gardere, at han går igen på slottet, hvor det norske kronprinspar har residens.

En behåret mand under sengen

Frederik 2. leder efter sin ungdomsforelskelse på Svaneholm Slot i Skåne.

Den danske kong Frederik 2. kunne ikke få adelsfrøkenen Anne Hardenberg, som han var forelsket i som ung. Hun var ikke fornem nok og tilmed lovet væk til anden side, så i 1572 blev Frederik gift med sin 15-årige kusine Sophie af Mecklenburg.

Men i dag – efter mere end 400 år – har kongen tilsyneladende ikke opgivet Anne og søger hende på Svaneholm Slot. Fx har tre besøgende skolepiger angiveligt mødt Frederik 2. som spøgelse i slottets musik-salon, hvor han trippede i takt til musikken. Da charmøren så de tre piger, stillede han sig straks under krystallysekronen og blinkede til dem. En grevinde på slottet har haft præcis samme oplevelse med den royale charmør.

En anden historie fortæller, at spøgelset i virkeligheden er den tidligere slotsherre Axel Gyllenstierna, som levede mellem 1653 og 1705 og blandt andet stod bag en omfattende restaurering af Svaneholm Slot.

Under alle omstændigheder er begge at foretrække frem for et andet gespenst, der også holder til på stedet: Den Behårede Mand, der stikker sin pelsede arm frem under sengene.

Forelsket pige blev muret inde

Den robuste middelalderborg Olavinlinna i Finland har siden 1475 modstået flere russiske belejringer. Et af angrebene gav anledning til en spøgelseshistorie, som bekræfter det gamle mundheld om, at alle kneb gælder i krig og kærlighed.

Borgherren havde en datter, Ingel, som blev forelsket i en russisk officer. En nat lukkede hun ham ind på slottet. Den lumske russer misbrugte tilliden og åbnede porten, så russiske tropper kunne strømme ind. De blev dog efter hårde kampe jaget på flugt. Men bagefter blev Ingel som straf muret inde.

Der, hvor hun døde, voksede en rønnebær-busk frem, og når fuldmånen lyser natten op, kan Ingel og russeren ifølge spøgelseshistorien ses på en balkon.

Borgen danner i dag ramme om en årlig operafestival.

Den hvide dame opsøger mænd

Et indemuret skelet giver næring til myten om spøgelser på det sjællandske Dragsholm Slot.

Under en istandsættelse i 1910 dukkede et skelet op i en tilmuret niche på det 800 år gamle Dragsholm Slot. På uhyggelig vis passede fundet med beretningen om adelsfrøkenen Celestine Mariann de Bayonne Gyldenstierne, der forsvandt på slottet omkring 1550.

Hendes far havde udset sig en adelsmand til den smukke pige. Men da Celestine var dybt forelsket i en staldkarl, som tilmed gjorde hende gravid, blev faren rasende. Han ville forvise sin datter til Slesvig, så hun kunne føde “horeungen” der. Umiddelbart før afrejsen blev hun dog bedøvet og iført sin hvide kjole muret inde i et rum, hvor hun akkurat kunne stå oprejst.

Da slottet skulle renoveres, dukkede Celestines skelet op.

Slottets beboere kunne høre hendes jamren og kradsen på muren, men ingen måtte reagere. I dag er Celestine kendt som Den Hvide Dame, og hun siges især at vise interesse for sovende mænd.
På Dragsholm Slot ligger Celestines jordiske rester til beskuelse i en glasmontre.

Ond hund ligger på lur i kælderen

Akershus Fæstning er efter sigende hjemsøgt af en ond hund og Margrete 1.s sultne kammerpige.

I middelalderen lå en kongeborg, hvor Akershus Fæstning i Oslo ligger nu. Under borgens opførelse indemurede arbejderne en levende hund, fordi de mente, at den ville bringe lykke. Men da byggeriet var færdigt omkring 1299, begyndte Den Onde Hund i stedet at spøge. Blandt hundens første ofre var en dansk adelsmand.

En dag kunne slottets beboere høre larm fra gangene under Akershus, og de frygtede, at borgen var under angreb. Ingen turde undersøge larmens årsag, men til sidst gik adelsmanden Peder Hanssøn Litle ned i mørket. Han kom i blodig kamp med spøgelseshunden, som først forsvandt, da Peder kastede en fakkel mod den.

Helten overlevede – men godt en måned senere døde han efter et styrt fra sin hest. Andre, der har set Den Onde Hund i øjnene, fik ifølge legenden en lignende skæbne.

Ifølge legenden lider folk, der møder Den Onde Hund, en grusom død.

Efter sigende er Akershus Fæstning Norges mest hjemsøgte sted. Fx skal dronning Margrete 1.s kammerpige også spøge her.

Margrete 1. (1353-1412) regerede over Danmark, Norge og Sverige og befandt sig ofte på borgen, hvor en af hendes kammerpiger sultede ihjel under en kold vinter.

I dag fortæller flere, at de i Margretesalen har set kammerpigenskride frem fra mørket uden ansigt.

Bister dronning holder orden på slottet

Én skikkelse sørger ifølge en hårdnakket myte stadig for orden og respektabel opførsel på Koldinghus Slot. Hver nat vandrer dronning Dorothea gennem slottet og kontrollerer, om gæsterne opfører sig anstændigt. Flere vidner har endda oplevet, at et bistert spøgelse har slået deres hat brutalt af, hvis de har beholdt den på i slotskirken.

Dorothea var i sin samtid kendt som en striks kvinde.

Dorothea var den karakterstærke kvinde bag den succesfulde Christian 3., der i 1536 fik samling på et splittet og borgerkrigsramt Danmark.

Grådig dronning leder efter sølvskat

Det stemningsfulde finske Kastelholm Slot på Ålandsøerne blev bygget i slutningen af 1300-tallet som vandomkranset fæstning og havde strategisk betydning, indtil det brændte i 1745. Herefter var
slottet en romantisk ruin, der blev benyttet som kornlager.

Ifølge den lokale folklore har enaf slottets tidligere beboere aldrig forladt stedet: den svenske dronning Katarina Stenbock, der sammen med kong Gustav Vasa boede på slottet nogle måneder i 1556.

Katarina skal efter sigende være på evig jagt i området efter en sølvskat, som blev stjålet fra hende. Hun var kongens tredje hustru og hele 40 år yngre end Gustav Vasa, så spøgelseshistorien antyder, at hun snarere søgte rigdom end kærlighed hos kongen. Men virkeligheden er langtfra så sort-hvid, som historien fortæller.

Et tvangsægteskab forenede Katarina Stenbock og Sveriges konge Gustav Vasa.

Katarina Stenbock ønskede slet ikke at ægte den gamle Gustav Vasa, fordi hun allerede var forlovet med sin elskede. Hun gemte sig derfor, da kongen ville hente hende, ligesom hun i ægtesengen ofte talte i søvne om sin tidligere forlovede.

Greve slog Nisse ihjel

Bag den pompøse facade på Ekenäs Slot gemmer sig rådden- og ondskab. En skikkelse, der martrer slottet, menes at være en lille dreng ved navn Nisse. Hans morder var ifølge legenden den magtbegærlige greve Mauritz Vellingk.

I begyndelsen af 1700-tallet skilte han sig af med nogle tvivlsomme dokumenter ved at smide en kiste i en sø. Nisse roede båden, og greven murede herefter drengen inde for at bevare sin hemmelighed.

Vellingk blev senere retsforfulgt for sine fæle gerninger, men han døde, før han kunne sendes i fængsel. To forsøg er blevet gjort på at finde Nisses lig, men ifølge myten er de, der har brudt gravfreden, døde af ulykker eller sygdom.

Måske er du interesseret i...

Læs også