I 1860'erne fik læger mistanke om, at londonerne hentede kolera ved vandpumperne.

Døden kom med drikkevandet: Kolera hærgede London

En ulidelig dunst af afføring plager 1800-tallets London. Indbyggertallet er eksploderet, og den primitive infrastruktur kan ikke håndtere affaldsmængderne. Themsen er blevet et flydende toilet, og kolera hærger som aldrig før.

2. marts 2015

Kolera rammer London

En dødbringende smitte kom til Europa fra Indien i 1800-tallet. Uden varsel begyndte ellers raske mennesker at kaste klar væske op, og hvidlig, fiske-lugtende slim løb ud af den anden ende under ekstreme diarréanfald. Hurtig dehydrering lagde hvert andet offer i graven. Koleraen slog til første gang i 1832, hvor 6.500 af Londons borgere døde. Det var blot en forsmag, for mere end 14.000 bukkede under i 1848-1849, og yderligere 10.700 blev ofre for kolera i 1853-1854.

Kolera-bakterier endte i drikkevandet

Lægerne havde til at begynde med ingen anelse om, hvordan den morderiske sygdom bredte sig. “Hvad er kolera? Vi ved intet. Vi er til søs i en malstrøm af gætværk”, skrev det anerkendte lægetidsskrift “The Lancet”. I London mistænkte læger lugten fra afføring i Themsen for at være smittekilden. Diagnosen var forkert, men de nye kloakker, der ledte toiletvand ud af byen, løste alligevel problemet. Døden kom nemlig gennem drikkevandet, som blev pumpet op fra floden. Det indeholdt afføring med kolera-bakterier.

Læs hele historien om stanken i London, og hvordan Joseph Bazalgette byggede byens nye kloakker.



NB! Du skal have en profil på Historie for at downloade artiklen. Det er gratis at oprette og tager kun et øjeblik. Når du klikker på downloadknappen får du mulighed for at oprette en profil.

Måske er du interesseret i...

Læs også