Bilens bagsæder blev brugt til at fragte tropper eller sårede soldater. 

© Bridgeman

Hvornår dukkede jeeps op i militæret?

Hvem var de første til at benytte jeeps i militæret?

17. oktober 2016 af Trine Roslev
Den første jeep blev designet i 1940, og året efter begyndte produktionen af de første firehjulstrækkere.

Jeepen blev til som resultat af USA’s krigsministeriums konkurrence, der skulle sikre den amerikanske hær et letvægts-køretøj under 2. verdenskrig

Kort varsel begrænsede feltet 

Deltagerne skulle levere en prototype senest den 22. juli 1940, og med så kort varsel deltog kun tre virksomheder i konkurrencen.


American Bantams prototype blev først godkendt, men da firmaet ikke havde midlerne til at producere det fornødne antal biler, fik to andre deltagere lov til at vise deres bud. 

De lignede dog hinanden, så alle tre prototyper blev bestilt.

I juli 1941 besluttede hæren at standardisere firehjulstrækkeren og derfor udvælge én virksomhed til at levere alle biler. 

Blanding af tre modeller

Willys-Overland Motors fik ansvaret, da den leverede den bedste motor og kunne fabrikere billigst.

Jeepen blev dog en blanding af de tre modeller og fik navnet Willys MB.

Med den nye jeep kunne de allierede transportere tropper, ammunition og sårede soldater til og fra frontlinjen. Først i 1970’erne blev jeepen erstattet af en større model.

Willys MB

  • Længde: 3,36 m
  • Vægt (tom): 1.113 kg
  • Bredde: 1,57 m
  • Benzin: 56,8 l
  • Topfart: 105 km/t.
  • Antal bygget: 359.489

Jeepmager gav onkel Anders hjul 

Før virksomheden American Bantam udviklede hærens første jeep-model, havde den allerede gjort sig bemærket ved at producere den bil, som i 1937 gav inspiration til Anders Ands bil.

Bilen hed 1938 American Bantam Roadster og blev produceret fra 1937 til 1941. 

© Remarkablecars.com

Måske er du interesseret i...

Læs også