Krybende og bukkende – sådan ville Ludvig 14. se sine undersåtter. Frankrigs adel blev holdt i kort snor.

Versailles: Solkongens slot var en svinesti

Stank, rotter og endeløs kedsomhed var hverdag for de tusindvis af beboere i pragtslottet Versailles. Mens Solkongen væltede sig i luksus, var hoffet henvist til lurvede gemakker og tvunget møde op til ligegyldigheder fra morgen til aften.

Solkongen flygtede som barn fra slottet

Ludvig 14. var barnekonge, da Frankrigs adel gjorde oprør, og en ophidset pøbel trængte ind på hans slot i Paris. Den kun 10 år gamle dreng måtte lade som om, at han sov, for ikke at blive ført bort af de ubudne gæster. Og derpå flygtede han med sin mor ud af byen.

Versailles var Solkongens magtsymbol

Oplevelsen i Paris fødte et livsmål i Ludvigs sind: Han ville tøjle adlen, så den aldrig kunne true en fransk konge igen. Slottet Versailles uden for byen blev en hjørnesten i planen. Sidst i 1600-tallet skabte Solkongen et enormt palads, der skulle demonstrere hans enevældige magt og samle Frankrigs aristokrati i et gyldent bur. Enhver, der drømte om titler og embeder, måtte holde sig tæt til kongen. Så tæt, at hoffolkene trofast mødte op hver dag for at se ham stå op, spise og gå i seng.

Hørmen bredte sig på Versailles

Versailles-slottets befolkning voksede til 5.000 mennesker, og de mange mennesker måtte stuves tæt sammen. Selv fornemme hertuger levede i mikroskopiske gemakker, der hverken havde køkken eller toilet. Natpotter blev tømt ud af vinduerne, og Versailles blev snart kendt for en stank i særklasse.

Kom med indenfor i Solkongens palads, hvor pragt og råddenskab gik hånd i hånd - download hele artiklen fra Historie nr. 12/2013.

NB! Du skal have en profil på Historie for at downloade artiklen. Det er gratis at oprette og tager kun et øjeblik. Når du klikker på downloadknappen får du mulighed for at oprette en profil.

Måske er du interesseret i...

Læs også