Med sin trykpresse producerede Gutenberg bl.a. omkring 180 bibler, som i dag er verdens mest værdifulde bøger.

Gutenbergs trykpresse: Opfindelsen bragte viden ud i verdens afkroge

En tysk guldsmed i pengenød måtte tænke nyt for at komme på fode igen. Løsningen kom til at ryste både videnskab, religion og monarki i deres grundvold.

Reformationen. Oplysningstiden. De store videnskabelige gennembrud og den industrielle revolution. Alle de milepæle, vi i dag tager for givet, ville være utænkelige, hvis ikke den tyske guldsmed Johann Gutenberg havde opfundet trykpressen i 1450.

Opfinder var i pengenød

Gutenberg blev født omkring år 1400. Historikerne ved ikke synderligt meget om hans liv, indtil han i 1438 dukker op i arkiverne i et fejlslagent investeringseventyr.

Guldsmeden havde sikret sig økonomisk støtte fra en række investorer til et projekt, som burde give gode penge: Hvert år udstillede byen Aachen relikvier, og Gutenberg ville i den anledning fremstille 32.000 metalspejle – som kunne indfange det hellige lys fra relikvierne – og sælge dem til pilgrimme. Men den forventede fortjeneste udeblev, fordi udstillingen det år måtte aflyses pga. frygten for pest.

Pludselig stod Gutenberg med en masse værdiløse spejle – og en gruppe utilfredse investorer. Gutenberg mildnede dem ved at love en andel i et meget hemmeligt projekt, han arbejdede med. De fleste historikere er i dag overbeviste om, at Gutenberg hentydede til sine forsøg med trykpressen.

Trykpressen var genial

I løbet af 1440'erne prøvede Gutenberg sig frem med forskellige løsninger, og han var formentlig inspireret af Rhindalens druepressere, da han konstruerede sin trykpresse. Men for at gøre opfindelsen til virkelighed måtte han i 1449 alliere sig med den velhavende Johann Fust. Med hans økonomiske styrke fik Gutenberg råd til at virkeliggøre sin vision.

Det revolutionerende ved hans nye teknik var, at den byggede på løse blytyper. Ved at sætte dem sammen til tekstrækker kunne trykkeren let og hurtigt fremstille en bog. Samtidig behøvede han ikke at fremstile nye typer, men kunne genbruge dem.

Det menes, at de første produkter fra det lille trykkeri i Mainz ironisk nok var kirkelige afladsbreve. Ironisk, fordi kirken så agerede fødselshjælper til en teknologi, der inden længe blev en alvorlig trussel mod dens magt.

Før hans opfindelse produceredes stort set alle bøger ved håndkraft – ofte af munke, der møjsommeligt kopierede bøgerne ord for ord. Derfor var bøger sjældne og dyre. Kun kirken, de rige og magtfulde havde råd til dem. Selv den portugisiske konge ejede omkring år 1400 blot ni bøger.

Kirken blev udfordret

Med Gutenberg kunne de pludselig masseproduceres. Allerede omkring år 1500 var omkring 40.000 forskellige bøger blevet trykt i et samlet oplag på. 10 mio., mens det tidligere kunne tage helt op til tre år at fremstille blot en enkelt håndskrevet bog.

Resultatet var, at nye ideer og opdagelser bredte sig hastigt over hele Europa, hvor de oplyste og inspirerede andre til nye tanker. Med ét kunne konge og kirke ikke længere undertrykke “kætterske” videnskabelige forklaringer på naturfænomener eller angreb på monarkiet og paven.

Reformationen havde fx næppe fundet sted, hvis ikke Martin Luther havde været i stand til at masseproducere sine ideer.

Gutenberg døde fattig

Den mest berømte produktion fra trykpressen er Gutenbergs bibler, som han fremstillede omkring 1453 og 1455. Hovedparten af skriften blev skabt ved hjælp af 290 forskellige slags løse typer. Men da det ikke lykkedes at påføre farver tilfredsstillende i en ekstra trykgang, måtte Gutenberg bruge håndkraft til at kolorere bøgerne.

Den 1.282 sider store begyndelse blev på rekordtid masseproduceret i omkring 180 eksemplarer. I dag eksisterer 21 af Gutenbergs bibler stadig i komplet form, og de er verdens i særklasse mest værdifulde bøger. Hver bog vurderes til at kunne indbringe op mod 200 mio. kr. ved en auktion.

Gutenberg selv blev dog ikke velhavende af sin bibel. Tværtimod gik han konkurs i 1455 og tvunget til at afstå trykkeriet til partneren Fust, der videreførte forretningen.

Gutenberg trak sig tilbage fra bogtrykkerbranchen og levede indtil sin død i 1468 af en lille pension fra ærke-bispen i Mainz.

Måske er du interesseret i...

Læs også