Ligesom Tors hammer blev kaldt Mjølner, navngav dedikerede håndværkere deres hammer.

Historier fra værktøjskassen

Skruenøglen blev patenteret af en mesterbokser, den første sav lavet af dyrekæber, og skruetrækkeren udviklet til middelalderens rustninger. Værktøjskassens redskaber bliver taget for givet, men gemmer ofte på fascinerende historier om, hvordan og hvorfor de blev skabt.

Hammeren er verdens ældste værktøj

Ideen med at hamre en sten ned i en anden genstand var så enkel, at vores forfædres hjerner selv for 2,4 mio. år siden var udviklede nok til at gennemskue princippet.

Dermed er hammeren – i hvert fald hvis folk medtager den ydmyge prototype, sten i hånd – verdens ældste værktøj. Det tog dog en rum tid at udvikle hammeren, som vi kender den i dag.

Først for 30.000 år siden fik et menneske det lyse indfald at binde stenen til en læderrem for at få mere slagkraft. Og langt senere opfandt en anden kreativ håndværker den moderne hammer ved
at montere slaghovedet direkte på et træskaft med snor eller læderstrimler.

Hammeren er dog blevet ved med at udvikle sig. I middelalderen fandt smede fx på at fæstne hammerhovedet med to jernplader på siden af skaftet. En anden tilføjelse var hullet gennem slaghovedet, som skaftet kunne sidde fast i. Nyskabelserne var med til at gøre værktøjet mere sikkert, fordi hovedet ikke røg af så let.

Hammeren har gennem historien været et så vigtigt redskab i værktøjskassen, at fx ejerne i den ameri­kanske kolonitid ofte indgraverede navn og dato for anskaffelsen og i nogle tilfælde endda gav hammeren et kælenavn – lidt ligesom torden­guden Tor, der kaldte sin hammer for Mjølner.

Den første sav var af dyrekæber

Flere tager æren for at have opfundet saven.

Kineserne mener, at de kan tage æren for opfindelsen af saven. Opfinderen skulle angiveligt være en mand ved navn Lu Ban, der levede omkring år 500 f.Kr. Tesen svækkes dog en del af, at egypterne beviseligt brugte save fremstillet af kobber, 2.500 år før Lu Ban blev født. Faktisk blev de første, primitive save fremstillet helt tilbage i stenalderen – formentlig af dyrekæber.

Saven er blevet produceret i mange forskellige størrelser, men skiftede aldrig grundlæggende form før 1700-tallet, hvor rundsaven blev opfundet.

Kniven var nøglen til overlevelse

I istiden måtte mennesket tænke kreativt for at overleve i et klima, hvor planter var en sjældenhed. I jagten på dyr, der kunne forsyne vores forfædre med proteiner, måtte de derfor forbedre og opfinde jagtredskaber, men også værktøj til at slagte og partere byttet med.

Kniven blev brugt til at slagte og partere jagtbyttet.

 

Kniven var derfor ikke bare et af historiens første værktøjer, men også et redskab, som var afgørende for artens overlevelse.

For 20.000 år siden brugte mennesket slebne knogler som knive. Meget senere blev kobber og bronze også benyttet, indtil jern og endelig stål skabte den moderne kniv.

Mesterbokser fik patent på skruenøglen

Jack Johnson er mest kendt for at være den første sorte verdens-mester i sværvægt. Han fik dog også patent på en skruenøgle.

Jack Johnson opfandt en forbedret version af skruenøglen, mens han sad i fængsel.

Skruenøglen er et af de yngste værktøjer, og det betyder, at historikerne kan sætte præcise navne på dens opfindere. Især amerikanske Jack Johnson – en af tre mænd, der i løbet af 1800- og 1900- tallet udtog patent på denne enkle måde at stramme og løsne bolte – er helt speciel.

Johnson var bokser og blev i 1908 den første sorte verdensmester i sværvægt. Trods hvide amerikaneres ihærdige forsøg på at finde frem til et “stort hvidt håb”, der kunne fratage ham titlen, knockoutede han de fleste udfordrere i overlegen stil.

Selvsikkerhed fik Johnson til helt uhørt ikke bare at flirte med hvide kvinder, men endda også at gifte sig med en af dem, hvilket bragte ham på kant med tidens strikse lovgivning og i 1912 sendte ham et år i fængsel.

Under sit ophold i Leavenworth Federal Prison i Kansas fik Jack Johnson i forbindelse med sine daglige sysler behov for at løsne en række bolte og konstruerede en elegant skruenøgle til lejligheden. Værktøjet viste sig at være en så klar forbedring af den oprindelige model, at han i 1922 blev tilkendt et patent.

Efter Jack Johnson blev løsladt, fortsatte han med at bokse, selvom alderdommen begyndte at tære. i 1938 boksede han sin sidste kamp.

Skruetrækkeren blev udviklet til rustningerne

Skruetrækkeren var et uundværligt værktøj, når rustningens plader skulle fastgøres.

Våbenmagere opfandt og videreudviklede skruetrækkeren, så den kunne bruges til både rustninger og skydevåben.

Nord for Bodensee i Tyskland ligger borgen Wolfegg. I borgens omfattende bibliotek blev Waldseemüller-kortet, hvorpå navnet Amerika for første gang optræder, fundet.

Hvad de færreste ved, er, at biblioteket også ejer et 1400-tals bogværk, hvor forskere for første gang stødte på en beskrivelse af skruetrækkeren.Historikerne mener, at værktøjet var blevet opfundet kort før, det blev illustreret i bogen. Tyskerne havde i begyndelsen mest brug for skruer til deres rustninger, men senere også til flere af de mekaniske dele i skydevåben.

Tændsatsen i primitive pistoler fra 1600-tallet blev fx holdt fast af tangarme, der var fæstnet med skruer. Eftersom tændsatsen konstant skulle udskiftes, stillede det store krav til skruetrækkerens brugervenlighed. Resultatet var, at værktøjet undergik en imponerende hurtig udvikling.

Alligevel var skruetrækkeren en sjældenhed, fordi skruerne var dyre og besværlige at fremstille. Først under den industrielle revolution kunne skruer masseproduceres let og billigt, og derefter voksede skruetrækkerens popularitet eksplosivt.

Murskeen var symbolet på godt arbejde

Murskeens oprindelse er uvis, men værktøjet blev brugt allerede i oldtiden.

I oldtiden blev mørtel brugt flittigt af bl.a. babylonierne, og omtrent samtidig opfandt mennesket også værktøjet til at lægge materialet på byggestenene: murskeen.

Et af de tidligst kendte eksem-plarer er en ske fra romertiden. Værktøjet blev åbenbart forladt i en hast, for det er stadig solidt plantet i en klump mørtel.

Murskeen blev senere et symbol på godt arbejde. Da arbejdere for nylig restaurerede en engelsk kirke fra 1380, fandt de fx ved siden af en række store stenkister en murske, hvor håndtaget var
knækket af. Historikerne mener, at det symboliserede, at ejerens arbejde var fuldført tilfredsstillende.

Murskeen var et uundværligt værktøj, da middelalderens mange kirker blev opført.

 

Murskeen er et af få værktøjer, som ikke er blevet opfundet uafhængigt af hinanden vidt forskellige steder på kloden. Det lykkedes fx aldrig inkaerne at opfinde mørtel, hvorfor Machu Picchu og indianernes andre bygningsværker i Andesbjergene er bygget af udhuggede sten, som er tilpasset hinanden.

Øksen er 8000 år gammel

De første økser blev udhugget af sten.

Så forskellige steder som Valle d'Aosta i det nordlige Italien og øen Rathlin ud for Nordirlands kyst gemmer på rester af enorme stenbrud fra stenalderen, hvor tusindvis af økser blev udhugget. England, Polen og Frankrig kan fremvise tilsvarende steder.

De første rigtige økser med et stenhoved fastgjort til et træskaft med tjære og strimler af skind – blev svunget omkring år 6000 f.Kr.

Tommestokken blev gjort handy

Den tyske industrimand Anton Ullrich fik i 1851 den geniale ide at forvandle den lange målepind til en lille udfoldelig tommestok. Tre årtier senere forfinede han tommestokken med specielle hængsler, som han fik patent på.

Tommestokken blev opfundet i 1851.

 

Selve målepinden har dog aner, som rækker længere tilbage. En målepind fundet i Lothal i Pakistan fra omkring år 2400 f.Kr. havde måleenheder, der var så præcist angivet, at nutidens moderne udstyr kun kunne afsløre en fejlmargin på minimale 0,13 mm.

Tangen var gudernes værktøj

Vulcanos – den romerske version af smedeguden Hefaistos – blev også ofte afbildet med en tang.

Den græske gud Hefaistos var smedenes gud. Illustrationer af Hefaistos viser ham derfor ofte med sit uundværlige værktøj, tangen, som han bl.a. brugte, da han ifølge myten smedede lyn til de
græske guders konge, Zeus.

De oldgræske Illustrationer af Hefaistos' værktøj er nogle af de ældste beviser for tangens eksistens, selvom historikere og arkæologer har fundet spor af værktøjet flere tusinde år tidligere. Men hvem der opfandt den og hvornår, ved historikerne ikke.

Antageligt blev tangen brugt første gang, da mennesket begyndte at bruge ild og skulle håndtere rødglødende kul og andre varme genstande. Tangen var i dens barndom lavet af træ, men fra omkring år 3000 f.Kr. begyndte bronzetænger at dukke op.

Efterhånden som mennesket udviklede sig, fulgte også tangen med tiden. Den blev fremstillet i en række forskellige versioner, der var skræddersyet til alt fra hestesko til nutidens hospitaler, hvor specialtænger bruges til fx kirurgi og fødsler.

Måske er du interesseret i...

Læs også