Metallet og mennesket

Metallet har til alle tider givet mennesket nye muligheder for at udvikle sig og drive civilisationen fremad.

Guld og sølv var nogle af de første metaller, mennesket brugte. Begge dele kunne nemlig findes som små klumper i jordoverfladen og var nemme at forme. Også kobber og tin var lettilgængelige metaller og kunne bearbejdes selv med primitivt værktøj.

Metallet drev civilisationen frem

Oldtidens mennesker opdagede senere, at blandingen af kobber og tin – bronzen – var velegnet til fremstilling af robuste våben og redskaber. For hvert nyopdaget metal fik mennesket nye muligheder, og civilisationen blev drevet et skridt fremad.

Det rødlige og bløde metal

Bronzen, som er en blanding af kobber og tin, var velegnet til våben.

Kobber har været kendt i over 10.000 år. Opdagelsen kan føres tilbage til Mellemøsten omkring 9000 f.Kr. I begyndelsen blev metallet brugt til smykker, værktøj og simple våben. Den berømte mumie Ötzi, som stammer fra ca. 3300 f.Kr., var fx udstyret med en økse med kobberhoved. Kobber var også en vigtig ressource i antikkens Europa. Romerne kaldte metallet aes Cyprium, fordi kobber
i store mængder blev udvundet på Cypern.

Den uundværlige ingrediens

Både kobber og tin har et lavt smeltepunkt. Derfor er det sikkert i flere tilfælde sket, at brændende bål i områder med forekomst af begge metaller i jordover-fladen har smeltet kobber og tin sammen. Oldtidsmenneskerne opdagede, at blandingen – bronze – var hård og let at støbe. Derfor blev “kobberalderen” – den kalkoli-tiske periode – afløst af bronzealderen.

Tin blev dog også brugt separat. I Egypten og på Balkan er der fundet tin-genstande, som menes at være næsten 6.000 år gamle, men tin fik først en større udbredelse i Europa omkring 2500 f.Kr.

Basis for romernes pengeøkonomi

Disse romerske sølvbarrer med stempler er fundet i England.

Fund i Lilleasien og på øer i Ægæerhavet tyder på, at de lokale var i stand til at udsmelte sølv af malm så tidligt som i det 4. årtusind f.Kr. I lighed med guld vandt sølv hurtigt hævd som et værdifuldt og eftertragtet ædelmetal.

Sølv har især været brugt til smykker og andre prydgenstande og som betalingsmiddel. Det romerske imperiums pengeøkonomi var i høj grad baseret på det sølv, som blev udvundet flere steder i det voksende imperium. I oldtiden svingede prisen for sølv mellem en sjettedel og en tolvtedel af prisen på guld.

Beskytter og bedrager

Brug af nikkel kan spores så langt tilbage som 3500 f.Kr. Metallet tæres næsten ikke, og derfor er det i nyere tid især blevet brugt til at give andet metal en beskyttende belægning.

Derudover har nikkel altid været et populært materiale for falskmøntnere, da det er meget svært at se forskel på en mønt af nikkel og en af sølv.

Metallet fra rummet

Ringbrynjen af jern gav krigere en hidtil ukendt beskyttelse.

Jern er nok det metal, som har betydet mest for menneskets civilisation. Det findes dog kun meget sjældent i ren form, og derfor er jern-meteoritter formentlig menneskets første møde med det hårde metal. Fund viser, at både sumererne og egypterne lavede spydspidser af rent jern fra meteoritsten så tidligt som 4000 f.Kr.

Mellem 3000 og 2000 f. Kr. begyndte udvindingen af jern fra malm i Mesopotamien og Egypten. Brugen af jern bredte sig gradvis til Europa og Afrika, men mange århundreder gik, før det “nye” metal helt havde overtaget bronzens rolle.

Nogle historikere mener, at det ikke så meget skete på grund af jernets overlegne egenskaber, men snarere på grund af tinmangel.

Hvor kobber og tin var sparsomt, måtte den dyre bronze importeres. Men i det meste af Nordeuropa kunne jern udvindes af myremalm, så bronzeimporten kunne undværes.

Medicinen slog folk ihjel

Kviksølv er blevet fundet i mere end 3.500 år gamle egyptiske grave. Også oldtidens kinesere og antikkens grækere og romere følte sig fortrolige med det let-flydende metal. De vidste dog ikke, at kviksølv er ekstremt giftigt, og brugte det flittigt i både kosmetik og medicin.

Mere rigeligt end skidt

Store guldfund fik tusinder af lykkejægere til at rejse til Californien og Alaska i sidste halvdel af 1800-tallet.

Arkæologiske fund viser, at smede i Mesopotamien, Egypten og på Balkan kendte teknikken bag guldforarbejdning allerede for mere end 6.000 år siden.

Guld omtales også i tidlige skrifter. I Bibelens Første Mosebog fortælles fx om landet Havila, hvor guldet er fint. Og omkring 1370 f.Kr. beretter den syriske kong Tushratta i en tekst, at guld på
den tid er “mere rigeligt end skidt”.

Guld var for blødt til at kunne bruges til redskaber og blev fra begyndelsen brugt som pynt eller betalingsmiddel. I Lilleasien produceredes guldmønter allerede i 600-tallet f.Kr., og i etruskiske grave fra omtrent samme tid har arkæologer fundet tandplomber af guld.

Trods den omfattende brug af metallet i antikken er 75 pct. af alt guld i verden udvundet efter 1910.

Aluminiumsbestik var det fornemste i hele verden

Hamilton H-47, som fløj første gang i 1928, var et af verdens første passagerfly med aluminiumskrop.

De gamle grækere og romere begyndte omkring vor tidsregnings begyndelse at bruge metalsaltet alun til at standse blødninger og til indfarvning af tøj. Langt senere, i 1808, opdagede den engelske kemiker Humphry Davy, at alun indeholder en metalkomponent, som han kaldte alumium og siden aluminium.

Selve metallet blev først isoleret i 1825 af den danske videnskabsmand H.C. Ørsted. Et par år senere kunne den tyske kemiker Fried-rich Wöhler udvinde aluminium i pulverform.

Hverken Ørsteds eller Wöhlers metoder var egnede til storproduktion, og i begyndelsen var det lette, eksotiske og “moderne” metal derfor dyrere end både guld og platin.

Det berettes, at kejser Napoleon 3. holdt en festmiddag, hvor bordet var dækket med aluminiumsbestik – men kun til de allerfineste gæster. De øvrige måtte pænt tage til takke med det gammeldags guldservice.

Først da elektrolysen kom frem i slutningen af 1880’erne, blev aluminium produceret i større mængder, hvorefter prisen faldt.

Måske er du interesseret i...

Læs også