I hulrummet på Leonardos løve gemte en buket franske liljer sig.

Bizare mekaniske opfindelser

En automatisk and åd korn og lavede fugleklatter. En androide tegnede kærlighedsguden Amor. Og en mekanisk dukke slog Napoleon i skak. Renæssancen myldrede med mekaniske vidundere – det ene mere bizart end det andet.

14. juni 2011 af Signe Brogaard
I den europæiske renæssance blev kunsten genfødt. Malere, billedhuggere og arkitekter vristede sig fri af middelalderens strenge formsprog og eksperimenterede nu frit med at gøre kunsten naturtro og harmonisk. I samme malstrøm af virkelyst opstod en anden, knap så kendt disciplin – at få tilsyneladende døde ting til at bryde ud i sang, spil eller dans. Rigmænd og adelige pungede nemlig gerne ud for mekaniske vidundere som vandrende dukker eller mekaniske munke. De første automatbyggere brugte i 1500-tallet primitive valser og store tandhjul til at give legetøjet liv. Men efterhånden som urmagere og opfindere forfinede de mekaniske dele, blev automaterne mere avancerede og kunne fx tegne kunstfærdige portrætter. Senere inspirerede teknikken bag automaterne til de maskiner, der kom til at erstatte tusindvis af arbejdere i industrien fra midten af 1700-tallet – fx den automatiske væv.

Tema

Måske er du interesseret i...

Læs også