Thomas Edison til venstre og Nikola Tesla til højre.

© Library of Congress

Edison mod Tesla: Elektricitetens mestre hadede hinanden

Den succesfulde Thomas Edison og den unge Nikola Tesla udforskede sammen elektricitetens muligheder. Men en hård konkurrence om penge og personlig hæder, ledte snart til et livslangt fjendskab.

25. juni 2017 af Björn Lundberg

Den 6. juni 1884 gik en propert klædt serbisk ingeniør fra borde i New Yorks havn, hvor han var ankommet fra Europa. Habitten var dog den 27-årige Nikola Teslas eneste tøj, og i tasken havde han ikke andet end nogle digte og artikler, som han selv havde skrevet, samt et anbefalingsbrev til opfinderen Thomas Edison. Tesla medbragte dog også en drøm: At levere billig og pålidelig elektricitet til USA.

På dette tidspunkt var New York det rette sted for en mand som Tesla. Den voksende by, hvis havnemoler daglig fyldtes af immigranter fra Europa, var elektricitetens hovedstad. Og det var for en stor del Thomas Edisons fortjeneste.

"Den amerikanske drøm"

Edison personificerede den amerikanske drøm. Han kom fra jævne kår og havde ingen formel uddannelse Som teenager arbejdede han om dagen for at forsørge sig selv, mens han om aftenen og natten eksperimenterede med elektricitet og telegrafi.

Efter noget tid kunne han slå sig ned i Menlo Park i New Jersey og oprette sit eget opfinderværksted. i en alder af 30 år havde han opnået sit store gennembrud i form af fonografen, et apparat der kunne optage, og afspille, lyd.

Blev verdensberømt

Opfindelsen blev betragtet som det rene magi, og Edison blev kendt som "troldmanden fra Menlo Park". Derpå kastede han sig over næste udfordring: En kommercielt gangbar elektrisk glødelampe.

I New York fandtes der massevis af stenrige finansmænd og forretningsledere. Mange af dem indså, at elektricitet var fremtiden. Her fandtes ikke den skeptiske indstilling til nymodensheder, der prægede overklassen i Europa. I stedet blev glødelampen et statussymbol, og mange millionærer ofrede store summer på at installere elektrisk lys i deres kontorer og private paladser.

CLAUDIUS – MISFOSTERET DER REDDEDE ROM

Den store udfordring var at bygge de generatorer, der kunne forsyne disse glødelamper med strøm. Det var her, Tesla kom ind i billedet. Dagen efter hans ankomst til New York, spadserede han med målbevidste skridt op til Edisons kontor på 5th Avenue. Den berømte forretningsmand og opfinder tog personligt imod.

I mangt og meget var de hinandens modsætninger. Edison var praktisk anlagt; en jordnær person der fik tingene gjort. Tesla derimod en filosof, der havde studeret flere sprog og læst litteraturens og videnskabens klassiske værker.

Nikola Tesla fotograferede sit eget laboratorium, hvor han eksperimenterede med kunstige lyn.

I en alder af tre år havde en på overfladen ubetydelig begivenhed forandret hans liv. Da den lille dreng klappede familiens kat på ryggen, slog der pludselig gnister omkring hans hånd. Forbløffet spurgte han sin far, hvad der var sket. "Det, min søn, er elektricitet", var farens svar. Mindet om disse besynderlige gnister slap aldrig taget i Tesla. Han uddannede sig til elektroingeniør, men stillede sig ikke tilfreds med regne og konstruere. Tesla ville udforske selve elektricitetens inderste væsen.

Fra samarbejde til rivalisering

Trods forskellighederne gik de to mænds møde i New York godt. Tesla fik et job og blev sat i gang med det samme. Det skulle dog ikke vare længe før deres samarbejde gik over i bitter rivalisering.

Tesla forblev kun lidt over et år hos sin nye arbejdsgiver. Han havde tidligt indset, at Edisons elektriske motorer og generatorer havde mange fejl. Ifølge Tes-la lovede Edison ham en belønning på 50 000 dollars, hvis det lykkedes ham at forbedre udstyret.

HVORDAN OPSTOD MYTEN OM FARAOS FORBANDELSE?

Tesla arbejdede døgnet rundt i flere måneder og fandt en løsning. Men da han bad om sin belønning, affejede Edison sit løfte som en spøg. I stedet fik Tesla tilbud om en lønforhøjelse på ti dollars om ugen. Teslas svarede ved at sige op. Fra da af var de bitre fjender.

Tesla startede i stedet sit eget foretagende. Han var en brillant ingeniør og opfinder, men en elendig forretningsmand. Han blev snart snøret af investorerne og stod uden penge eller patenter. Han skulle dog få en ny chance. I 1888 tog han patent på en asynkronmotor der brugte vekselstrøm. Han solgte sin opfindelse til George Westinghouse, en anden af Edisons store fjender. Tesla modtog 60 000 dollars og et løfte om royalty.

Jævnstrøm havde ulemper

Edison benyttede sig af jævnstrøm til at overføre elektricitet. Tesla var derimod overbevist om, at der fandtes et bedre alternativ: Vekselstrøm. Edison anså jævnstrøm for mindre farligt og desuden var teknologien gennemprøvet. De fleste af 1800-tallets pionerer indenfor elektricitetens område havde benyttet sig af jævnstrøm.

Men systemet havde en alvorlig ulempe: Afstanden fra kraftværk til modtager kunne ikke være større end et par kilometer. Med vekselstrøm derimod kunne man distribuere elektricitet over lange afstand og forsyne hele byer med strøm.

Thomas Edison (i midten bag bordet) omgivet af nogle af sine medarbejdere. Til højre den elektriske stol, som blev udviklet på opfordring fra Edison.

© Library of Congress

Vekselstrøm var ikke Teslas idé oprindelig, men han bidrog med flere forbedringer, der gjorde det muligt at gøre praktisk brug af den nye metode. Selv om også Edison havde indset fordelene ved vekselstrøm, så havde han gode grunde til at fortsætte kampen mod Tesla. Hans patenter byggede nemlig på jævnstrøm, så det var nemlig på den type strøm, han skulle tjene sine penge.

Lang og bitter strid

Kampen mellem de to om at levere strøm til landet blev lang og bitter. Edison var parat til at ofre store summer for at vinde det slag, der er gået over i historien som "strømkrigen". for at vise hvor farlig vekselstrømmen var, lancerede Edisons virksomhed en brutal pr-kampagne. Bl.a. blev en elefant aflivet med elektrochok fra vekselstrøm.

TIMUR LENK VILLE KNUSE VERDEN MED TERROR

Den elektriske stol var et andet af Edisons påfund. Han hyrede Harold P. Brown til at udvikle dette henrettelsesinstrument, der benyttede vekselstrøm til at tage livet af dødsdømte fanger. Igen var formålet at gøre offentligheden opmærksom på hvor farligt konkurrentens system var. Men Tesla og Westinghouse gav ikke op på trods af den dårlige omtale. I 1893 åbnede den store verdensudstilling i Chicago. For første gang skulle en udstilling af denne art oplyses af elektrisk lys.


Världsutställningen i Chicago 1893 var den första med elektriskt ljus.

Edison kæmpede imod Westinghouse om at sikre sig den prestigefulde kontrakt. Men Westinghouse løb af med sejren. En vigtig årsag var, at Edisons jævnstrømssystem brugte så meget kobber i ledningerne, at omkostningerne var det dobbelte af hans konkurrents.

Teslas triumf

Den 1. maj 1893 fandt den højtidelige åbning sted. USA's præsident, Grover Cleveland, trykkede på en knap og 100 000 glødelamper antændtes. Sammenlagt fik udstillingen 27 mio besøgende. Det var en triumf for Teslas system og Westinghouses virksomhed dominerede snart markedet.

Sejren i strømkrigen hjalp dog ikke Teslas økonomi nævneværdigt. Han satte hele tiden nye, ambitiøse projekter i gang. Ofte løb han tør for penge, inden projekterne kunne tjene sig selv ind igen. som årene gik blev han mere og mere excentrisk. Han boede på et hotelværelse i New York og fik ry for at være en enspænder.

SLAGET OM SINGAPORE

I 1931 døde Thomas Edison, 84 år gammel. Aviserne i USA fyldtes med hyldester til den store opfinder. Men Tesla havde ikke glemt gammelt nag. I New York Times beskrev han sin afdøde rival som en tørvetriller, der foragtede både uddannelse og personlig hygiejne. Han hævdede også at Edisons succes langt hen af vejen havde været rene lykketræf. Tolv år senere afgik Tesla selv ved døden på sit hotelværelse i New York.

Måske er du interesseret i...

Læs også