Tower of London - den uhyggelige fæstning

I 1078 påbegyndte Vilhelm Erobreren opførelsen af en fæstning i London. Den skulle være så uhyggelig, at borgerne aldrig ville turde gøre oprør.

Juledag år 1066 burde have været en festdag for Londons indbyggere. Borgerne i byen var imidlertid optændt af dybt had, som ikke­ kunne dulmes af hverken­ salmesang, stegt kød eller søde sager.

Netop denne dag havde den normanniske hertug Vilhelm Erobreren nemlig valgt at lade sig krone til konge af England. Blot to måneder forinden havde Vilhelm med 7.000 soldater knust den engelske hær i slaget ved Hastings­ og derefter erobret landet by for by. Hertugen havde imidlertid langtfra erobret sine nye undersåtters hjerter: “En stor styrke af normanniske soldater og riddere blev posteret rundt om kirken for at stoppe forræderi og tumult”, skrev krønikeskriveren Orderic Vitalis.

Vilhelms velbevæbnede riddere kunne ikke bremse borgernes åbenlyse modvilje og foragt. Vilhelm besluttede derfor, at de oprørske englændere skulle skræmmes til underkastelse.

Borge skød op overalt

Den nykronede konges løsning var at bygge hele 36 borge i England. Fæstninger, som den normanniske adel kunne bruge til at kontrollere sine undersåtter. Den mægtigste af borgene skulle være så stor og truende, at englænderne ville opgive enhver tanke om hævn eller oprør.

Vilhelm besluttede, at den frygtindgydende borg skulle ligge i hjertet af London ved bredden af Themsen, hvorfra kongen kunne holde øje med indbyggerne.

Englands højeste fæstning

I de følgende år fik Vilhelm sejlet tusinder af kalkstensblokke fra Normandiet til London, hvor fundamentet til det, der blev kendt som “The Tower” – “Tårnet”, blev lagt i 1078. Fæstningen skulle blive den største af sin type nogensinde bygget.

Den tårnlignende borg var næsten kvadratisk og målte 36 gange 32,5 m i grundplan. Murene var næsten fem meter tykke og ragede hele 27,5 m op.

Den eneste indgang til fæstningen lå på sydsiden, næsten fem meter over jorden. Den kunne kun nås via en trætrappe, som hurtigt kunne fjernes i tilfælde af et angreb. For Vilhelms uhyggelige tårnborg skulle ikke kun skræmme, den skulle også kunne modstå ethvert fjendtligt angreb.

Frygtens fængsel

Vilhelm Erobreren nåede imidlertid aldrig at se sit værk i hele dets pragt. Han døde, ti år inden byggeriet stod færdigt i år 1097. Efter hans død fortsatte hans efterfølgere med at bruge Vilhelms­ borg til at underkue befolkningen.­

Omkring år 1100 blev biskop Ranulf af Flambard som den første spærret inde i tårnet, anklaget for embedsmisbrug. Biskoppen var imidlertid ikke så let at holde fanget. Han drak sine vogtere fulde­, firede sig ned fra et vindue med et reb og forsvandt.

Lige så heldige var de følgende mange fanger i borgtårnet ikke. De prominente af slagsen – ofte politiske fanger – blev låst inde i fæstningens store rum, mens almindelige, ikke-adelige fanger som oftest blev buret inde i bittesmå kamre, hvor de hverken kunne strække sig ud eller se dagens lys.

Nøglen til magten

Den mægtige fæstning var imidlertid ikke kun frygtet på grund af de rædsler, der foregik inden for murene. Dens placering og størrelse gjorde, at den person, der havde nøglen til borgen, også besad­ nøglen til magten i hele­ det engelske kongerige.

Det faktum vekslede borgens kommandør Geoffrey de Mandeville til klingende mønt i midten af 1100-tallet, da to af Vilhelm Erobrerens børnebørn, Mathilda og Stefan­ af Blois, kæmpede om Englands trone.

Mandeville solgte derfor nøglerne til fæstningen til Mathilda for en formue, da hun besejrede og tilfangetog sin konkurrent i slaget ved Lincoln i 1141. Året efter vandt Stefan tronen, hvorefter kommandanten solgte sin loyalitet og Towers nøgler til ham i stedet.

De to transaktioner gjorde for en stund Geoffrey de Mandeville til en af Englands rigeste mænd. Senere opdagede Stefan af Blois imidlertid, at kommandanten var ved at sælge borgen tilbage til Mathilda. Kongen besluttede derfor at sætte en stopper for Mandevilles opportunisme. Kommandanten blev prompte arresteret og fravristet magten over den mægtige borg.

Tower var i brug i 900 år

I løbet af middelalderen blev området omkring Vilhelms borgtårn udbygget kraftigt. De største tilbygninger stod kong Henrik 3. for. I 1240 lod han borgtårnet indrette som kongelig residens og kalkede ved samme lejlighed murene hvide, så det for eftertiden kom til at hedde “Det Hvide Tårn”. Rundt om borgtårnet anlagde kongen en vældig fæstningsmur. Hans søn, Edvard 1., byggede endnu en fæstningsmur og anlagde desuden en op til 50 m bred voldgrav.

Borganlægget var som en af de eneste middelalderfæstninger konstant i brug i næsten 900 år. De sidste fanger i Tower var to gangstertvillinger, Ronnie og Reggie Kray, som i 1952 nægtede at aftjene­ deres værnepligt.

Arkiv: Middelalderen

1. Sensationelt fund af vikinger i Estland 2. Købmanden førte Norden ind i en ny tid 3. Top 10: Historiens mægtigste vikinger 4. Knud den Store: Yngstesønnen blev konge af Nordeuropa 5. Malteserridderne: 900 års nedtur 6. Top 10: Middelalderens største bygningsværker 7. Tiden: Middelalderens tid 8. Hvor mange ridderordener skabte korsfarerne? 9. Historisk guide: Tempelriddernes Verden 10. Den perfekte ridderborg 11. Guide: Guimarães-borgen i Portugal 12. Indvoldsorme tog livet af korsriddere 13. Top 10: Historiens bedste riddere 14. År 1206: Opfinder skrev bog om robotter 15. Vikingerne var velplejede og forfængelige 16. Hvor mange studerede på middelalderens universiteter? 17. Middelalderen: Fingerring blev brugt til giftmord 18. Barske riddere fik krigstraumer 19. Guide: Her mødte Englands værste fjende sin død 20. Middelalderens velstillede fattige 21. Tempelridderne og den ultimative skat 22. Blind konge galopperede i døden 23. Våde somre spredte Den Sorte Død 24. Franske riddere var for tunge til kamp 25. Hvornår stoppede ridderturneringer? 26. Storbyguide: Gå i kejsernes fodspor i Konstantinopel 27. Hvor langt nåede vikingerne? 28. Hvordan så de første ridderborge ud? 29. Guide: Normannernes verden 30. Tower of London - den uhyggelige fæstning 31. Korstogene: 9 gange hellig krig 32. Bordskik i middelalderen: Spyt og bøvs med stil 33. Paver forbandede Frederik 2 - de ønskede at styre verden 34. Marco Polo banede vejen til Kina 35. Middelalderens maskingevær 36. Massegrave afslører gåden bag den sorte død 37. Tyrkerne knuste Konstantinopel

Måske er du interesseret i...

Læs også